RELATEREDE ARTIKLER

En vej ud af krisen? Hvilken løsning for arbejderbefolkningen? Efter generalstrejken 28. april Brasilien ramt af første generalstrejke i 20 år Bliver Venezuela til et diktatur? Sandinisme eller "Danielisme"? Masseprotester over hele Mexico mod ”gasolinazo” - prisforhøjelser på el og benzin Historisk revolutionært massemøde Fidel Castro er død Skal vi stemme eller lade være? Temer opretter en komité for racerenhed Hilser freden velkommen, men presser på for social retfærdighed Bittersød eftersmag En blå bølge "Jordskredsvalget": Den bolivariske proces i krisetider »Vi vil have en hård venstrefløj, som fordømmer den politiske kaste og kæmper med arbejderne.« ”Der er ingen vej tilbage” "Hverken den 13. eller den 15. repræsenterer os" Vejen til folkemagt? Cuba: En sejr og et par risikomomenter Hvad har menneskerettighederne at gøre med en kanal i Nicaragua? Krise og modstand i Mexico Genvalg til Morales - revolutionær forandring stadig på dagsordenen? Den aktuelle debat handler om, hvordan man stopper offensiven fra den neoliberale højrefløj Kan et land have en revolutionær stat og en kapitalistisk økonomi? Vores Cuba Hernandez godkendt som vinder, anklager om valgsvindel Juni-vinden blæser stadig Da Pinochet inviterede nyliberalismen Ingen fredelig vej til socialisme Den folkelige opstand er retfærdig! Stop undertrykkelsen! Historien om en revolutionær Efter Chavez: Et muligt scenarie Nederlag for højrefløjen, udfordringer til venstrefløjen “7. oktober: Chavez som præsident – 8. oktober: Ud med bureaukraterne” Argentinas eksempel fra 2001 Rio +20 og videre frem Topmøde i Venezuela starten på “ny historisk fase” Nye perspektiver for den antikapitalistiske venstrefløj Udsigt til et socialt og politisk forår Humalas sejr - et ryk til venstre Den neoliberale strategi slog fejl i Cuba Et farligt og modsætningsfyldt dokument Den venezuelanske revolution PT-valgsejr med bismag Venstrefløjen vinder valget, men højrefløjen gik frem Revolutionens udfordringer Den internationale situation sommeren 2010 Forsvar og styrk den bolivarianske revolution med et bevæbnet og mobiliseret folk Cochabamba viser vej Lav en aftale om jordens overlevelse! Solidaritet med indfødte folk fra den peruanske regnskov Konsolidering af kuppet i Honduras? Uafhængig kandidat udfordrer de to blokke Tiltrængt demokratisering af medierne Det herskende oligarkis kup Nationaliseringer og klassekamp Venstrefløjen sejrede Morales vandt – igen Alle er enige: De andre tabte Fri abort stoppet af veto Regionalvalg i Venezuela Mexico i krig Livet efter Fidel Hugo Blanco – arresteret og løsladt Peruviansk bondeoprører arresteret Karakteristiske træk ved erfaringerne fra Venezuela, Bolivia og Ecuador Historisk afstemning viser vilje til forandring Karakteristika ved udviklingen i Latinamerika Venezuelas arbejderbevægelse ved en skillevej Venezuelas revolution i krydsild

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Latinamerika

06.02.13 | Hector Marquez

Tip en ven      |    Print  

Ny præsident: Nyt politisk landskab i Mexico

Ved midnat den 1. december begyndte ceremonien, der skulle overdrage magten fra den højreliberale Felipe Calderon til Enrique Pena Nieto fra det traditionelle "statsparti" PRI.

Ceremonien foregik i et militariseret præsidentpalads og en militariseret bymidte. Dette demokratiske komediespil afslørede det nye regimes svindelagtige og illegitime karakter.

Ved daggry begyndte de første sammenstød mellem grupper af radikale aktivister og politiets styrker omkring parlamentsbygningen, hvor den nye præsident skulle aflægge ed. ”Sammenstød” er måske ikke det mest rammende ord, for på dette tidspunkt tog politiet uanfægtet imod slagene. Klokken var omkring syv om morgenen, da de første grupper fra ”Jeg er 132"-bevægelsen (note 1) ankom til stedet, og mens de mest radikale demonstranter trak sig tilbage, blev der givet ordre til, at politiet skulle svare hårdt igen med tåregas og gummikugler.

Det gjorde, at mange demonstranter blev såret, to af dem alvorligt. I en tilsyneladende velforberedt aktion blev de fredelige demonstranter angrebet af det undertrykkelsesapparat, der står under kommando af forbundsregeringen og det »progressive« styre i hovedstaden. Således viste politistyrken sin loyalitet over for regimet. Billeder viser, at personer klædt som radikale aktivister kunne bevæge sig frit omkring uden at blive antastet af politienheder inden for den beskyttelsesring, hvor demonstranter ikke havde adgang. Det peger på, at politifolk havde infiltreret protesterne for at lave provokationer.

De mennesker, der blev arresteret, blev samlet op meget senere og langt væk fra scenen for morgenens sammenstød. Fotos dokumenterer, at der blandt disse var fredelige demonstranter, men også mange forbipasserende, der var på vej til deres almindelige gøremål i bymidten, og som blev fanget i politiets imponerende fangstnet. Den nye regerings budskab var således ekstremt tydeligt: "Det kunne lige så godt have været dig, så bliv du hellere hjemme." Nogle af de arresterede blev løsladt på grund af mangel på beviser, mens 14 af dem blev løsladt mod kaution og stadig afventer en sag, hvor de skal regne med en politisk anklage for »forstyrrelse af den offentlige orden«.

På trods af mediernes aggressive lynchstemning mod demonstranterne blev der straks dannet en bevægelse for frigivelse af de politiske fanger og for retsforfølgelse af dem, der var ansvarlige for de overgreb, som politiet havde forøvet. Der er blevet afholdt flere demonstrationer, og alle de anholdte er blevet løsladt .

En bevægelse i tilbagegang, men som ikke er slået
I mange byer rundt om i landet foregik der demonstrationer, om end ikke massive, der afviste det arrangerede valg af Enrique Pena Nieto (EPN). Den store bevægelse, der opstod i perioden op til valget, og hvis mål var at forhindre det Institutionaliserede Revolutionære Parti (PRI) (note 2) i at vendte tilbage til magten, og som efter valget den 1. juli ændrede sig til en bevægelse mod valgsvindel og det påtvungne valg af EPN, er med andre ord gået ind i en fase med relativ tilbagegang, men det kan sagtens være en tidsbegrænset nedgang.

I løbet af sin historie har Mexico oplevet perioder, hvor store bevægelser er blevet voldsomt undertrykt og knust, efterfulgt af lange perioder med tilbagegang. Det var tilfældet med bevægelsen af jernbanearbejdere i slutningen af 1950’erne, og studenterbevægelsen i 1968, der blev druknet i blod.

Det er slet ikke noget i denne stil, der er sket denne gang. Til trods for sin autoritære karakter og de undertrykkende tendenser, som den aldrig har afskrevet sig, står regimet i dag overfor en folkelig bevægelse, som i de senere år har gennemført talrige kampe, og har samlet bred opbakning, selv om den er splittet.

Svækkelsen af Sammenslutningen mod det Påtvungne Valg skyldes især, at Andreas Manuel López Obrador (AMLO - note 3) afviste et samarbejde og en konsekvent kamp mod valgsvindel. Det blev derfor op til »Jeg er 132«-bevægelsen at påtage sig det store ansvar at lede denne kamp. Imens bærer AMLO det tunge ansvar for at have kanaliseret den mægtige civile og folkelige bevægelse, som rejste sig i forbindelse med hans kandidatur, ind i den institutionelle labyrint, for at forhindre den styrkeprøve med regimet, som man kunne have forventet.

Behovet for en alternativ politik
PRD svigtede sin egen kandidat, AMLO, første gang i 2006, da man godkendte svindelvalget af Felipe Calderon (note 4). PRD har nu gjort det for anden gang. Denne gang blev bedrageriet ført frem til sin logiske konklusion med underskrivelsen af en »Pagt for Mexico« sammen med PRI og PAN.

PRD har således fuldført sin mutation ved helt åbent at tilslutte sig det mexicanske oligarkis neoliberale, autoritære og undertrykkende dagsorden. En vigtig del af den institutionelle venstrefløj, der ikke ønskede, at AMLO stillede op, måtte nødtvungent acceptere det på grund af det momentum, der blev skabt af Bevægelsen for National Genopretning (MORENA), men de forsøgte at spænde ben for den så meget som muligt.

Efter en række lokale og delstatskongresser afholdt MORENA national kongres i slutningen af november i Mexico City. Denne kongres besluttede, efter en høringsproces, der ikke var uden problemer ud fra en demokratisk synsvinkel, at sætte en proces i gang for at blive anerkendt som legalt parti af det Føderale Valginstitut (IFE). Nogle af kadrene i det fremtidige parti er slægtninge til AMLO. De blev indsuppleret og ikke valgt, under påskud af, at de var »respektable« personligheder. Det skal bemærkes, at den nationale kongres foregik uden debat. Den eneste tale blev holdt af AMLO. Når man ser partiets sammensætning af mange klasser og et program, der forsøger at forene stærkt modstridende interesser, vil MORENA på alle måder komme til at ligne et nyt PRD.

Et nyt arbejderparti?
I forhold til denne politiske omgrupperingsproces er det meget vigtigt, at ledelsen af Folkets og Arbejdernes Politiske Organisation (OPT - note 5) i midten af december besluttede at forsøge at blive registreret som parti hos valgmyndighederne. OPT, som bygger på kamperfaringer hos det mexicanske elektrikerfprbund (SME), men som nu omfatter andre sociale kræfter, repræsenterer ryggraden af det, der kunne blive blive et fremtidigt arbejderparti (i den brede forstand, ikke kun for industriarbejderklassen), med et klasseprogram for et brud med det kapitalistiske system. OPT vil derfor kaste sig ud i denne vanskelige kamp med at at overvinde de stærkt antidemokratiske betingelser, som ligger i den mexicanske lovgivning.

Denne kamp er utvivlsomt vigtig på et tidspunkt, hvor de dele af befolkningen, der deltog i AMLOs valgkamp, er skuffede over hans tilbagetog, og over den forsonende holdning, som det fremtidige MORENA-parti har indtaget. Disse grupper  får nu mulighed for at gå med i et parti, der er rodfæstet i de mest fremskredne dele af arbejderklassen. Den socialistiske og revolutionræe venstrefløj må forstå den fulde betydning af denne kamp og engagere sig i den, fordi den repræsenterer muligheden for, at en del af arbejderklassen bryder med fra den social-liberale ”venstrefløj”, kommer ud af PRI’s fold og omsider erobrer sin politiske uafhængighed.

Noter:

1) »Jeg er 132» er en studenterbevægelse, dannet i maj 2012, hvis initiativ kom fra en youtube-video lavet af 131 personer. Ved at tilslutte sig blev man ”nummer 132”

2) PRI var ved magten uafbrudt fra 1929 til 2000.

3) Andreas Manuel López Obrado (AMLO) var kandidat for det det centrum-venstreorienterede Partiet for den Demokratiske Revolution, PRD.

4) Kandidat for det højre-liberale Nationale Aktions Parti PAN. Calderon var Mexicos præsident 2006-2012.

5) Folkets og Arbejdernes Politiske Organisation (OPT) blev dannet den 27-28. august 2012. Der deltog 956 delegerede fra 22 af Mexicos 32 delstater, heraf 300 fra elektrikerforbundet SME, som kun har medlemmer i den centrale del af af landet (hvor deres arbejdsgiver opererer). Blandt medlemmerne i landsledelsen sidder også folk fra det Revolutionære Arbejderparti PRT (Fjerde Internationas sektion). Læs mere i International Viewpoint.

20 januar 2013. Hector Marquez er Mexicokorrespondent for den schweiziske socialistiske avis ”Solidarites”. Bragt i International Viewpoint og herfra oversat fra engelsk af Martin Mørch.

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 33

Intet pusterum til Lunde Larsen - For en skånsom og dedikeret hav- og fiskeripolitik

Den nyeste tumult i regeringen, efter at Karen Ellemann har måttet overtage fiskerimisteriet, og udenrigsministeriet fiskeristyrelsen, fra Esben Lunde Larsen, er udtryk for en virkelig skandale. Siden det i dølgsmål lykkedes den daværende VK-regering at privatisere den danske fiskebestand i 2007, har en systematisk privatisering af havet været på dagsordenen. Men privateje og profit er i direkte konflikt med den mest effektive og omsorgsfulde håndtering af vores fælles hav. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.