20.09.13 | Janus

Tip en ven       |     Print  

Fremgang: Flere søger til SAP

I den sidste tid har SAP fået flere nye medlemmer end normalt. Ikke sådan at masserne strømmer ind, men alligevel er det bemærkelsesværdigt, at en lille strømning, med et projekt om at fastholde og udvikle en internationalistisk, demokratisk og klassekampsfunderet marxisme, stadig er i stand til at tiltrække de bedste kammerater.

Det lover godt for videreførelsen af venstrefløjen i arbejderbevægelsen, og for opbygningen af Enhedslisten og SUF, som pluralistiske, aktivistiske og systemudfordrende succeser.

SI har snakket med en håndfuld af de nye medlemmer af SAP.

Michael S, 60 år, Sydhavnen, venstrefløjsdynamo fra Solidaritet, Røde Hane m.v., dømt T-shirt-terrorist og ledende medlem af det nu nedlagte VS.

Hvorfor har du, efter nedlæggelsen af VS, valgt at melde dig ind i SAP?

- SAP er det der ligger nærmest den venstresocialistiske tradition.

- Hvis Enhedslisten skal lykkes, også som et nok bredere projekt, så er det afgørende, at der er en stærk marxistisk position, der kan videreføre og kan være med til at holde projektet sundt - og i forhold til det, så er SAP uundværlig for Enhedslisten.

- Jeg er stolt over det, vi fik udrettet i VS og vores rolle i dannelsen af Enhedslisten. Når jeg ser rundt i verden, så er der ikke mange steder, hvor det er lykkedes at have en sådan kontinuitet i en udogmatisk åben marxisme. Nogle af de bedste ting, som VS var kendt for, og måske berygtet for, skal nu leve videre i Enhedslisten. Den frie, og nogle gange omsiggribende debat, berigende meningsforskelle, konkurrerende teorier… Den lyst til, at vi med forskellige udgangspunkter og uenigheder sammen kan udvikle noget fælles, mener jeg, at SAP bidrager til.


Lea, 23 år, Hvidovre, socialrådgiverstuderende og aktiv i SUF og Enhedslisten

Hvorfor blev du medlem af SAP?

- Som SUF’er blev jeg en del af SAP for at diskutere opbygningen af en stærk revolutionær ungdomsorganisation, ud fra et fælles teoretisk grundlag.

- Som revolutionære socialister skal vores analyse og strategier gå hånd i hånd, med internationale erfaringer, udvikling og handling, til denne opbygning.

- En væsentlig del, som kvinde, er SAP´s feministiske arbejde, der arbejder for styrkelse af kvinder, der fremmer politisk deltagelse i SUF og bevægelserne.


Pia M. 46 år, Århus, aktivist og organizer i Enhedslisten Århus

Hvad fik dig til at blive medlem?

- Som ny aktiv i Enhedslisten oplevede jeg at SAPe’rne var nogle gode og konstruktive kammerater. Handlingsrettede, opbyggende og inkluderende.

- Jeg er rigtigt glad for den måde, vi bruger hinanden på - med råd, sparring og politikudvikling.

- På årsmødet oplevede jegl at der var nogle uenigheder oml hvor Enhedslisten skal hen, hvor jeg klart var mest på linje med de SAP’ere jeg kendte. Så det er også sammen med dem, jeg bedst kan opbygge Enhedslisten.


Cecilia J-T. 24 år, Gentofte, studerer socialvidenskab og psykologi, kandidat til kommune- og regionsvalget for Enhedslisten.

Hvad fik dig til at gå med i SAP?

- Når jeg længe har overvejet at søge mod SAP, så er det primært på grund af det holdningsmæssige. Internationalismen, feminismen og det revolutionære projekt.

- Da Enhedslisten sidste år stemte for finansloven, var det en fejl. Jeg synes, at forliget svigtede en lang række udsatte grupper i samfundet og blåstemplede regeringens forlig med de borgerlige. I Enhedslisten er vi nødt til at stå fast ved vores principper og årsmødebeslutninger.

- Jeg tror, at Enhedslisten har brug for mange flere diskussioner om vores parlamentariske praksis, bevægelsesarbejdet og om, hvad det er, vi vil være som parti. Det var også derfor, jeg i min Enhedslisteafdeling var med til at arrangere den åbne konference om, hvor Enhedslisten er på vej hen.

- Vi har brug for at holde fast i noget venstrefløjsrygrad, og det synes jeg, at SAP bidrager til på en konstruktiv måde.

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: 7dz5X3
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk