23.04.16 | Janne Hansen

Tip en ven       |     Print  

Rejs debatten: TTIP sætter løn- og arbejdsforhold under pres

Trods folkelige protester i både USA og EU fortsætter forhandlinger om en handelsaftale mellem USA og EU. En aftale, der kan føre til forringelser af millioner af arbejderes rettigheder og beskyttelse.

TTIP er en forkortelse for Transatlantic Trade and Investment Partnership. Aftalen opstiller rammer for de vilkår, der handles under, bl.a. mulighed for at anlægge sag mod de enkelte stater, hvis der føres en politik, som virksomhederne mener kan skade deres profit.

Handelsbarrierer
EU og USA er store handelspartnere i forhold til hinanden. Af den samlede eksport i EU – eksporteres ca. 15 procent til USA, og der importeres ca. 11 procent. Handel anses for at give vækst og arbejdspladser, så:
• de fleste er tilhængere af mere international handel
• vi handler mere med hinanden end nogensinde før
• de fleste toldmure og direkte handelshindringer er fjernet.

Ud fra denne tankegang har især de store multinationale firmaer en interesse i at få fjernet det, som de betegner som handelsbarrierer.

Her anses regler og love, som beskytter forbrugere, miljø og arbejdere, som tekniske handelshindringer, hvorved fremtidig regulering og beskyttelse vil anses for at være et onde for de multinationale virksomheder. Nuværende regler kommer under pres, således at markedet for virksomhederne kan udvides. Det vil således komme et pres for at få fjernet de regler, som allerede eksisterer – og der vil være et pres for at hindre fremtidig regulering.

Der er på en række områder forskel på beskyttelsesniveauet i USA og i EU. EU har et forbud på 1.378 farlige stoffer i kosmetik, mens USA forbyder 11 farlige stoffer.

Enkeltstaterne i EU har tilsluttet sig langt flere ILO-konventioner om beskyttelse af arbejdere, end USA har gjort.

Fremtidig regulering og Handelsdomstolen
I forbindelse med aftalen er en vigtig hjørnesten etablering af en ”domstol”, ISDS (Investor-to-State Dispute Settlement”), hvis formål er at træffe afgørelser i forbindelse med handelstvister.

Det kan frygtes, at multinationale firmaer vil anvende domstolen, såfremt deres profit falder, såfremt et land fx indfører nye miljøregler, hæver mindsteløn mv.
ISDS er dybt problematisk af bandt andet følgende grunde:

• ISDS vil betyde, at selskaber kan anlægge sager mod nationalstater i privat voldgift.
• De store selskaber vil kunne omtviste ethvert forhold, de finder irriterende, mens der ingen beskyttelse vil være af små og mellemstore virksomheder. Blandt andet fordi gennemsnitsomkostningerne ved en sag er 30 millioner.
• Afgørelser i ISDS refererer til hinanden, som vi kender retspraksis i det amerikanske retssystem, og skaber derfor et selvstændigt retssystem uden demokratisk kontrol.
• Alt, hvad der kan ”forringe” en investering, kan der anlægges en sag om, og der er meget bredt fortolkningsrum for, hvad det kan være.

Løn- og arbejdsforhold
Frihandelsaftalen vil skabe et på pres på løn og arbejdsmiljø. 

I USA er der langt flere områder indenfor det offentlige, som er ”tvunget” i udbud. En aftale vil sætte pres på dette i EU/Danmark. Det er kendt, at udliciteringer kan forringe både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Indførelse af fx mindstlønninger eller hævelse af mindstelønnen i et land kan føre til sager ved domstolen. Alene risikoen for en sag kan få en stat til at holde sig tilbage med forbedringer.

Især kemikalieområdet kan få et tilbageslag grundet den forskellige tilgang til regulering i EU og USA. I USA er alle stoffer tilladt, indtil det amerikanske retssystem har truffet afgørelse om noget andet. I EU/Danmark er der trods alt lidt bedre muligheder for at anvende et forsigtighedsprincip.

Aftalen kan øges konkurrencen mellem arbejdere i USA og EU. USA er langt mere fagforeningsfjendsk og har bl.a. afvist at ratificere en række ILO-konventioner. Dette kan blive en nedadgående spiral.

Fagbevægelsen i EU og i Danmark
Den europæiske fagbevægelse er stærkt kritisk overfor TTIP og har rejst en række kritikpunkter af aftalen. I Tyskland er en af de største faglige organisationer, IG Metall, imod aftalen. Fagbevægelsen i andre EU-lande er ligeledes imod eller kritiske.

Fagbevægelsen i Danmark har med Dansk Metal i spidsen indtil videre haft en meget positiv tilgang til TTIP og har argumenteret med, at den vil skabe flere arbejdspladser. Set i relation til den mere kritiske tilgang i andre landet er der mulighed for at presse toppen i fagbevægelsen til en anden holdning. Derfor en opfordring at få skabt debat lokalt i fagbevægelsen, ved kongresser mv. Det er også oplagt at skabe aktivitet ved møder lokalt, hvor både faglige organisationer og miljø- og forbrugerbevægelser inddrages. Det er ikke for sent – men kom gang - hellere i dag end i morgen.

Janne Hansen er arbejdsmiljøkonsulent og formand for Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere

Læs mere om TTIP her:
TTIP-netværket: http://ttip.dk/
Den europæsiske faglige landsorganisation, ETUC
Arbejdsmiljø og TTIP: Artikel i Politiken, 11. november 2015

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: XOybqv
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk