17.11.13 | Walden Bello

Tip en ven       |     Print  

Filippinerne: Hayian-Yolanda: Klimaets budbringer

Det ser i disse dage ud til, at når Moder Natur ønsker at sende en vigtig besked til menneskeheden, sker det via Filippinerne. Dette år var budbringeren Yolanda, alias Haiyan.

 

OBS: Økonomisk støtte kan sendes til Filippinerne. Se detaljer her!
(PayPal eller international bankoverførsel).

For andet år i træk, tromlede verdens stærkeste tyfon gennem Filippinerne. Yolanda fulgte i fodsporene af Pablo alias Bopha i 2012.

Og for tredje år i træk knuste en ødelæggende storm, der afveg fra tyfonernes sædvanlige retning, samfund, der ikke havde lært at leve med disse frygtindgydende vejrbegivenheder , fordi de sjældent blev ramt af dem i fortiden. Sendong i december 2011 og Bopha sidste år, som skar sig horisontalt gennem Mindanao, mens Yolanda pressede sig gennem Visayas, også horisontalt.

At det var klimaforandringer, der skabte supertyfoner, der fandt mærkelige retninger var en besked som Naturen sendte - ikke blot til filippinere, men til hele verden, hvis opmærksomhed var fikseret på de digitale tv-billeder af en rasende cyklon, der fejede over det centrale Filippinerne på sin vej til det asiatiske fastland. Det budskab, som Naturen sendte via Yolanda – der indeholdt vinde stærkere end superstormen Sandy, som ramte New Jersey og New York i oktober sidste år og orkanen Katrina, der hærgede New Orleans i 2005 – var rettet specielt til verdens regeringer, der var forsamlet i Warszawa til de årlige globale klimaforhandlinger (COP 19) planlagt til at begynde mandag 11 november. Er det tilfældigt, spørger nogle mennesker, som ikke er voldsomt religiøse, at både Pablo og Yolanda ankom omkring tidspunktet for de globale klimaforhandlinger? Pablo buldrede ind på Mindanao i de sidste faser af COP 18-konferencen i Doha sidste år.

COP 19: Endnu et dødvande?
Det er dog tvivlsomt, om regeringerne forsamlet i Warszawa vil vise sig situationen voksen. På et tidligere tidspunkt i år, kunne det se ud til, at orkanen Sandy ville bringe klimaændringerne helt til tops på præsident Obamas dagsorden. Det gjorde det ikke, og mens han udbasunerede, at han ville beordre de føderale myndigheder til at tage skridt til at tvinge kraftværkerne til at reducere deres kulstofemissioner og tilskynde til bevægelse i retning af rene energikilder, ville Obama ikke sende en delegation, der ville ændre den amerikanske politik om ikke-overholdelse Kyoto-protokollen, som Washington har underskrevet, men aldrig ratificeret. Selv om 70 procent af amerikanerne nu tror på klimaændringerne, har Obama ikke modet til at udfordre de fanatiske "klimaskeptikere", med Tea Party og USA's forretningsverden i forreste række.

Det er også usandsynligt, at Kina – nu verdens største CO2-udleder – vil tilslutte sig bindende grænser for sine drivhusgas-emissioner, bevæbnet med den begrundelse, at det er dem, der har bidraget mest til den samlede mængde af drivhusgasser som USA , der skal underkastes obligatoriske emissionsnedskæringer. Og i samme retning som Kina går Brasilien, Indien og flere andre mere industrialiserede udviklingslande, der er de mest indflydelsesrige i koalitionen: "77-gruppen og Kina ". Hvad regeringerne i disse lande synes at sige er, at de kul-intensive industrielle udviklingsplaner, de forfølger, ikke er til forhandling.

En farlig kløft
Ifølge Durban-aftalerne fra 2011 er det forudsat, at regeringerne fremlægger planer for reduktion i CO2-udledninger i 2015, som derefter vil blive gennemført med start i 2020. For klimaforskere efterlader det en farlig kløft på syv år, hvor der ikke kan forventes obligatorisk udvikling i begrænsning af udledningerne fra USA og mange andre kulstof-intensive lande. Det bliver mere og mere klart, at hvert år tæller nu, hvis verden skal undgå en stigning i den globale middeltemperatur over 2 grader Celsius – det accepterede punkt for, hvornår det globale klima ventes at udvikle sig rigtig galt.

Lande som Filippinerne og mange andre ø-stater ligger i front med hensyn til klimaændringerne. Hvert år minder massive og hyppige katastrofale klimatiske begivenheder som Yolanda og Pablo dem om det uretfærdige i situationen. De er blandt dem, der har bidraget mindst til klimaændringerne, men de er de vigtigste ofre. Deres interesse ligger ikke kun i at få adgang til midler til "tilpasning" (En grøn klimafond, der fra begyndelsen af 2020 vil kanalisere, 100 milliarder US-dollars om året fra rige til fattige lande for at hjælpe dem med at tilpasse sig klimaændringerne er blevet oprettet, men bidragene har hidtil været små og kommet i langsomt tempo). Hvor de nu er i frontlinjen af ekstreme vejrbegivenheder som tyfoner og orkaner, må disse lande presse alle større udledere af drivhusgasser til at acceptere at underkaste sig radikale nedskæringer af udledningerne med det samme, og ikke vente til 2020 med at foretage sig noget.

Uortodoks taktik
Under Doha-forhandlingerne sidste år, græd en af lederne af den filippinske delegation da han pegede på den hærgen som Pablo påførte Mindanao. Det var et sandhedens øjeblik for klimaforhandlingerne. I år må vores delegation konvertere tårer til vrede og fordømme de store klima-forurenere for deres fortsatte uforsonlighed mod at tage de nødvendige skridt for at redde verden fra den ødelæggelse, som deres kulstof-intensive økonomier har sluppet løs på os alle. Måske er den bedste rolle vores delegation kan spille, at vedtage uortodokse taktikker, som f.eks. at forstyrre forhandlingerne proceduremæssigt for at forhindre konferencen i at falde i den velkendte gruppering af det rige nord versus gruppen af 77 og Kina: En konfiguration, der garanterer et politisk dødvande, selv som verden drøner mod fire graders temperaturstigning, som Verdensbanken har advaret om vil være det sikre resultat uden en massiv global indsats for at forhindre det.

Walden Bello repræsenterer Akbayan (Citizens ' Action Party ) i Repræsentanternes Hus i Filippinerne.

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: CNsT0R
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk