20.03.13 | Mads Bruun Pedersen

Tip en ven       |     Print  

På påskeseminar: Fra kongens til håndens København

Hvornår bliver Kongens København til Arbejdernes København? Spørgsmålet stilles til byhistoriker, foredragsholder og journalist Allan Mylius Thomsen, som på SAP’s påskeseminar kaster en sten i historiedammen og fortæller om de bølger, der har formet København.

Program, tilmelding mv. til SAPs påskeseminar - læs her!

- Den store transformation af byen fra at være en privilegeret købstad og udgøre rammen om staten, hæren og flåden kommer med den transformation, som industrialismen sætter i gang fra 1860erne og til begyndelsen 1900-tallet.

I 1856 falder befæstningen omkring København, og det befolkningspres, som de 140.000 beboere inden for voldene har udgjort, får sat gang i en eksplosiv vækst i det, der senere bliver til brokvartererne.

- I gennemsnit havde hver indbygger inden for voldene 2kvm boligareal til rådighed.

I 1860'erne brydes de gamle håndværkerlav op, og man begynder at organisere sig efter fag.

- I forhold til andre lande er det en lidt usædvanlig udvikling i Danmark, andre steder organiseres man efter industrierne og arbejdspladserne, fortæller Allan Mylius Thomsen.

Skifter karakter
Byen skifter karakter fra magtcentrum til metropol, og den henter sin nye befolkning fra dels tilvandring fra landet, dels fra Sverige, fra Polen og gennem de jødiske flygtninge fra det russiske zarregimes pogromer.

- Hele denne eksplosion foregår ikke efter nogen plan overhovedet. Først fra omkring 1910 begynder man – inspireret af den parisiske byplanlægning med brede boulevarder – at få en vis styring på den ellers fuldstændig liberalistiske boligadministration. Og der sker en kraftig udtynding i den værste slum inden for voldene.

Handelscentrum
Siden midten af 1800-tallet er der vokset industrier op i kanten af byen og på havnen. København bliver et handelscentrum for kontakten til Baltikum.

Fra omkring århundredeskiftet kommer omegnen omkring byen – Sundbyerne, Brønshøj og Valby – ind under bystyret, og den industrielle udvikling lokaliserer sig i disse områder. Politisk har der været en form for – indskrænket – demokrati i byen fra midten af 1800-tallet.

- Kun 1,5 procent befolkningen – som havde fod under eget bord og en vis indtægt og var mænd – havde indflydelse på bystyret. Politisk sad Højre i den periode tungt på Københavns Rådhus, arbejderbevægelsen og Københavns Liberale Vælgerforening (i dag: Venstre) var i opposition. Men denne alliance holder kun til 1905 de byliberale i ’Venstre’ bryder ud og bliver til Det Radikale Venstre.

I 1917 opnår Socialdemokratiet absolut flertal i Borgerrepræsentationen og det betyder, at den almene boligbevægelse begynder at få nogle rimelige vilkår at etablere sig på.

- Vi ser, hvordan boligforeningerne skyder frem og det er medvirkende til at gøre byen til arbejderens København.

Forinden var gået en periode fra 1908, hvor en række banker krakkede og sendte boligmarkedet ud i dyb krise og spekulation.

Det røde hav
Allan Mylius Thomsen kaster en sidste sten i søen. Denne gang i vore dage.

- I dag får København en tilvækst af indbyggere på 1.000 personer om måneden. Den klassiske industriarbejder er forsvundet og erstattes nu af nye grupper, som slår sig ned i områderne i Ørestaden og på Sluseholmen og andre steder.

Det røde hav, som København er blevet kaldt, udfordres i dag af de nye funktioner, som lægges i byerne. Hvilke farver, der kommer på den politiske palet fremover, bliver afgjort den 19. november.

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: Fn5pg8
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk