18.10.15 | Fjerde Internationale

Tip en ven       |     Print  

Tid til handling: Katastrofen er på vej!

Jordens klima ændrer sig hastigt, langt hurtigere end eksperterne troede. Der er ingen tvivl om årsagen: Opvarmningen af atmosfæren som følge af udledningen af drivhusgasser, især CO2 fra forbrændingen af olie, kul og naturgas.

Jorden er blevet 0,8 grader varmere i løbet af de sidste to århundreder. Det er tilstrækkeligt til at forårsage en stigning af havene på næsten to meter i de kommende århundreder. Ingen kan forhindre det. Hundrede af millioner af mennesker vil blive tvunget til at flytte, millioner hektar landbrugsjord vil gå tabt, byområder vil blive nødt til at evakueres. Befolkningerne i den sydlige del af verden, som er de mindst ansvarlige, vil blive de hårdest ramte.

Regeringerne har ignoreret advarslerne. 23 år efter topmødet i Rio vokser udledningerne af verdens drivhusgasser mere end dobbelt så hurtigt som i 1990erne. Og det til trods for den økonomiske krise!

Med dette tempo vil opvarmningen ved århundredets slutning ikke være på 2 grader, men 6. Det vil føre til forfærdelige katastrofer, som det er helt umuligt at forestille sig.

COP 21: Blår i øjnene på befolkningerne, gaver til arbejdsgiverne
Da de nødvendige tiltag er blevet udsat gennem årtier, er det nu nødvendigt med lynhurtige reaktioner.

De ”udviklede” lande må staks begynde at reducere udledningerne med mindst 10 procent hvert år og fuldstændigt standse dem frem til 2050. De vigtigste af vækstlandene må hurtigt følge efter. De øvrige lande har stadig lidt spillerum, men dette svinder hastigt.

Hvis intet ændres, vil mængden af olie, kul og naturgas, som stadig kan forbrændes uden at overskride grænsen på de 2 graders opvarmning af jorden, være udtømt i 2030.

Den 21. FN konference om klimaet (COP21) vil blive afholdt i Paris i december 2015. De politiske ledere forsøger at narre os ved at sige. at denne gang vil de indgå en ”ambitiøs” aftale.

Det er sandt, at de måske indgår en aftale for ikke at tabe ansigt. Men det er helt givet, at denne aftale vil være totalt miljømæssigt utilstrækkelig og desuden meget socialt uretfærdig. Dens indhold er på forhånd bestemt af interesserne hos dem, der forurener mest. Det drejer sig om USA, EU, Kina, Japan, Australien og Canada. Med dette udgangspunkt vil opvarmningen af jorden være steget med mindst 3,6 til 4 grader ved afslutningen af dette århundrede.

Disse interesser er blevet aftalt med de industrielle og finansielle lobbyer og er skræddersyede til deres interesser. De multinationale firmaer gnider sig i hænderne ved udsigten til, at nye markeder bliver åbnet: markeder for CO2-kvoter, ”grønne teknologier”, skovplantning, nedpumpning af CO2 i jorden og andre tilpasninger til den globale opvarmning osv..

Men en opvarmning på 4 grader betyder at havene vil stige med 10 meter på længere sigt, hvortil kommer den mere umiddelbare effekt: accelereret fald i biodiversiteten; flere storme; cykloner, oversvømmelser, hedebølger; forringelse af høstudbyttet osv.

Skal kapitalismen eller klimaet reddes?
Sandheden har været fastslået gennem årtier. IPCC [FNs Klimapanel] er en mellemstatslig organisation; nationale regeringer forventes at være bundet af hovedlinjerne i dens rapporter. De tekniske løsninger findes, ligeledes de finansielle. Så hvorfor tager regeringerne ikke de nødvendige skridt?

Svaret er enkelt: Fordi regeringerne tjener de multinationale og bankerne, der fører konkurrencekrig for at maksimere deres profitter, en krig som presser firmaer til at producere stadigt mere (og derfor forbruge flere ressourcer), og over 80 procent af den energi, de bruger, stammer fra kul, olie og naturgas.

For at redde klimaet kræves det:

  1. 4/5 af de kendte reserver af fossile brændstoffer må forblive nede i jorden.
  2. Det energisystem, der bygger på disse fossile kilder (og på kernekraft), må afvikles så hurtigt som muligt, uden kompensation.
  3. Produktion, som er skadelig, unødvendig eller baseret på planlagt forældelse, må opgives, for at reducere forbruget af energi og andre ressourcer.
  4. Det despotiske og ulige system med producenter kontra forbrugere må erstattes af et vedvarende system, som er effektivt, decentraliseret, socialt og demokratisk.

Det er muligt at standse klimakatastrofen, samtidig med alle sikres et værdigt liv. På en betingelse: At man griber til anti-kapitalistiske forholdsregler. Regeringer foretrækker at ødelægge planeten, spille hasard med hundreder af millioner af fattige menneskers tilværelse, arbejdere, bønder, kvinder og unge mennesker, som allerede er ofre for klimaændringer, og truer menneskeheden med barbarisk kaos, mens våbenhandlernes profiterer.

Kapitalen betragter naturen og arbejde som sin ejendom. Der findes ikke noget valg mellem klimakrisen og social retfærdighed; Det er en og samme kamp. Lad os mobilisere. På den anden side af COP21, lad os fastslå vore rettigheder og udvikle vore kampe, lad os opbygge vore fælles aktioner og opbygge en massebevægelse på hele planeten.

Alle i aktion, enhed på alle fronter
De fossile multinationale er nødt til at stramme deres greb. Lad os stoppe dem. Mobiliser mod infrastruktur-projekterne, som tjener dem: de nye lufthavne, nye rørledninger, nye motorveje og det nye vanvid med skifergas. Fordøm skatte- og andre fordele som gives til firmaer, der står for transport til vands, i luften og på vejene.

De ”udviklede” magter, som især er ansvarlige for den globale opvarmning, vender nu ryggen til de flygtninge, som er skabt på grund af deres politik med dominans og voksende oprustning. Afvis murene og lejrene i Fort Europa, kræv at klimaflygtningen får ret til asyl.

Det industrielle landbrug og træindustrien er ansvarlige for udledningen af 40 procent af drivhusgasserne. Mobiliser mod GMO, støt lokale små økologiske landbrug og retten til at styre afgrøderne. Opbyg netværk mellem producenter og forbrugere. Støt de indfødte befolkningers rettigheder til deres ressourcer og de kampe, som føres af kvinderne, der producerer 80 procent af føden i den sydlige del af verden.

Vi er vidne til et katastrofalt fald af biodiversiteten. Den sjette udryddelsesbølge, som det bliver kaldt: den største udryddelse af arter siden dinosaurernes forsvinden. Mellem 40 og 50 procent af alle arter på kloden kan være udryddet ved midten af århundredet. En fjerdedel af alle pattedyrarter er i øjeblikket truet af uddøen set i forhold til en naturlig rate på en art hvert 700. år. Organiser, for at beskytte biodiversiteten.

Retten for alle til en anstændig bolig, til rent vand, til transport, til opvarmning og lys, er godt for klimaet og for beskæftigelsen. Organiser, for at sikre, at vand, transport og isolering og sanering af boliger bliver foretaget i den offentlige sektor, under producenternes og arbejdernes kontrol, og at de er gratis for dem, der skal bruge dem.

Den produktivistiske og forbrugeristiske galskab inden for møbler, tekstiler, elektronik, emballage osv. har i høj grad bidraget til den globale opvarmning. Afvis engangsprodukter, produkter som har indbygget forældelse, ikke kan repareres eller genanvendes. Organiser for at støtte arbejderne i disse sektorer, især i lande, hvor lønningerne er lave.

Arbejderne skal ikke bære omkostningerne ved omlægningen. Arbejderne, som er beskæftigede i industrier, som er skadelige, forurenende og præget af spild, må mobilisere for en kollektiv omlægning uden tab af løn, til socialt brugbare og miljømæssigt forsvarlige funktioner.

Retten til fritid er godt for klimaet, for sundheden og for beskæftigelsen. Lad os mobilisere for alles ret til at arbejde mindre og mindre fleksibelt gennem nedsættelse af arbejdstiden, uden løntab, med kompenserede ansættelser og reduktion af skifteholdsarbejde.

De fossile multinationale og bankerne blokerer for omlægningen. Kræv, at disse sektorer bliver udsultet for investeringer. Driv den private sektor ud af energi og finansvæsnet, uden kompensationer. Det er den nødvendige forudsætning for at muliggøre, at samfundet kan gennemføre omlægningen hurtigt og rationelt. Energi er en gave fra naturen, den må ikke ejes af nogen. Lad os mobilisere for en offentlig energiforsyning, decentraliseret og under kontrol af arbejdere og brugere.

Økosocialisme eller barbari
Klimakrisen gør valget helt aktuelt og konkret mellem ”socialisme eller barbari”. En sand revolution er nødvendig. Vi må ændre alt! Ikke blot ved at fordele frugten af vort arbejde på en ligelig måde, men også beslutte, hvad vi producerer, og hvordan vi gør det – fri for reklamer og spild – og på en måde, som gør op med de roller, som den patriarkalske kapitalisme tildeler mænd og kvinder.

Kort sagt er det et skifte i civilisationen, en overgang til et nyt samfund, øko-socialistisk, øko-feministisk, baseret på solidaritet og med respekt for miljøet. Et samfund hvor de vigtigste styrende beslutninger, prioriteringen af produktion og forbrug ikke længe bliver taget af en håndfuld udbyttere, bureaukrater eller pseudoeksperter, der går efter profit, men af alle i samfundet. Den forandring vil ikke fremkomme gennem valg, men gennem vore kampe. Står vi alle sammen, kan vi gennemtvinge dette, hvis vi vil!

Vedtaget af Fjerde Internationales Forretningsudvalg den 21, september 2015

 

 

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: IxkUz0
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk