30.08.13 | Astrid Vang Hansen

Tip en ven       |     Print  

ISUL 2013: Helt sikkert med næste år!

Årets internationale Socialistiske Ungdomslejr blev afholdt i Grækenland. 420 unge, fra 20 forskellige lande, deltog i lejren. Cecilia Juhler-Toxværd var med på lejren for første gang og fortæller her om sine oplevelser.

Hvorfor valgte du at tage med på International Socialistisk Ungdomslejr (ISUL)?

Jeg havde hørt fra andre at det var sjovt og lærerigt at tage med på ungdomslejr. Desuden har jeg i det sidste år overvejet at søge om optagelse i SAP. Derfor ville jeg gerne lære mere om Fjerde Internationales politik og opleve det fællesskab, som lejren er. Derudover tænkte jeg, at jeg kunne få nogle flere perspektiver på forskellige politiske emner. Og så ville jeg også gerne lære de unge SAP’ere i den danske delegation bedre at kende.

Hvad var det bedste ved lejren?
Oplevelsen af at mødes og diskutere politik med kammerater fra andre lande. Særligt de små diskussioner udenfor programmet i pauserne og om aftenen. F.eks. sad jeg en eftermiddag nede i floden og diskuterede med en canadier, hvordan Legos produktserier er sexistiske og fastholder kønsroller. Det er spændende at diskutere den slags emner med kammerater, der har deres udgangspunkt i et andet land. En anden dag snakkede jeg med nogle kammerater fra Argentina og Irland om abortlovgivning. Vi snakkede om de markante forskelle, der er mellem landene, og jeg blev desuden inviteret til Irland. Et tilbud, jeg har tænkt mig at tage imod. Det gav en følelse af at få et nyt internationalt perspektiv på forskellige emner, samtidig med at man har fælles politiske mål og solidaritet med hinandens kampe.

Hvilket politisk tema var mest interessant?
Feminisme! Den første dag på lejren havde den danske delegation ansvar for at organisere feministisk selvforsvar på kvindepladsen. Det gav en fantastisk gejst og et sammenhold mellem kvinderne på lejren. Hele lejren igennem kom der kvinder fra de andre lande hen til mig og sagde, at de syntes, det havde været virkelig fedt og gerne ville bruge det, vi havde lært dem og lære endnu mere. Desuden var dagen med temaet ”bekæmp patriarkatets undertrykkelse” virkelig spændende. Aftenens rally på den dag gjorde stort indtryk. Især var talen fra den irske kammerat, som handlede om den absurde irske abortlovgivning, meget tankevækkende. Efterfølgende var der kvindefest, hvor jeg især snakkede med nogle af de danske kvinder om, hvordan vi kan styrke kvinderne i Enhedslisten – f.eks. i forhold til årsmøderne, hvor det mest er mænd, der taler. Vi snakkede om, at man kunne afholde en kvindekonference inden årsmødet for at styrke kvindernes deltagelse.

Udover feminisme-debatterne, var der så andre emner på lejren, der gjorde indtryk?
På temadagen om antiracisme og antifascisme var jeg med til at holde en workshop sammen med nogle franske kammerater fra Gauche Anticapitaliste, hvor vi diskuterede de højrepopulistiske partiers fremgang. Det var spændende (og skræmmende) at snakke om parallellerne imellem Dansk Folkeparti og Front Nationale. Denne type partier er et voksende problem i Europa, og vi kan lære meget af at dele erfaringer på tværs af grænser om, hvordan vi bekæmper denne udvikling. Jeg diskuterede i det hele taget emnet løbende igennem lejren. Flere aftener snakkede jeg med franske kammerater om netop dette tema.

Hvad var knap så godt ved lejren?
Jeg havde en virkelig god oplevelse og så meget positivt på det hele. Men jeg synes, at programmet var hårdt. Hvis jeg skal være ærlig, har jeg nok kun deltaget i ca. 40 procent af det fastlagte program. Det ærgrede jeg mig over, men det var simpelthen for hårdt at deltage i det hele. Mange workshops var reelt også mere en slags foredrag, og så er det altså hårdt at sidde på sten eller asfalt i den græske eftermiddagssol og koncentrere sig om en lang oversat monolog i halvanden time. Det var især de franske workshops, der var hårde. Desuden var det frustrerende, at tidsplanen konstant skred. Alt var altid forsinket. Det virkede, som om sydeuropæerne syntes, det var helt normalt. Men jeg synes, det var irriterende!

Hvordan var den danske delegation?
Vi var 21 unge i den danske delegation. Alle sammen medlemmer af SUF. Der var et godt fællesskab, og det var hyggeligt, at man som regel satte sig sammen om aftenen og spiste aftensmad sammen. Ofte sang vi kampsange, og det var super sjovt. Delegationsmøderne var af og til lidt hårde, men det var rart, at der var tid til at snakke om, hvordan man havde det, evaluere både programmet og det sociale, samt at der blev lyttet til, hvad man sagde. F.eks. var der et inter-delegationsmøde med italienerne, som lå samtidig med, at jeg havde sikkerhedsvagt. Så blev det rykket derhen, hvor jeg skulle sidde og holde vagt, så jeg også kunne være med. Det var jeg virkelig glad for. Vi holdt også nogle kvinde-delegationsmøder i den danske delegation. Det gav en mulighed for at gå mere i dybden med nogle oplevelser og udfordringer, samt at snakke om, hvorfor selvorganisering af kvinder er vigtigt. Det var et rigtig rart forum, og det var positivt, at det blev prioriteret i tidsplanen.

Er der noget, du vil tilføje?
Alt i alt var det en meget positiv oplevelse, og jeg er virkelig glad for, at jeg valgte at tage med! Jeg glæder mig til næste år, hvor jeg helt sikkert vil tage med igen.

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: XfAjSh
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk