27.06.15 | Barry Sheppard

Tip en ven       |     Print  

USA: Massakren i Charleston har racistiske rødder

Massemordet den 17. juni på ni afro-amerikanere i Charleston, South Carolina, er blevet fordømt fra alle sider. Men for at forstå dette terrorangreb må man se det i en bredere politisk sammenhæng.

Drabsmanden, den 21-årige Dylann Roof, skånede bevidst en enkelt kvindes liv og bad hende fortælle, hvad han havde gjort. Han fortalte hende blandt andet, at han besluttede at slå sorte ihjel, fordi de ”overtager landet”.

Kort sagt var hans motiver åbenlyst politiske. Og drabene sker i en politisk kontekst, hvor der siden Ferguson [hvor en ung sort mand i august sidste år blev skudt af politiet, red] har været fremgang for den nye Black Lives Matter-bevægelse med dens massemobiliseringer, og med en racistisk modbevægelse anført af politiet.

Roofs handlinger må ses som del af en bredere racistisk reaktion – og som en handling inspireret af denne, selv om hans massedrab er et ekstremt eksempel.

Vi kan komme til at se flere voldelige racistiske aktioner i opposition til den nye sorte bevægelse, ligesom vi så det i 1960’erne med mord, bombninger og ildspåsættelser mod bevægelsen for borgerrettigheder og de sortes frigørelse.

Emanuels Afrikanske Metodistkirke
Roofs valg af Emanuels Afrikanske Metodistkirke som stedet for sit terrorangreb var også et politisk valg. Det er en af de ældste sorte kirker i Syden og blev grundlagt som et helle for slaver i starten af 1800-tallet. Siden da har den spillet en vigtig rolle i kampen for sortes rettigheder, helt frem til i dag.

En af kirkens grundlæggere var en tidligere slave, Denmark Vesey, som havde haft mulighed for at købe sig fri af sit slaveri. Vesey var hovedmanden bag et planlagt væbnet slaveoprør i 1822.

Oprørsplanen blev udklækket i kirken, hvor sorte kunne mødes uden de hvides opsyn, men oprøret blev forrådt. Bagefter blev 130 sorte fanget, anklaget og dømt for forskellige forbrydelser.

36 blev hængt, blandt andet Vesey. Under borgerkrigen blev et af første sorte regimenter i Unionen, som kæmpede mod slaveriet i Sydstaterne, opkaldt efter ham.

Hele denne historie er velkendt i Charleston. Kirken, som blandt sorte går under kaldenavnet ”Mother Church”, er et symbol på de sortes kamp – og nyder opbakning fra både hvide anti-racister og sorte, mens den hades af hvide racister.

Roof gik ind i kirken under dække af at deltage i en klasse for Bibel-studier (hvide er også velkomne). En overlevende fortæller, at Roof bad om at få udpeget sit centrale mål – seniorpræst og senator Clementa Pinckney. Roof satte sig derefter ved siden af Pickney.

Pickney var kendt i Charleston som talsmand for det sorte samfund. Han var også valgt til Souths Carolinas parlament. Roof udvalgte ham på grund af hans virke.

Da den sorte mand Walter Scott blev skudt ned af politiet i den nærliggende North Charleston i april, var Pinckney og hans kirke med til at organisere protester i Black Lives Matter-bevægelsen. Pinckney fik staten til at vedtage en lov, som pålægger politiet at bære kameraer.

Den ubevæbnede Scott blev skudt i ryggen af en betjent, da han forsøgte at flygte. Det hele blev filmet af en tilskuer, så politiet kunne ikke benægte det, selv om de forsøgte. Videoen var så fældende, at betjenten er blevet anklaget for mord, i modsætning til så mange andre tilfælde, hvor sorte er blevet skudt af politiet.

Den kendsgerning, at der overhovedet blev rejst en klage, ophidsede racisterne – som især var vrede på Pickney.

Racistisk reaktion
Den racistiske paranoia om sorte, der ”overtager landet”, kom også til udtryk i en anden sag fra Cleveland, Ohio. Den startede med et politiskyderi i november 2012.

I det tilfælde fik to ubevæbnede sorte, Timothy Russell og Malissa Williams, politiet ud i en desperat biljagt, efter at politiet prøvede at stoppe Russell på grund af et forkert sving.

60 biler deltog i jagten, som endte i et drama med 137 skud, hvor begge blev dræbt. Betjenten Michael Brelo affyrede 49 kugler. Da de andre betjente indstillede skydningen, sprang Brelo op på motorhjelmen og affyrede 15 skud gennem forruden mod parret.

En rapport fra statsadvokaten i Ohio kaldte biljagten og skydningen ”en systematisk fejltagelse” fra Cleveland-politiets side. Over 60 betjente blev suspenderet, men kun Brelo blev sigtet.

Han kom for retten hos en dommer, som erklærede ham ”ikke-skyldig” den 26. maj, og samme nat var der massive protester.

Efter denne latterlige dom fortalte en af Brelos advokater pressen, at ”vi stod ansigt til ansigt med en undertrykkende regering”, og vandt.

Hvorfra kommer opfattelsen hos den racistiske yderste højrefløj om, at de er ofre for en ”undertrykkende regering”, eller at ”de sorte overtager landet”?

Efter borgerkrigen i det 18. århundrede, da sydstaterne havde tabt, opfattede de hvide det givetvis på denne måde, men de samme holdninger dukkede op igen efter de sejre, som borgerrettighedsbevægelsen vandt i 1960’erne med afskaffelsen af lovene om raceadskillelse [de såkaldte Jim Crow-love, red], samt andre sejre til den sorte frigørelsesbevægelse.

Disse kampe tvang den føderale regering til modvilligt at omskrive lovene – med det resultat, at de racistiske hvide anklagede selve regeringen.

Som resultat af disse sejre er flere sorte blevet valgt til offentlige embeder, som for eksempel Pinckney. Oven i købet er en sort mand blevet valgt som præsident, hvilket gav yderligere næring til paranoiaen om, at ”de sorte overtager landet”.

Dette ligger til grund for højrefløjens mantra mod ”big government”. De er ikke imod det oppustede militær, men imod regeringsprogrammer, som i deres øjne hjælper de sorte og de mest udbyttede arbejdere i almindelighed.

Med fremvæksten af Black Lives Matter-bevægelsen har den føderale regering gennemført flere undersøgelser i mange politikredse og konstateret udbredt racisme og voldshandlinger mod sorte, latinoer og andre.

En af disse rapporter omfattede politiet i Cleveland, hvilket forklarer politi-advokatens stolte udsagn om at have besejret den ”undertrykkende regering”.

Kapitalisme
Hele kapitalismens historie i USA har været sammenvævet med undertrykkelsen og den økonomiske udbytning af de sorte, lige fra indførelsen af slaveriet til den institutionaliserede nationale undertrykkelse af de sorte i dag.

Der er vundet sejre, lige fra borgerkrigen, til afskaffelsen af Jim Crow-lovene. Men som Black Lives Matter-bevægelsen har vist, så eksisterer der fortsat en de facto adskillelse og undertrykkelse.

Det er så indgroet, at selv velmenende mennesker taler om ”det sorte samfund” uden overhovedet at spørge sig selv, hvorfor der i det hele taget er en sådan kategori, og på denne måde accepterer adskillelsen som en naturlig ting.

Racismen, som en ide, er ikke årsag til undertrykkelsen og udbytningen af de sorte, og derfor er det ikke muligt at løse problemet bare ved at ændre folks måde at tænke på. Snarere end at være en årsag, så er de racistiske ideer et resultat af undertrykkelsen af de sorte – og dens ideologiske retfærdiggørelse.

Racismen er et nyttigt redskab for den herskende kapitalistiske klasse til at splitte og svække arbejderklassen.

Regeringen opretholder systemet med en national undertrykkelse inden for politiet, domstolene og fængselsvæsenet, men samtidig foregiver man, at USA ikke længere er et racistisk samfund. Resultatet er, at regeringen indtager tilsyneladende modsatrettede holdninger.

Det er dette samfundssystem, som nærer den racisme, der besætter tankerne hos folk som Dylan Roof.

Barry Sheppard var medlem af ledelsen af Socialist Workers Parti (USA) 1960-1988 og skriver nu blandt andet til australske Green Left Weekly om amerikansk politik. Oversat af Karina Skov.

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: yTVA34
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk