01.01.14 | Izqueirda Anticapitalista

Tip en ven       |     Print  

Spanien: Højrefløjen kriminaliserer abort

Den spanske regering har fremlagt et lovforslag, som fratager kvinder retten til abort, med mindre der er tale om voldtægt, eller hvis moderens liv er i fare. Den nuværende lov giver kvinden ret til abort frem til den 14. graviditetsuge, eller op til 22 uger i tilfælde af fosterskader.

Kvindegrupper og folk på venstrefløjen gennemførte demonstrationer over hele Spanien kort før jul og planlægger nye protester i de kommende måneder, mens loven bliver behandler i parlamentet. Den er er så godt som sikker på at blive vedtaget, da det regerende Folkeparti (Partido Popular) har absolut flertal i parlamentet. Socialdemokraterne (PSOE) går imod forslaget.

Herunder er en udtalelse fra Izqueirda Anticapitalista, Fjerde Internationales organisation i Spanien.

Vores kroppe, vores beslutning
Vi må igen forklare, hvad debatten handler om. Igen vil kirken og de mest konservative kredse belære os, der gør brug af vores frihed, og kriminalisere. Det handler ikke om, hvornår livet begynder. Om det har videnskaben har mere at sige end kirken.

De forsvarer ikke livet. De er ligeglade med kvinder, der dør af illegale aborter, med dem, der ikke har råd til at fuldende graviditeten, fordi de ikke har arbejde, ligesom de ikke bekymrer sig om retten til uddannelse, sundhed, bolig, et anstændigt liv, for dem, der lever i verden. De siger ikke noget imod nedskæringspolitik eller afviklingen af de sociale landvindinger. Det er ikke livet, der bekymrer dem, men kvindens kontrol over sin krop, hendes evne til at reproducere. Det handler om at sætte spørgsmålstegn ved kvindens ret til at bestemme over sin krop og sin seksualitet, om genoprettelse af de traditionelle kønsroller, hvor kvinden er underdanig, om indførelsen af en model for seksualitet, som er knyttet til reproduktion, og hvor seksualiteten er begrænset til heteroseksuelle.

Nej til tilbageskridt, men også nej til at fortsætte som hidtil

PP truer os nu med en ny lov, som foreslået af Justitsministeriet og ikke af Sundhedsministeriet, som fjerner 14 ugers fri abort og indfører et system med forudsætninger, som er mere restriktivt end den gamle lov fra 1985. Men i i øjeblikket har vi en situation, hvor abort kun er delvist afkriminaliseret. PSOE tog nogle skridt fremad, men turde ikke at stå imod presset fra kirken og brød heller ikke privatiseringen af sundhedsvæsenet.

  • 98 procent af alle aborter udføres uden for det offentlige sundhedssystem, på private og tilknyttede kliniker. Nogle regioner tilbyder det ikke, i andre skal man selv betale og først bagefter få refusion. Du aborterer i et andet sundhedscenter, i en anden by, i skjul som om du gjorde noget forkert.
  • Når du går til din læge, er du nødt til at gå rundt i tre dage og tænke over det, med et informationsbrev, der er langt fra at være objektivt (skattefordele, adoption). Man sætter spørgsmålstegn ved kvindens beslutning, som om vi var hysteriske og impulsive, og ude af stand til at tage en beslutning på egen hånd.
  • Der er ikke adgang til gratis prævention. Forebyggelse er grundlæggende. Det er en grundlæggende rettighed.
  • Der er heller ikke en seksualundervisning, som omfatter ømhed, og som giver svar på de virkelige spørgsmål. Den eneste information handler om kønssygdomme og biologiske aspekter af reproduktion. Seksualitet er en del af vores identitet, det er meget mere end reproduktion.
  • Mange af de læger, som officielt tager afstand fra abort, udfører dem i privat regi. Moralen træder i baggrunden, når man kan tjene penge, men det gælder kun for dem. Vi andre bliver pålagt en absurd moral, som straffer det, der ikke passer ind i deres snævre definitioner af seksualitet, familie osv..
  • Nedskæringer i uddannelsesbudgetterne bistand, velfærd, afhængighed, fyringer, tvangsauktioner, der indskrænker vores rettigheder i enhver henseende. Nedskæringer og foranstaltninger, der især rammer kvinder, som står i en svagere udgangspunkt, og som er dem, der nyder størst fordel af offentlige ydelser.


Ny lov fra PP, skruen får endnu et nøk

PP truer med igen at kriminalisere en kvindes beslutning om sin graviditet, tvinger os til at være mødre, med mindre vi kan bevise, at vi er blevet voldtaget eller løber en alvorlig risiko, dømmer dem, som ikke kan rejse til London for at afbryde graviditeten, til at dø. Gør sig til dommere over mindreårige ved at anse dem for at være i stand til at være mor, men ikke til at beslutte ikke at være det, selv de kan gøre det i alle andre kirurgiske indgreb.

Denne nye angreb er ikke isoleret fra de andre angreb, vi lider under. Nedskæringer, fyringer og jobusikkerhed er en del af den samme logik. Kapitalismen har brug for til at bestemme over vores kroppe til at overleve og overvinde denne krise, for at drage fordel af kvindernes situation på arbejdsmarkedet, skabe mere jobusikkerhed, udvide det til hele arbejderklassen, og pålægge dem husarbejde, pasning af børn, syge, ældre, plejekrævende mennesker, samtidig med at de skærer ned i de offentlige tilbud og skaber endnu mere usikre levevilkår for kvinder og alle.

Med nye lov får skruen endnu et nøk. Retten til selv at bestemme er en del af de rettigheder og sociale, arbejdsmæssige og politiske landvindinger, som står i vejen for kapitalens gevinster, og som de er i gang med at afmontere. De, der dag for dag står imod og kæmper for at forsvare vores værdighed, må forstå, hvad der er på spil. Vi må gøre den feministiske kamp for retten til selv at bestemme til vores kamp, og gå på gaden for den. Fri og gratis abort!

Vores forslag: Seksuelle og reproduktive rettigheder for alle!

  • Ret til selv at bestemme over vores egen krop og vores seksualitet uden indblanding fra staten eller kirken. Anerkendelse af vores evne til at beslutte, om vi vil være mødre eller ej, og uden belæringer eller tænkepause, uanset alder.
  • Afkriminalisering af abort: fjernelse af abort fra straffeloven og ret til at bestemme over vores kroppe uden begrænsning. At bestemme selv er ikke en forbrydelse, det er en ret.
  • Gratis abort: stop for overenskomster med private klinikker. Ret til abort i det offentlige sundhedsvæsen for alle.
  • Fri adgang til prævention på skoler, sundhedscentre og socialkontorer.
  • Seksualundervisning: for at nyde sin seksualitet, uden risiko, med selvbestemmelse og ansvarlighed, bryd med hetero-normativiteent. Glæden er ikke en synd.
  • Reproduktive rettigheder for alle: Væk med begrænsningerne for kunstig befrugtning til enlige kvinder og lesbiske. Der er ikke én model for familien.
  • Forsvar for livet, mod nedskæringer og usikre jobs. Vores liv tæller mere end deres profitter.

19. december 2013

Oversat af Karina Skov fra Izquirda Anticapitalistas' hjemmeside

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: n5gbbX
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk