10.08.13 | Astrid Vang Hansen og Annika Holm Nielsen

Tip en ven       |     Print  

Feminisme: Vold – en del af kvinders hverdag

I indeværende år udgav verdenssundheds-organisationen den første rapport nogensinde om omfanget af vold mod kvinder på verdensplan. Rapporten konkluderer at 35 % af alle verdens kvinder i løbet af deres liv udsættes for voldtægt og/eller partnervold. I højindkomstlande som Danmark, er tallet 33 %.

Og disse tal medregner hverken almindelig sexchikane eller vold/intimidering begået af ikke-partnere.

Vold og overgreb mod kvinder regnes ofte for at være et sjældent eller ekstremt fænomen – en patriarkatets yderste konsekvens. Medregner man alle de ”almindelige” små eksempler på krænkelse, ”små”-vold, intimidering, trusler og sexchikane, så er voldelig adfærd overfor kvinder snarere en del af alle kvinders hverdag, end det er et ekstremt og sjældent fænomen. Facebook-debatgruppen ”hverdagssexisme” (se linkboks) sætter fokus på kvinders hverdagsoplevelser af sexisme. Historierne i denne gruppe giver et indblik i omfanget af ”hverdagsintimidering”, idet mange kvinder i gruppen beretter om talrige eksempler på intimidering og sexchikane i løbet af deres liv (se eksempel i case-boks nederest på siden).

Da ikke blandt vores egne?
På det internationale kvindeseminar i Amsterdam d. 13.-17. juli, var et af diskussionstemaerne ”vold og sexchikane i politiske organisationer”. Desværre var en af konklusionerne at overgreb mod kvinder, inklusiv voldtægt, er langt mere udbredt – også i vores egne organisationer – end vi bryder os om at erkende. Mange sektioner kunne berette om eksempler på voldtægt og andre overgreb begået af (typisk) ledende mandlige medlemmer, mod yngre og mindre erfarne kvindelige kammerater. Når vi taler om at vores organisationer ikke er ”socialistiske øer” fri for strukturel undertrykkelse, gælder dette tydeligvis desværre også de mere voldsomme dele af kvindeundertrykkelsen.

Det usynlige skal frem i lyset
Det gælder for de fleste aspekter af kvindeundertrykkelsen, at den ofte forekommer usynlig. Både når kvinder får mindre i løn, når de arbejder mere i hjemmet, når de kommer mindre til orde i samfundsdebatter OG når de udsættes for krænkelser, sker det ofte ubemærket. Alt for ofte beskyldes kvinder for at være hysteriske, overdrive eller ”ødelægge den gode stemning”, hvis de fortæller om deres erfaringer (se mere i artiklen om ”gasligthing” i linkboks nederst på siden). Desværre gælder dette også for de mest voldsomme dele af undertrykkelsen: voldtægter, vold og krænkelser.

Vores organisationer er desværre ingen undtagelse. Også her er det svært for kvinder at stå frem og fortælle om deres oplevelser. Det er en dynamik vi skal tage ekstremt alvorligt. Det er helt essentielt for kvindekampen, både i samfundet og i vores egne organisationer, at undertrykkelsen ikke gøres til et personligt tabuiseret problem, men tvært imod synliggøres, politiseres og bekæmpes – i alle dens former.

Straf og sanktioner
Når vold og seksuelle overgreb diskuteres som et tænkt eksempel, er det sjældent svært at finde opbakning til sanktioner. Det gælder både i samfundet og i vores egne organisationer. Men når de konkrete sager opstår, bliver det ofte mere kompliceret. Antallet af politianmeldelser er forsvindende lille i forhold til omfanget af overgreb og selv når episoder bliver anmeldt, fældes der sjældent nogen dom. Mange steder i verden er det decideret risikabelt at henvende sig til politiet – og det gælder ofte i endnu højere grad, hvis det er en venstrefløjsaktivist, der henvender sig.

Selv de venstrefløjsorganisationer, der har strukturer, udvalg og vedtagelser, som sætter retningslinjer for, hvordan sådanne episoder håndteres, oplever problemer med at håndtere sagerne. I første omgang fordi mange kvinder slet ikke fortæller om deres oplevelser – enten af frygt for reaktionerne, mistænksomhed overfor deres historie, eller fordi de simpelthen er bekymrede over, at det kan skade partiet som helhed – især hvis der er tale om ledende kammerater.

Når sagerne af og til kommer frem, sker det ofte, at spørgsmålet om sandfærdigheden af kvindes historie bliver det centrale tema, eller at hun beskyldes for selv at have ”lagt op til” eller på anden måde være ansvarlig for det overgreb, der er blevet begået imod hende. Og selv når der ikke er tvivl om, at der faktisk er sket et overgreb, kommer der ofte et meget stort fokus på at diskuter,e hvorvidt sanktionerne mod gerningsmanden er et (aktivt/bevidst) overgreb på ham fra organisationens side, mens offerets oplevelse snarere betragtes som en ”uheldig omstændighed”, end som et aktivt/bevidst overgreb.

Disse typiske reaktioner understreger den strukturelle karakter af de fysiske forulempelser af kvinder. På den ene side gøres kvindes oplevelse til noget ”exceptionelt” som hun måske selv er skyld i? Og på den anden side ”normaliseres” mandens handlinger som en nærmest uforskyldt hændelig fejl, eller uheldig omstændighed.

Hvorfor sker det?
Vold og overgreb mod kvinder er chokerende udbredt. Det sker, fordi disse overgreb er en dybt indlejret og integreret del af patriarkatets grundlæggende strukturelle og ideologiske virkemåde. Kontrollen af kvinders kroppe, reproduktion, seksualitet og arbejdskraft er basale elementer i patriarkatet. Det afspejler sig endda i nogen grad på juridisk niveau. F.eks. kunne det ifølge dansk straffelov helt frem til d. 31. maj i år, give straffrihed eller strafnedsættelse i forbindelse med dom for voldtægt, hvis man var gift med offeret. Spørgsmålet om kvinders ret til selvbestemmelse over egen krop er ikke udelukkende et spørgsmål om abort-rettigheder og prostitution. Det er det samme grundlæggende tema, der er baggrunden for, at kvinder udsættes for vold og overgreb – både i hverdagens ”små” eksempler på trusler og sexchikane og i forbindelse med eksemplerne på direkte grov vold, voldtægt osv.

Selvorganisering og kvindesolidaritet
Det er naturligvis enormt vigtigt, at venstrefløjens organisationer opbygger strukturer, der gør os i stand til at håndtere krænkelser af kvinder med de sanktioner, der er passende i den aktuelle sag. Ligeledes er det vigtigt, at vi opbygger institutioner i samfundet som helhed, der kan håndtere denne type sager. Herunder f.eks. krisecentre, passende lovgivning og bedre politi-praksis. Men når det er sagt, er det mindst lige så vigtigt at kæmpe imod krænkelser og overgreb på et mere overordnet og forebyggende niveau. I dette arbejde er tre temaer essentielle: 1) selvorganisering af kvinder, 2) synliggørelse af undertrykkelsen og 3) kvindesolidaritet.

Selvorganisering er vigtigt for at skabe rum for at kollektivisere erfaringer, analysere de strukturelle elementer og skabe fundament for solidaritet imellem kvinder. Denne erfaringsdeling kan bidrage til, at man kollektivt kan arbejde for at synliggøre undertrykkelsens konkrete former og modarbejde dem i praksis.

Mange eksempler på ”hverdagsintimidering” sker faktisk i situationer, hvor der også er andre mennesker til stede. Alligevel forekommer disse overgreb ofte ”usynlige”, fordi den intimiderende adfærd ”normaliseres” og/eller ignoreres af omgivelserne – og det gælder også i vores egne organisationer. Når krænkelser ignoreres, sender det et signal til kvinder om, at den intimidering de oplever, er legitim, og at det ikke kan betale sig at sige fra. Hverdagens krænkelser bliver således til personlige, tabuiserede og usynlige erfaringer, hvor kvinder bliver ”vænnet til” at finde sig i overgreb. Disse erfaringer kan medføre, at kvinder heller ikke fortæller om meget voldsomme overgreb, som f.eks. voldtægt.

En solid kvindesolidaritet (også gerne med opbakning mænd) kan gøre det muligt for den enkelte kvinde i højere grad at sige fra i selve situationen, samt forvente (og få!) opbakning fra de omkringværende. Praktiske erfaringer med at sige kollektivt fra i selve situationen kan styrke den enkelte kvindes oplevelse af i praksis at have ret til at bestemme over sin egen krop og have ret til at sige fra overfor krænkelser. Det kræver, at der opbygges en konkret erfaringsdeling, tillid og solidaritet – først og fremmest imellem kvinder – som kan udmønte sig i praktisk, konkret og konsekvent solidaritet i alle situationer hvor en kvinde oplever at hendes grænser bliver overtrådt.

 

-----

Cases: Beretning fra kvinde i facebook-gruppen ”hverdagssexisme”:
Jeg er tretten år, drengene i min klasse kalder mange af os piger for ludere, laver bollebevægelser mod vores numser når vi går forbi og niver os i brysterne.
Jeg er 14 år, går ned af en gade i Kbh sammen med min veninde. En mand kommer imod os, går ind foran mig og tager mig hårdt i skridtet mens han kigger mig i øjnene og går kort efter videre..
Jeg er 16 og kommer et sted for bl.a. udsatte unge, der opstår en "mode" hvor alle mænd kalder piger og kvinder kælling eller bitch som kaldenavn.
Jeg er 17 og på diskotek med min veninde, en mand kommer hen og hiver min kjole op, helt op, så man kan se mine trusser og min mave, hans venner sidder og griner..
Jeg er 21 og kører mod ensretningen på min cykel, en bil køre med vilje helt, helt tæt på mig i høj fart og jeg råber efter ham. Han bakker meget hurtigt tilbage, løber efter mig og tager fat i min krave og ryster mig og spørger om vi skal ringe til politiet..
Jeg er 22 og nede og handle i Netto, en mand går forbi mig og siger "Din lede luder"...
Jeg er 25 og nede og handle i Netto, der er opstået "trafikprop" på gangene og jeg siger til en mand, at hvis han er sød at træde til side, så løser knuden sig.. Han skriger mig ind i ansigtet, hans næse er ret tæt på min - "Nu holder du kraftedemig kæft din klamme møgluder, ellers..." og løfter hånd...

Jeg kunne blive ved faktisk, har mange, mange flere at dele ud af, men jeg stopper her..
Tit har folk ikke troet på mig, når jeg har fortalt det, eller sagt at jeg overdrev. Og sagt, at hvis det var rigtigt, så måtte jeg være den eneste, der oplevede sådan noget, for det havde de aldrig hørt om før..
Nogen gange har jeg kunne reagere og sige fra, andre gange ikke..

----
LInks

WHO-rapport om vold mod kvinder: http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/85239/1/9789241564625_eng.pdf

Artikel om ny voldtægtslovgivning I DK: http://www.amnesty.dk/node/4608

Everydaysexism, kortlægnings- og synliggørelsesprojekt: http://www.everydaysexism.com/

Hverdagssexisme, frontløberen for den danske version af Everydaysexism: www.facebook.com/groups/1930061041965/

Historien om hvordan Fis japanske sektion blev lukket pga. kønsvold og diskrimination: http://www.4edu.info/index.php/Minutes_Japan_Commission

Artikel om fænomenet gaslighting, der går ud på at få kvinders tanker,følelser, ideer og holdninger til at fremstå illegitime: http://goodmenproject.com/featured-content/why-women-arent-crazy/
 

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: D0pH91
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk