RELATEREDE ARTIKLER

Hjælp vores kammerater i den værste flygtningekrise i nyere tid Baba Jan for Højesteret Alternative nyheder fra Indien og Kashmir Kammerat Ruben er død Smædekampagne mod Baba Jan og hans parti Med rigsretsdommen mod Park Geun-hye har ”stearinlys”-bevægelsen vundet en vigtig sejr Verdens største generalstrejke Baba Jan og hans kammerater dømt til 40 år i fængsel Filippinernes nye stærke mand Fanget i Kinas klapjagt på faglige aktivister Nationalisme og krigsmageri vandt valget Fra lokomotiv til bremsevogn "Jeg er marxist" Anti-terrordomstolene terroriserer arbejdere, fagforeningsledere og aktivister i sociale bevægelser Støt Hong Kong-borgernes kamp for frie valg Hvorfor regeringen ikke stopper højrefløjens sabotage Hayian-Yolanda: Klimaets budbringer 40.000 demonstrerer mod atomkraft i Tokyo Modstanden på Taksim Optøjer og politivold i Tyrkiet Støt asiatiske kammeraters regionale samarbejde Sabelraslen eller trussel mod mange millioner? Den tabte krig Det 21. århundredes socialisme i Pakistan? Stop de territoriale konflikters onde cirkel Høj bølgegang i den indonesiske arbejderbevægelse Baba Jan løsladt Arbejderkampe angriber elitens magt Terroranklage mod aktivister Den filippinske stat i stormens øje Fjerde Internationale går stærkt frem i Asien Update: Socialister frigivet Et år efter katastrofen på Fukushima atomkraftværket International aktionsdag mod atomkraft Hvilke nye vinde blæser i Burma? Sociale bevægelser i Mindanao har brug for hjælp efter stormen Venstrefløjen og de sociale bevægelser kæmper i Bangladesh Et slag mod Pakistans fagbevægelse Brutal undertrykkelse i det nordlige Pakistan Jaitapur: en ny nuklear tåbelighed Appel om solidaritet med malaysiske socialister Hævnfølelsen stopper ikke med Osamas død Økonomisk solidaritet med ofrene og de evakuerede fra jordskælvet, tsunamien og atomkatastrofen i Japan Katastrofen i Japan og dens konsekvenser Erfaringer fra Labour Party Pakistan Ikke med godgørenhed alene Stræben efter sindsro i en krigshærget region Den internationale situation sommeren 2010 Det ødelagte Pakistan venter på hjælp Hjælp "Labour Relief Campaign" med at hjælpe folk i Pakistan Ny fase i klassekampen Alcatel på oprørt hav Militære operationer styrker fundamentalisterne Fra valgfiasko til eskalerende krig Bryd tavsheden om krigen Militæret holder hånden over Taliban Socialistisk revolution, kapitalistisk genopretning Støt kampen mod Taleban og det pakistanske militær Den religiøse fundamentalisme, militæret – og befolkningen De første ni måneder med Pakistan Peoples Party Indiens ledere bør søge i egen baghave Den nye kinesiske kapitalisme Den gode krigs blændværk Afvis imperialistisk indgriben i Georgien! En besejret diktator

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Asien

08.06.13 | Farooq Tariq

Tip en ven      |    Print  

Pakistan: En højreorienteret sejr

En højreorienteret bølge skyllede hen over Pakistan ved valget den 11. maj 2013. På føderalt niveau vil den konservative Muslim League Nawaz danne regering med 35 procent af stemmerne. Den tidligere kaptajn på Pakistans nationale crickethold Imran Khans Pakistan Tehreek Insaaf blev nummer to med 19 procent og overraskede mange.

Pakistan Peoples Party, Bhutto-familiens regerende parti i de sidste fem år, blev nummer tre med kun 15 procent, takket være Sindh-provinsen, hvor partiet var i stand til at tage de fleste af stemmerne.

  Nationalt valgresultat
Pct.
  Pakistan Muslim League Nawaz (PMLN) 35
  Pakistan Tehreek Insaf (PTI): 17,8
  Pakistan Peoples Party (PPP) 15,7
  Mutihida Quami Movement (MQM) 5,6
  Jamia Ulmai Islam (UIF):  2,9
  Pakistan Muslim League Q(PMLQ) 3,2
  Pakistan Muslim League F (PMLF): 2,2
  Jamaaat Islami (JI): 1,6

Næsten 62 procent af alle stemmerne gik for første gang i Pakistans historie til højreorienterede og religiøse partier. På trods af at de religiøse partier ikke havde en samlet platform, fik det pro-talibanske parti Taliban JUIF 10 mandater på nationalt niveau, 22 procent af stemmerne i provinsen Baluchistan og 18 procent i Khaiber Pukhtoonkhawa (tidligere kendt som de Nordvestlige Grænse Territorier), som begge grænser op til Afghanistan. I modsætning til valget i 2002 vil de ikke være i stand til at danne regering i disse provinser. Til gengæld vil de udgøre en betydelig og stærk opposition, der vil gøre alt for at forøge sin popularitet ved at gå imod Tehreek Insaafs regering i Khaiber Pukhtoonkhawa og Baluchistan, hvor regeringen er sammensat af nationalister og PMLN.

Valget fandt sted på trods af religiøse fanatikeres vedholdende angreb på valgmøder og kandidater, som efterlod mere end 200 mennesker døde forskellige steder i Pakistan – især i Khaiber Puhktoonkhawa, Sindh og Baluchistan. Taliban og andre fanatiske grupper var i stand til at gennemføre dødelige angreb på trods af alle politiets, de paramilitære styrkers og militærenhedernes sikkerhedstiltag.

PPP blev straffet for totalt at underkaste sig diktaterne fra IMF og Verdensbanken om at gennemføre prisstigninger på basisydelser og for problemer med store huller i elektricitetsforsyningen. Under PPP-regeringen steg priserne og blev ikke matchet af lønstigningerne i den offentlige sektor, mens arbejderne på det private arbejdsmarked var den mest udbyttede del af arbejderklassen under PPP-regeringen. Det var en regering, der var sovset ind i korruption og dårlig ledelse i alle dele af det pakistanske samfund. PPP’s stemmeandel faldt fra 2008-valgets 36 procent til lidt over 15 procent denne gang.

PPP’s valgkampagne var begrænset til aviser og fjernsyn og ingen masseaktiviteter i marken. Til forskel fra PTI og PMLN havde de ikke en større samling eller et offentligt møde under valgkampagnen. PPP var i stand til at fastholde støtten i Sindh og fik 38 procent af stemmerne her, fordi de i en femårig periode brugte næsten alle det føderale niveaus ressourcer på Sindh mod en meget skrøbelig alliance af 10 partier bestående af nationalister, højreorienterede og religiøse fanatikere i skøn forening. De kunne ikke engang enes om et fælles symbol at gå til valg under.

Det højreorienterede PMLN fik det bedste resultat på grund af sine regeringsresultater i Punjab gennem de sidste fem år. Det lykkedes partiet at skabe en 27 kilometer lang metro/bus-rute i Lahore, og lignende udviklingsprojekter fik støtte i andre byer. Selvom Lahores metro/bus projekt blev gennemført på bekostning af det andet distrikt i Punjab, som blev efterladt langt tilbage i udviklingen i forhold til Lahore.

Imran Khans PTI var i stand til at overtage regeringsmagten med et mere højreorienteret liberalt program fra PPP i Punjab og fra ANP i Khaiber Pukhtoonkhawapå grund af det totale sammenbrud for disse to partiers politik og strategi. Det lykkedes ikke helt så godt i Punjab som i Khaiber Pukhtoonkhawa, fordi der her var en anden højreorienteret politisk kraft, PMLN som har næsten de samme idéer, men som samtidig har erfaring med aktiv modstand, og som førte en levende politisk kampagne.

Venstrefløjen
Awami Workers Party besluttede sig for at stille op i enkelte valgkredse. Partiet var med i kampen om 12 mandater nationalt samt 10 mandater i Khaiber Pukhtoonkhawa, 10 i Punjab og 2 i Sindh. Ingen steder fik AWP vælgernes opbakning, bortset fra et mandat til den nationale forsamling i Khaiber Pukhtoonkhawa, hvor formanden Fanoos Gujar var i stand til at sikre sig 10.000 stemmer. Jeg fik lidt over 2 procent af stemmerne i mit valgdistrikt. I Faisalabad fik en tekstilarbejder, som stillede op for AWP, over 3 procent. Trods alt gav valgkampagnen os muligheden for at udbrede AWP’s navn og få nye medlemmer, men alligevel var det ikke et egentlig gennembrud.

Jeg havde følelsen af, at vi blev mødt med en vis sympati af vælgerne på de over 60 udendørs valgmøder, vi organiserede under valget. Men vi blev ikke opfattet som del af ”top-to”, som kunne være med i opløbet. Desuden var valget i dette valgdistrikt og mange andre totalt domineret af et enormt pengeforbrug, brud på valgreglerne og partiernes erfaringer med at stille op og vinde valg.

Der var en masse anklager om valgsvindel fra næsten alle partierne. De rige brugte penge som skidt i dette valg og overtrådte den pakistanske valgkommissions regler i næsten alle tilfælde og især reglen om et maksimalt forbrug på en mio. Rupees (10.000 US dollar) til provinsparlamenterne og 1,5 mio. Rupees ( 15.000 dollar) til Nationalforsamlingen.

I Toba Tek Singh, hvor jeg – uden succes – stillede op til valget til Punjabs parlament blev valgreglerne overtrådt ved, at der blev sat lejre op tæt ved valgstederne, der blev fisket stemmer på selve valgstederne og givet fri transport til vælgere og i det hele taget brugt millioner af Rupees på valgkampagnen. På trods af mine mange henvendelser til distriktsadministrationen blev der ikke gjort noget effektivt for at stoppe disse overtrædelser.

Fremtiden

Ikke meget vil forandre sig for arbejderklassen under en PMLN-regering. Det skulle da lige være til det værre. PMLN er opsat på at gennemføre en neoliberal dagsorden med mere effektive midler. PPP-regeringen lykkedes ikke med at gennemføre en privatisering på grund af massiv modstand fra masseorganiseringer. Privatiseringerne under Musharaf (præsident fra 2001 til 2008) var meget synlige og havde ingen støtte. PMLN vil med sin store opbakning og den manglende modstand fra noget politisk parti gennemføre en masseprivatisering i den offentlige sektors afdelinger under påskud af at kunne reducere statens underskud på disse institutioner.
 

PMLNs bløde strategi overfor Taliban vil bane vejen for, at mere højreorienterede kræfter kan blive populære blandt masserne. De af PMLN foreslåede møder med Taliban vil ikke give nogle positive resultater. Mødernes fiasko kan føre til en mere aggressiv militær løsning i forhold til religiøs fundamentalisme. Det var den strategi, ANP forfulgte i Khaiber Pukhtoonkhawafra 2008 til 2013, men den var en slem fiasko og blev udraderet politisk. PMLN vil forsøge at gøre det mere fornuftigt, men de vil ikke lykkes med det.

Kampen imod religiøs fundamentalisme kan kun blive båret igennem ved at lave grundlæggende forandringer i statsstrukturen og adskille stat og religion: ingen statsstøtte til private religiøse uddannelsesinstitutioner, nationalisering af alle muslimske imamskoler og introduktionen af vidtrækkende reformer i uddannelsessystemet, herunder at mindst 10 procent af statsbudgettet bruges til uddannelse.

Mandag den 20. maj 2013

Farooq Tariq er talsperson for Awami Workers Party, som blev dannet I november 2012 som en sammenslutning af Labour Party Pakistan, Awami Party Pakistan og Workers Party Pakistan

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 33

Intet pusterum til Lunde Larsen - For en skånsom og dedikeret hav- og fiskeripolitik

Den nyeste tumult i regeringen, efter at Karen Ellemann har måttet overtage fiskerimisteriet, og udenrigsministeriet fiskeristyrelsen, fra Esben Lunde Larsen, er udtryk for en virkelig skandale. Siden det i dølgsmål lykkedes den daværende VK-regering at privatisere den danske fiskebestand i 2007, har en systematisk privatisering af havet været på dagsordenen. Men privateje og profit er i direkte konflikt med den mest effektive og omsorgsfulde håndtering af vores fælles hav. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.