RELATEREDE ARTIKLER

Den sidste skanse holdt heller ikke Hvem satte Trump i Det Hvide Hus? Kampen for et arbejderparti Standing Rock: Et slag er vundet, men krigen fortsætter Donald Trump, eliten og arbejderklassen Myten om den arbejderløse fremtid Nyliberalismens sorte hul 5000 mod CETA og TTIP Venstrefløjen og det “mindste onde” Nogle aspekter af USAs politik i dag Socialistisk samling i Philadelphia Den nye politiske unormalitet TTIP sætter løn- og arbejdsforhold under pres En politisk revolution på vej? Bernie Sanders udfordrer Hilary Clinton Massakren i Charleston har racistiske rødder 15-dollarkampagne skal sætte liv i arbejderbevægelsen Stor sejr for homoseksuelles rettigheder Genopbygning af venstrefløjen Amerikansk socialist får hævet mindstelønnen Jagten på en ny uafhængig politik Arbejderbefolkningen er taberen i tovtrækkeriet om betalingsstandsning En heltegerning imod systemet To Amerika'er – hvor racismen lever Øretæve til Charets liberale regering Hvorfor Tea Party? Nordamerikas største studenterstrejke Faglig støtte til ”Besæt Wall Street” kan give den nye sociale bevægelse muskler Amerikanske fagforeninger slår igen Legalisering af pot kan blive virkelighed Den internationale situation sommeren 2010 Obamas sundhedsreform. Er der noget at fejre? "Når amerikanske arbejdere bliver ramt, står I næst i rækken i Europa" Vinter-OL – et orgie for erhvervslivet Fortsat kamp imod nyliberalismen Store forventninger til rød regering Historisk forandring af det politiske landskab Nytænkning af USA’s venstrefløj Barack Obamas dobbelte mandat Kandidater til venstre for midten Venstrefløjen og præsidentvalget Bag Obamas sejr En økonomi smurt i gæld

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Nordamerika

17.01.16 | Steen Andersen

Tip en ven      |    Print  

Vandkrisen i Flint: Når neoliberalismen forgifter børn

Byen Flint var i økonomiske vanskeligheder i 2012. På vej mod konkurs, og noget skulle gøres. I USA har man samme system, som EU brugte mod Italien: Man udpeger en ”upolitisk” bureaukrat til at gennemføre et nedskærings- og privatiseringsprogram hen over hovedet på de lokale politikere.

På de kanter kaldes det en ”Emergency Manager”, og sådan en er udstyret med diktatoriske beføjelser til at kontrollere økonomien og styre byens udgifter, gennemføre besparelser osv. osv.

Den første EM var Michael Brown. I løbet af de næste 2 år udnævnes 4 forskellige EM´er.

I marts 2013 beslutter bystyret i Flint – efter ordre fra Emergency Manageren - sig for at tilslutte sig en vandforsyning, der – når det er færdigt - vil få vand fra den nærliggende Lake Huron, i stedet for at få vand fra Detroits vandforsyning. Formålet var at spare penge (estimeret 19 mio. $ over 8 år).

I april 2014 meddelte EM´en så Detroits vandforsyning, at han ønskede leveringen af vand fra Detroit stoppet omgående.

• Den nye vandledning var langt fra færdig, og byen måtte hente drikkevand fra Flint River. Det betød i øvrigt, at byen skulle bruge penge her og nu på midlertidige foranstaltninger i deres egne vandværker for at håndtere flodvandet. Et beløb på omkring 4 mio. $ er nævnt.
• Indbyggerne i Flint klager med det samme over vandets lugt, smag og udseende.
• I august blev der udsendt advarsler om at koge vandet på grund af fund af coli-bakterier.
• Den 13. oktober stopper en General Motors fabrik med at bruge vandet – det får maskindelene til at ruste.
• I januar 2015 tilbyder Detroit, at Flint igen kan tilslutte sig deres vandforsyning. Det sker efter bekymringer om, at vandet indeholder rester af desinficeringsmidler (TTHM). Byen og deres EM fastholder imidlertid, at vandet er helt i orden.
• 28. januar begynder grupper at uddele kasser med vandflasker – de bliver væk. Detroits Vandforsyning meddeler, at man vil forsyne Flint med rent vand omgående – uden at forhandle langtidskontrakter. Men statens ”Emergency Manager” Jerry Ambrose meddeler, at Detroit ikke indgår i byens planer.
• Den 3. februar bevilger staten Michigan 2 mio. $ til at forbedre vandkvaliteten.
• I februar nedsætter man også en rådgivende komite på ikke mindre end 40 medlemmer, der skal behandle bekymringerne om vandkvaliteten. Borgmester Dayne Welling garanterer, at lokalsamfundet skal inddrages.
• Den 17. februar kommer der en ny erklæring fra byrådet, hvor man siger, at man nu – for første gang siden skiftet til flodvandet – overholder retningslinjerne for indholdet af TTHM.
• Den 19. marts bevilger byen Flint 2.2 mio. $ til omgående forbedringer af vandkvaliteten.
• Den 27. marts erklærer byens officials og et eksternt Vandkvalitetsfirma, at vandet overholder alle kvalitetskrav og standarder.
• Den 15. april 2015 opdager en af indbyggerne, Lee-Anne Walters, at hendes barn har blyforgiftning. Kilden bliver identificeret til vandrørene og huset bliver forbundet med naboens vandrør i stedet.
• Den 10. juli erklærer officials, at der ikke er noget generelt problem i byen med, at flodvandet opløser bly i vandrørene.
• Den 24. september slår en gruppe læger alarm og advarer mod at bruge flodvandet, efter at de har fundet alarmerende koncentrationer af bly i blodet hos børn. Statens tilsyn fastholder, at vandet er fint. Det høje blyindhold skyldes at flodvandet tærer 19 gange mere på de blyholdige vandrør end vandet fra Detroit.
• 5 dage senere – den 29. september – siger guvernør Rick Snyder, at han vil gøre noget ved bly-niveauet. Dette er den første officielle indrømmelse af, at der er noget galt med blykoncentrationen.
• Den 1. oktober meddeler amtets sundhedsmyndigheder, at indbyggerne ikke må drikke vandet, før de har fået installeret godkendte bly-filtre, eller har fået kontrolleret vandet i deres hjem.
• Den 2. oktober meddeler Snyder, at staten vil bruge 1 mio. $ på vandfiltre og test af vandet i områdets skoler.
• Fem dage senere anbefaler byens Tekniske Komite, at man skifter tilbage til drikkevand fra Detroit, fordi situationen nu er helt uholdbar.
• 15(8.?). oktober bevilger staten Michigan 9,4 mio. $ i nødhjælp til Flint. Pengene skal blandt andet bruges til at koble byens vandforsyning tilbage på Detroits vandforsyning, vandfiltre og laboratorietests.
• Den 3. november er der valg i Flint, og den siddende borgmester bliver væltet og erstattes af Karen Weawer på grund af vandskandalen.
• Den 15. december erklærer den nye borgmester byen i nødstilstand, og erklærer, at drikkevandet har forårsaget irreversible skader på børn i byen.
• Den 29. december trækker Darnell Early, chefen for statens ”Department of Environmental Quality Department of Environmental Quality” sig tilbage og undskylder over for indbyggerne i Flint.
• Den 5. januar 2016 erklærer guvernøren området for katastrofeområde.
• Den 12. januar sættes Nationalgarden ind for at uddele flaskevand og vandfiltre.
• Den 13. januar rapporterer sundhedsmyndighederne en øget forekomst af Legionærsyge i området.
• Den 16. januar erklærer Barack Obama området i undtagelsestilstand.

Nu – knap 3 år efter beslutningen om at skifte leverandør af vand, er facit altså den, at vandet stadig ikke kan drikkes, at offentlige myndigheder har brugt næsten 19 mio. $ på midlertidige foranstaltninger (udgifter til fx Nationalgarden ikke medregnet), indbyggerne har brugt et ukendt beløb på at købe flaskevand, og at børn har fået deres helbred skadet for livstid (og det er bare de skadevirkninger, vi kender til dato).

Flint er med andre ord et skoleeksempel på hvad der sker, når man sætter såkaldte ”økonomiske eksperter” til at træffe beslutninger med udgangspunkt i regneark i stedet for virkeligheden.

Der er/var muligvis sund fornuft i at skifte vandleverandør. Men det havde krævet planlægning, analyser og konkrete undersøgelser. Den slags tager tid – og der er den meget reelle ”fare”, at man opdager, at den oprindelige ide slet ikke var nogen god ide.

Det rimer ikke med kravene om besparelser på offentlige finanser. De skal omgående kunne ses på budgettet, og de langsigtede konsekvenser er man normalt ligeglade med. Ofrene for offentlige nedskæringer som regel er svage grupper og mennesker, uden de store muligheder for at forsvare sig.

I dette tilfælde viste de ”langsigtede” konsekvenser sig dog ubehageligt hurtigt. Her har man her ramt en hel amerikansk by. Godt nok en lille by – kun cirka 100.000 indbyggere. Men det er normale amerikanere med normale ressourcer – i USA vil det sige: adgang til sagførere, og det er børn, der er blevet de første ofre. Endvidere er der det problem (for myndighederne), at byens velhavende familier også har drukket vandet. Det sikrer, at vi nok ikke har hørt det sidste fra Flint.

Tidslinjen er hugget fra Michigan Radio, og Washington Posts webversion).
Links:
http://michiganradio.org/post/timeline-heres-how-flint-water-crisis-unfolded#stream/0
https://www.washingtonpost.com/national/health-science/a-timeline-of-the-water-crisis-in-flint-michigan/2016/01/16/cc4d32a2-bc63-11e5-85cd-5ad59bc19432_story.html
Se også: http://flintwaterstudy.org/
Google map: https://goo.gl/maps/AxiDtWevtdm

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 33

Intet pusterum til Lunde Larsen - For en skånsom og dedikeret hav- og fiskeripolitik

Den nyeste tumult i regeringen, efter at Karen Ellemann har måttet overtage fiskerimisteriet, og udenrigsministeriet fiskeristyrelsen, fra Esben Lunde Larsen, er udtryk for en virkelig skandale. Siden det i dølgsmål lykkedes den daværende VK-regering at privatisere den danske fiskebestand i 2007, har en systematisk privatisering af havet været på dagsordenen. Men privateje og profit er i direkte konflikt med den mest effektive og omsorgsfulde håndtering af vores fælles hav. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.