RELATEREDE ARTIKLER

En vej ud af krisen? Hvilken løsning for arbejderbefolkningen? Efter generalstrejken 28. april Brasilien ramt af første generalstrejke i 20 år Bliver Venezuela til et diktatur? Sandinisme eller "Danielisme"? Masseprotester over hele Mexico mod ”gasolinazo” - prisforhøjelser på el og benzin Historisk revolutionært massemøde Fidel Castro er død Skal vi stemme eller lade være? Temer opretter en komité for racerenhed Hilser freden velkommen, men presser på for social retfærdighed Bittersød eftersmag En blå bølge "Jordskredsvalget": Den bolivariske proces i krisetider »Vi vil have en hård venstrefløj, som fordømmer den politiske kaste og kæmper med arbejderne.« ”Der er ingen vej tilbage” Vejen til folkemagt? Cuba: En sejr og et par risikomomenter Hvad har menneskerettighederne at gøre med en kanal i Nicaragua? Krise og modstand i Mexico Genvalg til Morales - revolutionær forandring stadig på dagsordenen? Den aktuelle debat handler om, hvordan man stopper offensiven fra den neoliberale højrefløj Kan et land have en revolutionær stat og en kapitalistisk økonomi? Vores Cuba Hernandez godkendt som vinder, anklager om valgsvindel Juni-vinden blæser stadig Da Pinochet inviterede nyliberalismen Ingen fredelig vej til socialisme Den folkelige opstand er retfærdig! Stop undertrykkelsen! Historien om en revolutionær Efter Chavez: Et muligt scenarie Nyt politisk landskab i Mexico Nederlag for højrefløjen, udfordringer til venstrefløjen “7. oktober: Chavez som præsident – 8. oktober: Ud med bureaukraterne” Argentinas eksempel fra 2001 Rio +20 og videre frem Topmøde i Venezuela starten på “ny historisk fase” Nye perspektiver for den antikapitalistiske venstrefløj Udsigt til et socialt og politisk forår Humalas sejr - et ryk til venstre Den neoliberale strategi slog fejl i Cuba Et farligt og modsætningsfyldt dokument Den venezuelanske revolution PT-valgsejr med bismag Venstrefløjen vinder valget, men højrefløjen gik frem Revolutionens udfordringer Den internationale situation sommeren 2010 Forsvar og styrk den bolivarianske revolution med et bevæbnet og mobiliseret folk Cochabamba viser vej Lav en aftale om jordens overlevelse! Solidaritet med indfødte folk fra den peruanske regnskov Konsolidering af kuppet i Honduras? Uafhængig kandidat udfordrer de to blokke Tiltrængt demokratisering af medierne Det herskende oligarkis kup Nationaliseringer og klassekamp Venstrefløjen sejrede Morales vandt – igen Alle er enige: De andre tabte Fri abort stoppet af veto Regionalvalg i Venezuela Mexico i krig Livet efter Fidel Hugo Blanco – arresteret og løsladt Peruviansk bondeoprører arresteret Karakteristiske træk ved erfaringerne fra Venezuela, Bolivia og Ecuador Historisk afstemning viser vilje til forandring Karakteristika ved udviklingen i Latinamerika Venezuelas arbejderbevægelse ved en skillevej Venezuelas revolution i krydsild

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Latinamerika

29.03.15 | Insurgencia

Tip en ven      |    Print  

Brasilien: "Hverken den 13. eller den 15. repræsenterer os"

Fredag den 13. marts og søndag den 15. marts var der massemobiliseringer over hele Brasilien. Over en million mennesker gik på gaden.

Den første demonstration var indkaldt af det regerende Arbejderparti (PT) og dens tilhængere for at imødegå den anden, som var arrangeret af en række højreorienterede kræfter, der prøver at udnytte de kaotiske forhold i regeringen og kræver præsident Dilma Rousseffs afgang.

Krisen i regeringen skyldes en stor korruptionsskandale, som er under stadig udvikling. Skandalen involverer det statskontrollerede olieselskab, Petrobras, og de fleste af de traditionelle politiske partier - især PT og deres allierede i regeringen, og falder sammen med en kraftig nedgang i økonomien og en række nedskæringer, der ændrer Brasiliens "fremstormende økonomi" til det, som nogle kalder en "tilbagestormende økonomi". Følgende leder fra Insurgencia (se note) blev trykt to dage før de regeringsvenlige demonstrationer.

Både regeringens og højrefløjens demonstrationer er et tilbageslag og repræsenterer blindgyder for arbejderklassen

Den 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag, begyndte godt, med tusindvis af kvinder, der gik på gaden for at kræve deres rettigheder, bekræfte kampen for lighed og sige fra over for den machismo, der er så dybt forankret i samfundet. Disse var demonstrationer struttede af mod og håb. Meget forskellig fra det, der skete samme aften, da det kom til en kedelig afslutning på 8. marts.

I et forsøg på at fange øjeblikket kom præsident Dilma med en meddelelse, hvis vigtigste formål var at forsvare den finanspolitiske stramning, som allerede er i gang, og hvor folk blev bedt om at vise endnu mere tålmodighed. En modsigelse i sig selv, fordi disse stramninger ruller hele arbejderklassens rettigheder tilbage og rammer især kvinderne hårdt.

Mens præsidenten talte, blev der banket højlydt på kasserollerne i middelklassekvartererne i mindst 12 delstater. Protesterne, som var organiseret på de sociale medier, krævede en rigsretssag mod hende, og slagordet "Ud med Dilma!" lød fra altanerne, også fra luksuslejlighederne, sammen med meget grovere forbandelser og ofte i et åbenlyst sexistisk sprog. Men selv om protesterne især kom fra de fornemme kvarterer i nogle af delstaternes hovedstæder, havde de en politisk indflydelse og hævede forventningerne forud for demonstrationerne, som var indkaldt til den 13. og den 15. marts.

Men dette reaktionære tilbageslag, med en stærk dosis af klassehad, som er det sandsynlige resultat af en rigsretssag, med PSDB (det vigtigste parti på den neoliberale højrefløj i Brasilien) som vinder, betyder ikke, at det er muligt at forsvare Dilma-regeringen. Tværtimod er det i stigende grad umuligt, for erklæringen fra Dilma var lige præcis et forsvar for forsvare netop, hvad der er at distancere regeringen mere og mere fra arbejderklassen, unge og kvinder.

Disse to datoer, der udtrykker en polarisering mellem regeringens tilhængere og højrefløjen er begge blindgyder for arbejderklassen. De repræsenterer hver sin form for blindgyde.

Regeringen har iværksat et brutalt angreb på arbejdernes rettigheder med sin neoliberale tiltag. Den brugte de stigende el- og gaspriser til at få befolkningen til at betale for krisen i det eksisterende energisystem. Den hævede renten og skar ned på de offentlige udgifter, og bragte dermed landet på randen af recession og skubbede husholdningsbudgetterne tæt på konkurs. Og samtidig ser folk vigtige partiledere og offentlige personer plyndre millioner af dollars hos Petrobras.

På den anden side styrker demonstrationerne i overklassedistrikterne Brasiliens traditionelle højrefløj, med stærke overtoner af klassehad. Desuden er der tale om en kynisk aktion, for de siger ikke noget om andre tilfælde af valgsvindel, som eksemplet med Alkmin i Sao Paulo (Geraldo Alkmin fra PSDB blev valgt i 2014 for fjerde gang som guvernør i Sao Paulo), de slår ikke på pander mod de store nedskæringer, som guvernør Beto Richa gennemfører i staten Parana, og de argumenterer bestemt ikke for en udvidelse af folks rettigheder og progressive reformer i landet.

Men det er en strategisk fejltagelse at forestille sig, at harmen er begrænset til eliten. En fejl, der kun er alt for udbredt blandt de mest fremmedgjorte regeringstilhængere. I virkeligheden er der en opløsningsproces i gang i selve bunden af samfundet, drevet af en kombination af stramninger, nedskæringer, prisstigninger på energi og fødevarer, stigende renter og kreditstop for de fleste mennesker. Ingen regering kan forblive populær, når alt dette foregår. Og mens regeringen og dens forsvarere undervurderer virkningen af deres upopulære foranstaltninger, giver de mere og mere plads til, at den traditionelle højrefløj kan vinde opbakning blandt brede lag af befolkningen.

Det centrale problem er dette: Den socialistiske venstrefløj, og alle på venstrefløjen, der ønsker at kæmpe, kan ikke tillade sig at blive fanget ind af denne polarisering.

Den politiske udfordring er strategisk: at starte nu med at opbygge en tredje pol, en politisk og programmatisk opposition fra venstre, der peger i retning af en anden samfundsløsning, som er rodfæstet i kampen mod nedskæringer, i forsvaret af rettigheder, og for folkelige og strukturelle reformer. Vi må skabe betingelserne for en anden vision for landet for at kunne besætte gaderne, en vision, der ikke er gidsel hverken hos Dilmas neoliberale tilpasningspolitik, eller hos de reaktionære alternativer, som den højreorienterede opposition står for.

Vores plads er i gaderne. For det første at kæmpe for et stop for de neoliberale økonomiske stramninger - uanset hvor de kommer fra - og støtte alle sociale kampe til forsvar for folks rettigheder; og i den proces at udbrede et program for ændringer og reformer, der peger på en anden slags fremtid for landet. Dette er det grundlæggende minimum, der giver os mulighed for at forklare, at vi ikke vil deltage i demonstrationer med en reaktionær, hvid elite, men vi vil heller ikke demonstrere for at forsvare en regering, der igen har vist sig umulig at forsvare.

16. marts 2015
Insurgencia er en strømning i det brasilianske Parti for Socialisme og Frihed (PSOL), der organiserer tilhængerne af Fjerde Internationale. Udtalelsen er oversat fra International Viewpoint af Karina Skov

http://www.internationalviewpoint.org/spip.php?article3926

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 33

Intet pusterum til Lunde Larsen - For en skånsom og dedikeret hav- og fiskeripolitik

Den nyeste tumult i regeringen, efter at Karen Ellemann har måttet overtage fiskerimisteriet, og udenrigsministeriet fiskeristyrelsen, fra Esben Lunde Larsen, er udtryk for en virkelig skandale. Siden det i dølgsmål lykkedes den daværende VK-regering at privatisere den danske fiskebestand i 2007, har en systematisk privatisering af havet været på dagsordenen. Men privateje og profit er i direkte konflikt med den mest effektive og omsorgsfulde håndtering af vores fælles hav. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.