03.04.13 | Svend Vestergaard Jensen

Tip en ven       |     Print  

Ny bog: Marx må ind på uddannelserne!

Marxismen skal frem igen på universiteterne og andre steder. I 1970’erne skete et større opsving, men i de efterfølgende årtier er den marxistiske tradition mere og mere fraværende. For at rode bod på dette har en gruppe yngre universitetsfolk på Forlaget Frydenlund udgivet antologien ”Marxismen efter Marx – tolv strømninger i det 20. århundrede”.

Bogen indgår i serien Kritisk Teori, og målet er netop at genskabe kritisk teori, fordi den er gledet ud af læseplanerne – marxismen som strømning forstået – på de fleste uddannelsessteder såvel som i den offentlige bevidsthed. Sideløbende har den marxistiske tradition imidlertid været en afgørende basis for udviklingen af de human- og samfundsvidenskabelige teorier, der benyttes og diskuteres i dag – som det skrives i udgivergruppens udmærkede og lange forord. Derfor denne bog!

Overskride kapitalismen
Bogens indledning forholder sig også til kapitalismen i dag, og som det siges, findes der et behov for at forstå og kritisere kapitalismen, men også fordi der eksisterer et behov for at overskride kapitalismen. Samlingen af teksterne viser to tæt forbundne sider af marxismen: Den intellektuelle forskningstradition samt den vedblivende beskæftigelse med politiske spørgsmål. De to sider er bundet sammen i begrebet kritik.

Bogen er en god præsentation af de teorier, der refererer til Karl Marx. Teorier der tidligere har haft stor indflydelse, især på universiteterne. Selvom bidragene i bogen kan virke meget forskellige, er der også en række fællesnævnere. Det siger sig selv, når der skal refereres til netop teorier, der har deres udspring i Marx` skrifter. Flere af indlæggene supplerer hinanden. Andre står skarpere overfor hinanden. Og så dufter bogen af Aarhus Universitet – anmelderens hjemby. Ingen tvivl om, at de fleste skribenter – gamle som yngre – har deres udgangspunkt her.

Diskussion i Internationalen
Det, der motiverede Karl Marx, var det politiske engagement. Ikke teorierne i sig selv, logikken i sig selv. Som Andreas Bech Holm skriver i det første bidrag, er Marx’ politiske engagement så integreret i hans forfatterskab, og det holder ham til ilden. Skrifternes indhold har politisk sigte, og politikken skal forstås som selve grundlaget og motivationen for Marx´ teoretiske analyser. Samtidig må hans analyser også ses som teoretiske. Og dette bidrag slutter med at sige, at den marxistiske tradition kan videreføres i dag som et reflekterende politisk engagement.

De næste to indlæg er skrevet af den aarhusianske professor emeritus, Curt Sørensen. Han fortsætter ovenstående først med bidraget ”Marxisme i 2. Internationales periode – Den Tyske Diskussion”. Det er den for mange velkendte debat mellem tre strømninger i den tyske arbejderbevægelse, alle organiseret i det tyske socialdemokrati. For Bernstein var ”målet intet, bevægelsen alt”. Han var reformismens hovedrepræsentant dengang. Heroverfor stod Kautsky og Rosa Luxemburg. Sidstnævnte brød senere med Kautsky. Hele debatten gennemgås grundigt, og der opsummeres til sidst:
- Ser vi endelig på de fremførte ”forudsigelser”, så forudså Kautsky en fredelig, demokratisk-parlamentarisk vej frem og arbejderbevægelsens snarlige erobring af flertallet og magtovertagelsen. Han tog fejl.
- Bernstein forudså en gradvis, fremadskridende demokratiseringsproces. Set i forhold til Europas og da ikke mindst Tysklands faktiske udviklingshistorie i det 20. århundrede tog han eklatant fejl.
- Rosa Luxemburg forudså en hel periode kendetegnet ved konflikter, militarisme, krige, katastrofer og ”barbari”. Hun fik desværre ret.

Curt Sørensens andet bidrag, ”Marxismen i 2. Internationales periode – Den Russiske Revolution”, refererer også til datidens debatter og giver et glimrende og dækkende rids over udviklingen og de politiske aktører og teoretikere, der spillede en rolle.

Frankfurterskolen
I andre afsnit gennemgås så forskellige teoretikere som Mao Zedong, Antonio Gramsci og György Lukacs, der alle tre udover deres teoretiske bidrag, har været politiske aktivister og ledende i oprør.

Og så til andre typer, der forholder sig så godt som udelukkende teoretisk til historien og omgivelserne. Flere afsnit af bogen bruges til, hvad der kaldes Frankfurterskolen – Institut für Sozialforschung. Max Horkheimer, Theodor W. Adorno, Herbert Marcuse. Ja, og også Walter Benjamin. De får et skrift hver især. Samlet om denne skole kan siges, at den beskæftiger sig med, hvad man noget firkantet kan kalde ”overbygningsfænomen”. Det er vanskeligt helt at sige, hvad Frankfurterskolen var og er. Der kommer flere ”bølger” gennem dens eksistens.

Et uafhængigt institut kunne i modsætning til det herskende universitetssystem bevæge sig på tværs af faggrænser og lave kritiske analyser. Skolen så det som nødvendigt at kunne begribe, analysere og kritisere samfundet i sin helhed, samfundets totalitet, som er et vigtigt begreb i Frankfurterskolen. Skolen er ikke erklæret marxistisk, men i praksis er den det vel, og bygger meget på Marx´ tænkning.

Dette institut forholder sig også til psykoanalysen, som jo havde et begrebsapparat, der kunne analysere, hvad der blev kaldt ”den autoritære karakter”. Herbert Marcuse bidrager eksempelvis til den politiske kamp, forskudt fra den traditionelle klassekamp til en kamp om kulturelle værdier, såsom kunst, ungdomsoprør og kvindefrigørelse. Nogle nævner jo også Marcuse som ungdomsoprørets teoretiker.

Logik og struktur
Et af bidragene i bogen er om kapitallogik, skrevet af Hans Jørgen Schanz – hovedmanden bag denne strømning i Danmark. Her er udgangspunktet også som i andre oplæg Marx´ Grundrisse – hans forarbejde til Kapitalen. En afgørende bog for denne strømning, skole eller hvad kapitallogikken nu skal kaldes, var Roman Rosdolskys ”Kapitalens Tilblivelseshistorie”.

Kapitallogikkerne beskæftigede sig ikke med politik og intervention i den virkelige klassekamp. Derfor kan det jo også virke underligt, at netop Rosdolsky er helt central i udviklingen af denne retning. Rosdolsky var medstifter af Vest-Ukraines Kommunistiske Parti og medlem af dets centralkomite. Senere medstifter af samme områdes trotskistiske bevægelse. Han overlevede såvel stalinismen og fascismen, og forblev en del af de trotskistiske cirkler. Blandt andet var han en mentor og vejleder for Ernest Mandel – mange årigt ledende medlem af Fjerde Internationale – i dennes økonomiske analyser, ikke mindst hvad angår metoden hos Karl Marx’ Grundrisse og Kapitalen. Da kapitallogikken ikke interesserede sig for politik, nævnes Rosdolskys egen praksis og politiske holdninger da heller ikke.

Det sidste bidrag handler om Althusser-skolen – opkaldt efter den franske filosof Louis Althusser, hvis retning betegnes som strukturalisme. Denne strømning, der havde stor indflydelse på universiteter, synes i dag næsten glemt. Men af en eller anden grund er denne skole kommet med i bogen. Den havde sit udspring i det franske kommunistpartis intellektuelle kredse.

En kritik af Althusser må gå på, om der var en skarp grænse mellem den unge Marx og hans økonomisk-filosofiske manuskripter og så den ældre Marx med skrifter som Grundrisse og Kapitalen? Det mente Althusser, der var. Althusser var også kendt for sin udeladelse af Hegels betydning i Marx´ tænkning – Marx vendte den blot på hovedet, så dialektikken blev materialistisk.

Læs den, brug den!
Alt i alt er det en vigtig bog, der er udgivet. Den giver et godt overblik over de strømninger, der tager udgangspunkt i Karl Marx´ skrifter. Læseren får et indblik og overblik over en mængde tekster, der stadig viser sin relevans, og giver læseren mulighed og appetit til at gå videre. Ikke mindst til Marx´ egne skrifter, fra hans ungdom, over Det Kommunistiske Manifest til Kapitalen.

Bogen fortjener udbredelse på især de højere uddannelsesinstitutioner, som bogen uden tvivl er skrevet til og for, men også til politiske aktivister. Det kan bemærkes, at alle bidragyderne er mænd. Det vil klæde den marxisme, der synes at være på vej frem – ikke mindst på de danske universiteter, at få kvinder med. Kvinder, som marcherer ind på universiteterne, og på flere studier udgør et flertallet.

Bogen er absolut værd at udbrede. Selvom den er skrevet af og for folk med universitetsbaggrund, kan den nå meget længere ud.

Marxismen efter Marx. Tolv strømninger i det 20. århundrede
Forlaget Frydenlund, 239 sider, 269,- kr.

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: y5HQ78
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk