30.01.13 | Mikael Hertoft

Tip en ven       |     Print  

Cuba: I atomkrigens slagskygge

Fidel Castro har lagt cigaren fra sig - men ikke pennen, eller hvad han nu ellers skriver med.

I denne bog kan du møde en veloplagt Fidel Castro, år 2012, der fortæller om sine møder med Irans præsident, analyserer den globale situation og USA's overherredømme og filosoferer. Som pensioneret præsident får han hver dag en 100 siders sammenfatning af udviklingen i verden - en avis, man godt kan misunde ham.

Når man læser Castros analyse af verdenssituationen og advarsler mod en krig, hvor Iran bliver angrebet af USA eller Israel, kan man godt føle sig stående lidt svimmel på randen af en afgrund. Når så bogen zoomer ind på Cubakrisen i 1962, hvor en atomkrig truede, tiltager svimmelheden i forhold til det historiske drama. Det bliver klart, at her taler Castro som øjenvidne til et tidspunkt, hvor menneskeheden var på randen af selvudslettelse. Bogen præsenterer meget centralt kildemateriale for historikerne.

Dengang var jeg 6 år gammel - og hvis det var gået anderledes, var jeg ikke blevet ældre og de efterfølgende generationer måske ikke blevet født.

Atomvåbnene blev opfundet under Anden Verdenskrig i et kapløb mellem Hitler-Tyskland og USA. Danmarks bidrag var den berømte Niels Bohr, der flygtede ud af det tysk besatte Danmark og kom til USA og leverede
afgørende teorier til beherskelse af atomsprængningen. Det begræd Bohr i resten af sit liv og blev fredsaktivist. Mod slutningen af krigen begyndte Sovjetunionen også at deltage i kapløbet.

Amerikanerne kom først med våbnet, og afprøvede det over Japan i Hiroshima og Nagasaki. Sovjetunionen sprænger sin første atombombe i 1949 og gør store fremskridt med raketter og erobringen af rummet. Så
var våbenkapløbet i gang - og omkring 1958 virkede det, som om Sovjetunionen var kommet foran i raketteknologi.

Der kommer revolution på Cuba - en revolution som Castro forsikrer skyldes rent indre cubanske anliggender - dvs. før revolutionen i januar 1959 var der ingen reel kontakt mellem Sovjetunionen og de revolutionære.

Men kort tid efter revolutionen begynder USA systematiske forsøg på at vælte det unge revolutionære regime. USA blokerer for importen af sukker fra Cuba, og den eneste anden arvtager er Sovjetunionen, der
opkøber høsten. USA har etableret baser tæt på Sovjetunionen og overflyver landet med spionfly, som bliver skudt ned både over Sovjetunionen og på Cuba.

Nikolaj Zinchuk Løjtnant i den sovjetiske hær, nuværende pensionist i Hviderusland, var soldat på Cuba i 1962. Han har skrevet en rapport om sin udstationering med kortfattet russisk, militær anslag: Han gør det
klart, at de sovjetiske missiler var kampklare.


Krustjov og Kennedy forhandler imidlertid, og Sovjetunionen trak sine missiler tilbage, på betingelse af at USA trak sine missilbatterier tilbage fra baser i Tyrkiet og Italien. Den umiddelbare krigstrussel var afværget.

Cubakrisen: 50 år: I atomkrigens slagskygge
Redigeret af Sven-Erik Simonsen.
Dansk Cubansk Forening, 100 kr. 140 sider.

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: U7czdE
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk