10.11.14 | Andreas Bülow og Svend Vestergaard Jensen

Tip en ven       |     Print  

Aage Kjelsø: Nyfundne dokumenter bekræfter stalinismens blodige rolle under den spanske borgerkrig

I en papkasse i Spaniens nationalarkiv i Salamanca fandt vi for nyligt en lille dossier med dokumenter. De indeholder et anklageskrift, en tilståelseserklæring og et billede af en polsk kaptajn, død og i live

Papirene stammer fra 1938 og bevidner, at en ung dansk socialist havnede i et af Stalins hemmelige fængsler på spansk jord. Under tortur tilstod han uhyrlige anklager om mord og komplot imod den spanske republik.

Cykeltur
Historien starter i 1936. To unge danskere - Aage Kjelsø og Tage Lau - sætter sig op på en cykel. De stikker af fra arbejdsløsheden i København og tager ud på en cykeltur ned igennem Europa.

Undervejs hører de, at den spanske borgerkrig er brudt ud. I Wien deltager de i en demonstration til støtte for den spanske republik, som splittes op af politiet. I Jugoslavien er de med til et møde, hvor kommunistlederen Tito opfodrer alle til at melde sig som frivillige i den spanske borgerkrig. De to danskere beslutter sig for at at følge trop.

Tage Lau får i midlertidig tyfus efter blot et par måneder i Barcelona og må drage hjem, via Paris. Aage Kjelsø kommer til gengæld ud til fronten og er i tjeneste hos først anarkisterne og senere folkefronten. Han er med i flere tumultfyldte slag i det sydlige Spanien, men bliver undervejs dybt skuffet over det officielle kommunistpartis ledelse af folkefrontsenhederne.

Ligesom mange andre venstreorienterede mener han, at borgerkrigen kun kan vindes som en politisk kamp for social revolution og ikke bare som en militær konflikt underordnet det liberale borgerskabs tøvende og moderate attitude. Det får ham til at tage tilbage til Barcelona, hvor han både arbejder på gartneri og på en anarkistisk våbenfabrik, der fremstiller granater.

Sideløbende med dette arbejde deltager han i en trotskistisk gruppering, Bolsjevik-leninistisk sektion, som udgiver blade og løbesedler, hvor de argumenterer for, at arbejderne må organisere sig og kæmpe imod den tilbagerulning, der sker af den sociale revolution i Katalonien.

Sammen med anarkister og medlemmer af det venstresocialistiske POUM, er Aage Kjelsø således med til at forsvare barrikader, under de såkaldte maj-dage i 1937, hvor Barcelonas arbejderklasse gør oprør imod lokalregeringens forsøg på at fratage arbejderne kontrollen med byens telefoncentral. Hundredevis omkommer, og Aage Kjelsø og hans gruppe må gå under jorden.

Stikker
Jorden bliver mere og mere varm omkring Aage Kjelsø. Flere af hans venner og bekendtskaber forsvinder på mystisk vis, herunder tyskeren Hans Martin Freund Moulin og tjekken Erwin Wolf. Det viser sig, at der er en stikker i hans gruppe, en hemmelig agent, som den sovjetiske efterretningstjeneste NKVD har placeret.

Manden er polsk kaptajn i de internationale brigader, men giver sig ud for at være kritisk overfor kommunistpartiets politik. Med det dække begynder han at infiltrere først POUM og senere den lille trotskistiske gruppe. Han formår tilmed at tage fotografier af de vigtigste POUM-ledere, hvilket spiller en væsentlig rolle, da partiet forbydes og deres ledere fængsles i juni 1937. Partiets formand, Andreu Nin bliver fængslet, tortureret og myrdet af en speciel NKVD-enhed under ledelse af den berygtede Alexander Orlov.

Pludselig en februar-dag i 1938 banker det på Aage Kjelsøs dør. Politiet henter ham og han arresteres, men han ryger ikke direkte i det almindelige fængsel. Inden da skal han først en tur i en af de såkaldte tjekaer – de hemmelige, stalinistisk-styrede fængsler på spansk grund.

Tortur
Sammen med sine kammerater overføres Aage Kjelsø til kælderen under politistationen på Via Layetana i Barcelona. Fangevogterne fremviser to billeder af den polske kaptajn, som har infiltreret Aage Kjelsøs gruppe. På det ene foto er han i live, på det andet er han død og har blod i mundvigene. Kjelsøs gruppe anklages for at have dræbt kaptajnen og for at være en del af et hemmeligt sabotage-netværk, som står i ledtog med Franco.

Adskillige fanger har efterfølgende berettet om den tortur, som de indsatte måtte lide under i tjekaen på Via Layetana. Det indbefattede tærsk, simulerede henrettelser, psykologiske og fysiske pinsler. Formålet med torturen er at få fangerne til selv at tilstå anklagerne.

Det var i mange år en ukendt sag, at Aage Kjelsø var bukket under for presset. I senere interviews og samtaler med historikere nævnte han ikke denne kendsgerning. Men i Spaniens nationalhistoriske arkiv ligger der tre folier. De er på tysk og bærer Kjelsøs rystende, nervøse håndskrift.

Solidariteten i Danmark
Inden Aage Kjelsø underskriver tilståelseserklæringen, har han imidlertid formået at sende et nødråb. Et turist-portkort fra Mallorca smugles ud af kælderen. På bagsiden har han skrevet en besked til Tage Lau og indtrængende bedt vennen om hjælp. På mirakuløs vis når postkortet frem til Danmark, omend enkelte linjer er udstreget af censuren.

Tage Lau reagerer prompte ved at kontakte sin gamle ven fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Hans Hedtoft. Selvom Hedtoft ikke er politisk på linje med hverken trotskister eller syndikalister, indvilliger han i at vidne imod de uhyrlige anklager mod Kjelsø.

I det hollandske arkiv IISG har historikeren Segi Rosés fundet et dokument, som han venligst har sendt os. Det er et brev af den 24. maj 1938, hvori Hans Hedtoft skriver til Frederich Adler, sekretæren for den Socialdemokratiske 2. Internationale, og beder ham om at rejse sagen overfor de spanske myndigheder og få Kjelsø løsladt.

Men på det tidspunkt var Aage Kjelsø ikke længere i fængslet. I et koldblodigt træk havde han formået at stikke af og gik efterfølgende under jorden.

Stalins moskvaprocesser... på spansk jord
Dokumenterne bekræfter, at Stalin forsøgte at overføre Moskvaprocesserne til selve Spanien. Ligesom i Moskva skulle venstreorienterede dissidenter tortureres og lemlæstes, indtil de gav efter. Det eneste bevis var tilståelserne - og hvad var mere autentisk end de angrendes egne ord?

I Spanien gik det bare ikke så let. De store anarkistiske fagforeninger protesterede og skjulte fanger på flugt, herunder Aage Kjelsø. Lederne af POUM brugte retssagen imod dem som en politisk tribune, hvor de forklarede, at Sovjetunionen hellere ville opofre den spanske arbejderklasse for en alliance med England og Frankrig end at gennemføre revolutionen.

Alligevel skulle anklagen om mordet på den polske kaptajn følge Aage Kjelsø mange år frem i hans liv.

Hvem dræbte i virkeligheden den polske kaptajn? Det kan man læse mere om i bogen Midnat i århundredet af Andreas Bülow, som udkommer på forlaget Solidaritet den 26. november 2014.

Se mere på www.solidaritet.dk

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: rD3Uwy
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk