03.05.15 | Redaktionen

Tip en ven       |     Print  

Læsetips: Nye bøger fra forlaget Solidaritet

Der kommer hele tiden nye bøger fra forlaget Solidaritet. Relevante bøger til billige priser. Læs her om de seneste udgivelser, som er udkommet den 1. maj 2015.

Alle bøger kan bestilles fra forlagets hjemmeside.

Michael Hunnicke: Brug sproget politisk

”Brug sproget politisk” giver en række eksempler på god og dårlig kommunikation fra partier og organisationer på venstrefløjen.

Udgivelse: 1. maj. 96 sider, 20 kr.

Per Clausen: Rosa Luxemburg
En handy introduktion til Rosa Luxemburg fra en aktiv politiker. Den halvgamle frontkæmper, Per Clausen, ser lidt tilbage på sit politiske liv, på den aktuelle situation i Enhedslisten.

Udgivelse: 1. maj. 70 sider, 20 kr.

Marta Harnecker: 7 ideer til kampen
”Marta Harnecker efterlyser et politisk redskab, der ikke begrænser sig til de eksisterende institutioner. Hun efterlyser, at vi flytter grænserne for partiarbejdet og udvider målet fra flere partimedlemmer til flere alliancepartnere– i og uden for de parlamentariske institutioner.” (Pernille Skipper i forordet)

Udgivelse 1. maj. 54 sider, 20 kr.

Ben White: Israels apartheid
”Når Israel endelig bliver stoppet, vil det være på grund af mennesker som Ben White. Han beskriver staten Israels handlinger –og forbrydelser - med velunderbyggede detaljer.” (filminstruktør Ken Loach)

Udgivelse 1. maj, 222 sider. Pris 100 kr.

Aksel V. Carlsen: Ruslands sorte oktober - Jeltsins kup og lokale borgerkrig
Denne bog har fokus på den blodige konflikt, der fandt sted i Ruslands hovedstad Moskva i efteråret 1993, hvor Folkekongressen og Øverste Sovjet blev opløst af præsident Jeltsin, og parlamentsbygningen efterfølgende blev beskudt af præsidentens panservogne. Da røgen fra bombardementet havde lagt sig, fik Boris Jeltsin vedtaget en forfatning, der forblev grundlaget både for ham og for hans arvtager Vladimir Putin.

Udgivelse 1. maj., 625 sider. Pris: 160 kr.

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: JbMrfE
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk