05.09.14 | SAPs Forretningsudvalg

Tip en ven       |     Print  

Trods våbenhvilen: Fortsat solidaritet og kamp mod zionismen

Den 26. august stoppede bombardementerne af Gaza, og der er nu indgået en længerevarende våbenhvile mellem Israel og Hamas. Der er grund til at ånde lettet op over, at bombardementerne af Gaza nu er stoppet: Israels offensiv har siden starten kostet over 2000 liv, mere end 10.000 sårede og hundredetusinder er blevet fordrevet fra deres hjem. Men den israelske besættelse og belejring fortsætter i vidt omfang uændret – og allerede i denne uge er der proklameret nye bosættelser på Vestbredden. Derfor er der brug for fortsat solidaritet.

Det eneste positive ved sommerens israelske invasion er, at der som reaktion har været mobiliseringer over hele verden mod Israels fremfærd og i solidaritet med palæstinenserne. I Danmark har der været flere former for markeringer, herunder demonstrationer med flere tusinde fremmødte på trods af, at det var i sommerferien, hvor det ellers er svært at mobilisere. Sympatien i den danske befolkning har flyttet sig, så der nu er flere, der solidariserer sig med palæstinenserne end med Israel. I andre lande har solidaritetsbevægelsen været betydeligt stærkere og har f.eks. i England og Sydafrika kunnet samle demonstrationer med over 100.000 deltagere.

BDS = Boykot, De-investering og Sanktioner
Sommerens mobiliseringer er et godt udgangspunkt for at fortsætte solidariteten med palæstinenserne. Kravene om en ophævelse af blokaden af Gaza og stop for besættelsen og bosættelserne på Vestbredden er centrale i brede initiativer. I den forbindelse er kampagnen for boykot, de-investering og sanktioner (BDS) mod den israelske stat et godt redskab. Den globale BDS-kampagne sker på opfordring fra det palæstinensiske civilsamfund, og kravet er, at Israel skal respektere international lov og palæstinensernes rettigheder.

BDS-kampagnen giver mulighed for at gøre opmærksom på, at EU har valgt at gøre Israel til særligt begunstiget samarbejdspartner på trods af landets overgreb mod palæstinenserne. Blandt andet giver EU’s handels- og samarbejdsaftale israelske virksomheder fri adgang til EU’s marked. Den vestlige imperialisme har traditionelt brugt Israel som et brohoved i området – og Israels enorme militær er også i vidt omfang finansieret af USA.

BDS-kampagnen er en kampagne, der kan tages op i skoler, på arbejdspladser, i byråd, pensionskassen, Folketinget og over for EU. Med krav om boykot af Jaffa-appelsiner m.v. i kantiner på skoler og arbejdsplafser. Med forslag i byrådet om boykot af israelske varer, f.eks. Intel-software på kommunens computere. Med forslag på pensionskassernes generalforsamlinger om frasalg af direkte og indirekte investeringer i Israel. Osv.

Et spørgsmål om undertrykkelse
Når man tager BDS-kampagnen op eller på andre måder rejser spørgsmålet om solidaritet med palæstinenserne bliver man mødt med modstand. Det er vigtigt at være forberedt på imødegå denne modstand, uanset om den bygger på bevidst manipulation eller uvidenhed.

En udbredt misforståelse er, at der er tale om en konflikt mellem israelere og palæstinensere, hvor man bør være ”neutral”, fordi der bliver lavet fejl på begge sider.

Her er der intet grundlag for at forsvare Hamas’ raketter mod civile israelere, der er dybt skadelige for den politiske kamp om verdensopinionen og helt katastrofal for opbygningen af en opposition/fredsbevægelse i Israel. Men alene en sammenligning af tabstallene viser, at Israel er den stærke part: 66 døde israelere og over 2000 palæstinensere. Ser man på antallet af civile ofre, er forholdet endnu mere skævt – og afspejler, at det er staten Israel, der burde stå højt på alverdens ”terrorlister”.

Og mere væsentligt end styrkeforholdet, må man forklare, at den palæstinensiske befolkning permanent udsættes for uretfærdighed og undertrykkelse. Her kan man henvise til, at den israelske stat (sammen med Egypten) reelt har belejret Gaza og bevidst udsulter befolkningen. Vestbredden er besat og kontrolleres af israelske styrker. Mens bosætterne kan bevæge sig rundt på motorveje, er den palæstinensiske befolkning spærret inde bag høje mure og må vente i timevis ved checkpoints. Israel har etableret et apartheid-system, der ikke lader fortidens Sydafrika noget efter. Dertil kommer de 1,6 mio. statsløse palæstinensiske flygtninge, som Israels dannelse og krige har skabt.

Bekæmp antisemitismen - og bekæmp zionismen
Mange pro-israelske eller zionistiske kræfter prøver uafladeligt at sætte lighedstegn mellem at være anti-zionistisk og anti-semitisk. Især i Frankrig har der også i den aktuelle konflikt været en veritabel hetz mod Israels kritikere på dette grundlag. Venstrefløjens opgave er at bekæmpe anti-semitismen – helt på linje med andre former for racisme og diskrimination. Enhver sammenblanding af anti-zionisme og anti-semitisme er desuden at give den zionistiske propaganda gode kort på hånden. Det gælder uanset om det ”bare” handler om at inddrage journalisters jødiske baggrund i kritikken af deres dækning af Israel, eller det drejer sig om at angribe jøder og synagoger som reaktion på Israels handlinger. Derfor var det en kæmpesucces, at demonstrationen for kalot-klædte jøders ret til at gå i fred på Nørrebros gader ikke fremprovokerede anti-semitiske reaktioner.

Zionismen har på sin vis et symbiotisk forhold til anti-semitismen og rummer ideologisk en slags accept af denne: Ifølge zionisterne skal der være jødisk stat, fordi netop jøder aldrig kan være sikre mod forfølgelse andre steder. Emigration til en jødisk stat, Israel, bliver et alternativ til at organisere sig og kæmpe for sine rettigheder, der hvor man lever. Zionismen indeholder en idé om, at jøder er særligt forfulgte, og afskærer dermed muligheden for alliancer med andre grupper, der er udsat for diskrimination. Definitionen af Israel som en stat, der primært skal være for jøder, retfærdiggør den zionistiske diskrimination af ikke-jøder i Israel.

Det er med (en fortolkning af) denne zionistiske ideologi i bagagen, at den israelske regering systematisk diskriminerer og jævnligt begår grusomme overgreb mod den palæstinensiske befolkning. Det er denne zionistiske ideologi, der bliver brugt til at retfærdiggøre de fortsatte bosættelser og det, der efterhånden antager karakter af etnisk udrensning af palæstinenserne. Derfor er det nødvendigt at bekæmpe zionismen.

Aktuelt handler kampen mod zionismen om krav som:

  • Ophæv blokaden af Gaza
  • Stop for bosættelserne
  • Riv ”beskyttelsesmuren” ned
  • Stop besættelse af Vestbredden

Eller kort sagt: om at sikre elementære menneskerettigheder for palæstinenserne.

Socialistisk Arbejderpartis Forretningsudvalg, den 5. september 2014.

 

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: ypMNKh
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk