17.03.16 | Anders Hadberg

Tip en ven       |     Print  

Finanslov 2016: For de rige og formuende (2)

I denne artikel belyser vi de tiltag i finansloven for 2016, der sparker nedad og rammer de mindst bemidlede på pengepungen: Kontanthjælpsloftet, Udvidelse af integrationsydelsen, forringelsen af transportstøtte til studerende, samt forringelsen af boligstøtten til pensionister (boligydelsen).

Se også del 1, som analyserer finanslovens tiltag, som gavner de rige.

Integrationsydelse til flere
I sommeren 2015 blev der gennemført et opholdskrav til flygtninge og indvandrere i Danmark. Det betyder, at nytilkomne flygtninge eller familiesammenførte og personer, der ikke har boet i Danmark i en længere periode, med virkning fra 1. september 2016 skal opfylde et opholdskrav for at kunne få uddannelseshjælp og kontanthjælp. Opholdskravet består i, at man skal have opholdt sig i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år for at kunne modtage uddannelseshjælp og kontanthjælp. Hvis ikke de opfylder dette, så kan de alene få integrationsydelse, som er på niveau med uddannelseshjælpen uden mulighed for aktivitetstillæg. Ydelsen er niveaumæssigt taget fra SU-systemet. Der er fire niveauer af ydelsen (2015-niveau) afhængigt af alder og forsørgerstatus: (note 1)

• 11.888 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud
• 8.319 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
• 5.945 kr. for personer, der er fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge forældre
• 2.562 kr. for personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre

Der er mulighed for et tillæg på 1.500 kr., hvis danskprøven på niveau 2 er bestået.

Opholdskravet skulle i første omgang alene handle om personer, der fremover kom til Danmark, dvs. fra 1. september 2016. Men i finansloven for 2016 blev det aftalt, at personkredsen skulle udvides til også at omfatte personer, der allerede havde fået ophold i Danmark. Regeringen aner ikke, hvor mange mennesker dette vil berøre, men har regnet med, at kommunerne skal til at gennemgå ca. 200.000 kontant- og uddannelseshjælpssager for at afgøre om modtager skal over på integrationsydelsen! (note 2)

Selvom regeringen ikke aner, hvor mange personer, der bliver omfattet af ydelsen, regner regeringen med en besparelse for den offentlige økonomi på ikke mindre end 370 mio. kr. i 2016. (note 3)

Konsekvenserne for de berørte personer er ganske dramatiske og det er ikke uden hold i virkeligheden, at indgrebet ligesom kontanthjælpsloftet mv. er blevet kaldt for en ”fattigdomsydelse”.

Kontanthjælpsloftet – umoderne og asocialt
Med finansloven blev der samtidig aftalt et såkaldt moderne kontanthjælpsloft. Ordet ”moderne” henviser til, at kontanthjælpsloftet er en udvikling af det tidligere kontanthjælpsloft, som VK-regeringen indførte tilbage i 2000’erne.

Det moderne kontanthjælpsloft indføres sammen med to andre forringelser for kontanthjælpsmodtagerne: 225-timers reglen, og 4 ugers ferie. 225-timers reglen indebærer, at både enlige og par på kontanthjælp skal have arbejdet mindst 225 timer i ustøttet beskæftigelse inden for 1 år for at kunne opretholde retten til fortsat kontanthjælp. Hvis ikke dette beskæftigelseskrav er overholdt, får den ledige trukket en del af sin kontanthjælp. Samtidig ændres reglerne for ferie. I stedet for 5 ugers ferie, som alle lønmodtagere har ret til, kan kontanthjælpsmodtagere fremover alene kun 4 ugers ferie.

Selve kontanthjælpsloftet rammer ikke selve kontanthjælpen. Det lægger i stedet et loft over hvor meget en kontanthjælpsmodtager samlet set kan få i ydelser fra det offentlige. Hvis de samlede ydelser overstiger loftet, som er fastsat (for den pågældendes type), skal der ske en reduktion i enten socialhjælp eller i boligsikring. Den maksimale reduktion i ydelser som følge af kontanthjælpsloftet er at hele boligsikringen og hele socialhjælpen bortfalder. Der kan ikke ske reduktion i kontanthjælpen; det kan der dog som følge af 225-timers reglen, jf. ovenfor. (note 4)

Af tabellen nedenfor fremgår, hvordan kontanthjælpsloftet rammer forskellige kontanthjælpsgrupper. Som man kan se, rammer kontanthjælpsloftet i særlig grad enlige kontanthjælpsmodtagere med børn. Det er ikke bare umoderne i en tid, hvor flere bliver single-forældre, men det er også asocialt, fordi det gør den mest udsatte børn mere udsatte, når kontanthjælpsforældre får mindre at give børnene. 

 

I dag

(gældende regler)

Nyt kontanthjælpsloft

Forskel

 

Kroner pr. måned (2015-pl.)

Enlige

 

   

0 børn

5.300

5.300

0

1 barn

9.700

7.400

-2.300

2 børn

13.100

10.500

-2.600

3 børn

16.500

13.100

-3.400

4 børn

20.500

16.200

-4.300

Ægtepar (samlevende par)

 

 

 

0 børn

10.700

9.200

-1.500

1 barn

14.500

13.800

-700

2 børn

15.600

14.400

-1.200

3 børn

17.600

15.300

-2.300

4 børn

19.500

15.600

-3.900

Kilde: Beskæftigelsesministeriet (nov. 2015): ”Faktaark - Rådighedsbeløb for forskellige familietyper – i dag og med et nyt kontanthjælpsloft”

Det er ikke uvæsentligt, at kontanthjælpsloftet først og fremmest rammer boligsikringen og dermed muligheden for at kunne betale huslejen. BL, de almene boligselskabers landsdækkende organisation, har til organisationens høringssvar til lovforslaget om kontanthjælpsreformen lavet et skøn over, hvor mange lejere, der vil få problemer med at betale huslejen fremover. I alt 14.000 familier skønnes at få problemer med at betale deres husleje fremover, og vil dermed skulle omplaceres i ny bolig. 

Dette kommer oven i placeringen af de mange flygtninge, som skal anvises en permanent bolig. Med integrationsydelsen vil der dermed være markant større pres på at få de stadigt færre boliger med lav husleje. Vanskelighederne med placering af kontanthjælpsfamilier og flygtningefamilier kan risikere at puste til anti-flygtninge synspunkter, hvis ikke der bygges flere billige boliger, som kan rumme de nu fattigere familier.

Forringelse af boligydelse
Samtidig var der aftalt i finansloven, at der skulle findes en enorm besparelse på pensionisternes boligstøtte, boligydelsen. Forringelserne ville berøre hovedparten af de i alt 280.000 pensionister, som modtager boligydelse. Besparelsen skulle være lille i de første par år, men allerede i 2020 ville besparelsen være på ca. 600 mio. kr. og stige til 1,2 mia. kr. i 2025. Men den aftalte model for forringelsen af boligydelsen blev ikke til noget. For da medier og befolkning blev klar over omfanget af forringelsen af pensionisternes vilkår, måtte Dansk Folkeparti kræve en genforhandling af pakken. Det accepterede regeringen, men den genforhandling, der skal finde sted i foråret 2016 er ikke om størrelsen af besparelsen på boligydelsen. For der skal stadig findes de samme penge. Det eneste, der er til forhandling, er hvordan pengene skal findes. 

Den model, som blev aftalt i finansloven, var en firdelt model: 

1. En ændret regulering af beløbsgrænser for boligydelse, så den årlige regulering af beløbsgrænserne skulle følge forbrugerpriserne, ligesom for boligsikring og børne- og ungeydelse.
2. En gradvis afskaffelse af det beregningstekniske tillæg til huslejen, således at boligydelsen fremadrettet skulle beregnes med udgangspunkt i den faktiske husleje.
3. Et loft over den støtteberettigede husleje i ældreboliger svarerende til loftet for huslejen i almindelige lejeboliger. Loftet skulle alene indføres for nyanviste personer til ældreboliger efter 2010.
4. En mindre grad af egenbetaling af huslejen for pensionister med de laveste indkomster.

For det første skulle beløbsgrænserne ikke længere følge lønudviklingen, men i stedet prisudviklingen. Det ville betyde, at loftet for, hvornår man ikke længere kunne få fuld boligstøtte, ville reguleres mindre end folkepensionen. Dermed ville der over tid være flere og flere, der ville blive ramt af loftet. 

For det andet ville aftalen afskaffe det beregningstekniske tillæg til huslejen. Konkret er det beregningstekniske tillæg udformet således, at der lægges et beløb til den støtte, som modtages for en give husleje. Ifølge BL og Ældre Sagen ville afskaffelsen af det beregningstekniske tillæg føre til, at især pensionister med en beskeden pensionsopsparing, og som boede i lejebolig (fx almen ældrebolig) ville miste helt op til 5.000 kr. efter skat om året. Det er ganske meget, når hovedindkomsten er en folkepension. (note 5)

For det tredje skulle der indføres et maksimum for støtteberettiget husleje til ældreboliger. Hidtil har der ikke været sådan et loft – blandt andet fordi almene ældreboliger er langt dyrere at opføre og derfor har en højere husleje. Men med loftet ville alle nyanvisninger efter 2020 være omfattet af dette. 

For det fjerde var der en lempelse af reglerne for egenbetaling for pensionister med de laveste indkomster. De skulle fremover betale mindre, svarende til en gennemsnitlig besparelse på 1.200 kr. om året. (note 6)
Den samlede boligydelsespakke er ikke en pludselig hjerneblødning fra DF. Tværtimod er det i god linje med deres ældrepolitik. For DF er det først og fremmest de allersvageste ældre, der skal tages vare om, og derfor ligger det ikke DF fjernt at forringe vilkårene for det store flertal af folkepensionisterne.

Transportstøtte til studerende
Det sidste element i finansloven, som vi gennemgår her, er forringelsen af støtten til befordring for studerende. Hidtil har der været et loft over egenbetalingen på studerende udgifter til transport til studiet på 607 kr. om måneden. Men finansloven vil egenbetalingen fremover være på 50 pct. af udgifter over godt 2.000 kr. om året. Det betyder, at studerende, som pendler til studiet skal betale markant mere. For eksempel skal en studerende, som rejser til København fra fx Kalundborg og Vordingborg, slippe 741 kr. om måneden. Eller en stigning i udgiften til transport på over 20 pct. (note 7)

Konklusion 
Finansloven for 2016 er på alle måder fordelingspolitik, der tager fra de fattigste og giver til de rige, de formuende og deres arvinger. Finansloven er udtryk for regeringens klassepolitik, hvor virksomhedsejerne, dem med de store biler, og de familier, der ejer de største huse, skal favoriseres. Det skal ske på bekostning af udviklingsbistanden, kontanthjælpsmodtagerne, flygtningene og almindelige pensionister, der ikke har meget at rutte med. 

De øvrige borgerlige partier bakker tilsyneladende op om denne linje. Men finanslovsforhandlingerne viste samtidig, at DF har en akilleshæl overfor så ublu klassepolitik, når det kommer til partiets kernevælgere. Det betyder, at der er mulighed for at presse partiet og dermed gøre regeringens parlamentariske grundlag og politik mere usikkert 

Den seneste manifestation af dette er, at DF har formået at få Venstre-regeringen til i Folketinget at love at føre de penge, som regeringen med stemmer fra de borgerlige partier har taget fra kommunerne i de kommende 3 år gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag, tilbage til kommunerne. Enten i økonomiaftalerne eller ved finanslovene.

Dermed har regeringen afskåret sig muligheden for at bruge pengene på skattelettelser, hvilket ellers formodentlig var en del af planen tidligere. Med denne indrømmelse håber DF-toppen at have lukket flanken af fra Socialdemokraterne. Men problemet for DF er stadig, at der skal ske nedskæringer i kommunerne for at kunne finansiere tilbageførslen. Man skal stadig skære ned med den ene hånd og føre penge tilbage med den anden; eller mere populært: DF vil godt acceptere at fodre hunden med sin egen hale. Nulvækst i kommunernes budgetter vil være en realitet og der flyttes blot penge rundt i systemet. Så hvis DF vil tilgodese ældreplejen, må det ramme børnene, de udsatte eller andre der er afhængige af den kommunale velfærd.

De spirende protester fra fagforeninger og brugere i den offentlige sektor i foråret vil vise, om det kan lykkes helt at rulle omprioriteringsbidraget tilbage. Dette vil kræve et massivt pres og Enhedslisten har en afgørende rolle at spille i mobiliseringen af dette pres.

Noter:

  1. Jf. L2, 2014-15, 2. samling
  2. Jf. http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l111/spm/3/svar/1303604/1604691.pdf
  3. Se L2 (2014-15, 2. samling) s. 11.
  4. Jf. Aftale om Aftale mellem Regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti (18.11.2015): ”Aftale om et kontanthjælpssystem hvor det kan betale sig at arbejde – Jobreform fase I”
  5. Se de respektive høringssvar fra BL og Ældre Sagen: http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l67/bilag/3/1575568.pdf
  6. Finansministerens svar på spørgsmål nr. 139 (L1) af 20. november 2016 til Folketingets finansudvalg.
  7. http://universitetsavisen.dk/politik/regeringen-vil-skaere-i-studerendes-transportrabat

 

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: 1O3dtC
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk