05.01.16 | Svend Vestergaard Jensen

Tip en ven       |     Print  

Ny bog: Draget i krig

Langt over 100 unge fra Danmark har meldt sig under fanerne til hellig krig i Syrien og Irak, og mange flere sympatiserer med islamisternes "frihedskamp". Hvem er disse unge, hvorfor bliver de radikaliseret, hvorfor vælger de et liv med selve livet som indsats, når de har andre muligheder i det danske samfund?

Det er emnet for Jakob Sheikhs bog fra efteråret med titlen "Danmarks børn i hellig krig". Tallene "langt over 100" bekræftes af Center for Terroranalyse under PET, Politiets Efterretningstjeneste.

Begrebet radikalisering bruges, når unge af anden etnisk herkomst end dansk vender sig hen imod særlige fortolkninger af islam. Nogle rekrutteres til islamistiske grupper og går i hellig krig, men langt de fleste forbliver i Danmark og er tilknyttet diverse grupperinger. De, der rejser ud, bliver knyttet til jihadistiske strømninger i Mellemøsten, der hvor kampene finder sted, aktuelt i Syrien og Irak.

De grupper i Danmark, som såkaldt radikaliserede unge bliver tiltrukket af, er hovedsagelig Hizb ut-Tahrir og salafistiske grupper som Kaldet til Islam, som er en konservativ strømning med en meget tekstnær fortolkning af Koranen. Grupperne er sunni-muslimske og har som mål et pan-islamistisk kalifat - det vil sige en islamisk politisk enhed, der går på tværs af de eksisterende landegrænser. Islamisk Stat knytter an til den sekteriske strid mellem de to hovedretninger indenfor islam - shia og sunni, som slog ud i fuldt flor efter den vestlige militære invasion i Irak.

Opgør med de vantro
Hos nogle i de islamistiske grupper bliver målet at rejse derhen, hvor kampen for et kalifat finder sted. Her tilslutter de sig islamistiske oprørsgrupper som Nusra-fronten (al-Qaeda-oprindelse) og Islamisk Stat. Opgaven her er at gøre et regnskab med alle de kuffar - vantro - og alle de tyranner, som har nedkæmpet islam og latterliggjort profeterne og Koranen. Islamisk Stat er som organisation ny, men målsætningen er den tusind år gamle fortælling om det store afgørende slag, der skal genrejse islams storhed. Mange rekrutteres fra udlandet til den kamp, som nu foregår i Syrien og Irak.

Men er denne kamp for en islamisk stat - kalifatet - så fælles for grupper som Hitz ut-Tahrir, Kaldet til Islam og andre, som kan kaldes islamister? Hizb ut-Tahrir består ikke kun af etniske mindretals danskere, men også etniske danskere, der er konverteret til islam. Om de alle er tilhængere af Islamisk Stats projekt i Syrien og Irak er et åbent spørgsmål. Men som Jakob Sheikh skriver, så er Hizb ut-Tahrir modstandere af at anvende vold i kampen for et kalifat, som de også støtter, men de tager afstand fra IS´ projekt, hvilket også fremgår af deres hjemmeside.

Personhistorier
De salafistiske grupper som Kaldet til Islam står derfor i modsætning til Hizb ut-Tahrir. Ifølge bogen er det primært Kaldet til Islam, der organiserer jihadister til hellig krig i Syrien og Irak. Det beskrives konkret med grundige personhistorier om såvel unge fra etniske mindretal som danske konvertitter. Disse unge, som er beskrevet i bogen, mister for de flestes vedkommende livet i deres hellige krig.

Jakob Sheikh skriver også om kernepersoner i Islamisk Stat, som udgår fra Saddam Husseins diktatur i Irak. Militærpersoner herfra mistede deres job, pension og chancerne for en meningsfuld beskæftigelse, da regimet blev væltet af Vesten. Såvel al-Qaeda som salafistiske jihadister allierede sig med rester af Baath-partiet (Saddam Husseins parti). Det er nyt, eftersom Saddam Hussein anså jihadisterne som en stor trussel mod sit styre. Islamisk Stat er således et modsvar til det shia-muslimske styre, der blev resultatet af den vestlige invasion i 2003.

Identitet
De islamistiske grupper er udpræget mandsdominerede - kun få unge kvinder finder vejen hertil. Forfatteren gennemgår historien om et 16-årigt tvillingepar - to unge kvinder med oprindelse i Somalia, men født i Aarhus - nu bosat med hele familien i England og radikaliseret der, hvor de begge havde succes i deres gymnasiale uddannelser. Centralt er bogens pointe om, at unge hverken overbevises af islamistiske grupper på de sociale medier eller af de religiøse tekster. Begge er supplerende i denne radikaliseringsproces, når en ung har mødt en karismatisk religiøs leder, en organizer, for radikal islamisme, fx omkring en moske. Det er disse centrale personer, der spiller en afgørende rolle, når en ung vælger at gå ind i en af grupperne og vælger at rejse ned for at kæmpe for kalifatet.

Man kan ikke direkte sige, at årsagerne til radikalisering er stigmatisering, dårlig skolegang, dårlig opvækst med videre, for at unge vælger denne vej. Anderledes måske med rekruttering til bandemiljøet i indvandrerkredse. Bandemedlemmer har i reglen ingen positive erfaringer fra deres skolegang og er gået ud af skolen med dårlige resultater. Kriminalitet er tidligt blevet en mulighed og en praksis, en del af deres hverdagsliv.

Baggrunden for radikalisering er ikke mindst en reaktion overfor "stemningen" i det danske samfund mod flygtninge- og indvandrere, især dem med muslimsk baggrund. Når mange unge fra etniske mindretal ikke kommer ind i forskellige fællesskaber i det danske samfund, må der skabes andre eller knytte an til nogle, der vil optage dem. Der dannes hele tiden nye grupper af radikaliserede unge i de forskellige byer. De bliver dannet af fælles identitet. At finde identiteter er vigtig for unge, for disse grupper, da de i Danmark - og i andre lande - mister deres identitet som muslimer.

Nyttig viden
De, der identificerer sig med "radikal islam" er ikke unge, der er "fiaskoer". De evner at tilegne sig teoretisk stof - også det religiøse. Unge, der radikaliseres, har potentielt mulighed for at få et liv i det danske samfund gennem uddannelse og job. Alligevel er de enkelte unge, forfatteren gennemgår, kommet "på kant" med det danske samfund. Når de møder en karismatisk religiøs person, ser de unge mænd en anden vej end det danske samfunds muligheder. De går i hellig krig. Jakob Sheikh fortæller spændende og informativt om denne proces.

Bogen er velforsynet med ordliste, persongalleri og fortegnelse over de forskellige grupper. Bogen er et glimrende værk til at begribe disse fænomener, der ikke blot er til stede i den danske virkelighed, men også på den internationale scene.

Jakob Sheikh: Danmarks børn i hellig krig
Lindhardt og Ringhof. 568 sider, 300 kr.

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: cy10cr
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk