læs mere om: Trafik

09.07.16 | Svend Vestergaard Jensen

Tip en ven      |    Print  

Uber: Retten bremser piratkørsel

8. juli blev der afsagt dom over seks Uber-chauffører, der stod tiltalt for overtrædelse af taxiloven. Dommen lød på bøder fra 2000 til 6000 kroner.

De dømte har anket dommen, og selskabet Uber vil uden tvivl bruge perioden frem til en ny retssag til yderligere at underminere taxakørsel. Politiet ser dog dommen som retningsgivende for, at Ubers kørsel fortsat er ulovlig.

Der er i forvejen gået lang tid fra Trafikstyrelsens anmeldelse i november 2014 til i dag. Københavns Politi begyndte først at stoppe og sigte nogle af Uber-chaufførerne i slutningen af 2015. Aktioner fra taxachauffører og vognmænd gjorde, at politiet måtte lægge stilen om. Uber følger ikke de krav, der stilles til vognmænd, chauffører og køretøjer. Selskabet kører i strid med taxiloven med alt, hvad dette indebærer.

Hvad der fremtræder som deleøkonomi, fællestransport - ja, sågar "grøn økonomi" - er i sit væsen udbytning. En virksomhed som Uber skaber ikke noget selv, men opnår store profitter ved at snylte på en allerede eksisterende infrastruktur. De arbejdende - Uber-chaufførerne - fremtræder som uafhængige freelancere. De er ikke uafhængige. De arbejder på en speciel måde, der skal maksimere udbyttet for ejerne af app´en, af platformen. Chaufførerne har ingen indflydelse, hverken individuelt eller kollektivt. Kun Ubers ejere og programmørerne har indsigt i udbytningsprocessen.

Store økonomiske interesser
Det er ikke tilfældigt, at store multinationale selskaber som Goldman Sachs køber store aktieposter i Uber. Det samme har Google og det kinesiske Baidu gjort. For nogle uger siden skød en saudiarabisk fond 23,3 milliarder i Uber. Det medførte, at en ledende medarbejder fra Saudi Arabian Public Investment Fund nu har en plads i Ubers bestyrelse. Denne investering er en af de første fra denne fond, som blev oprettet med olieindtægter. Fonden har en formue på 13.200 milliarder kroner eller cirka dobbelt så meget som Norges oliefond.

Det amerikansk baserede Uber International CV, som er Ubers internationale hovedselskab, ligger i Holland, hvor der er særlig gunstige skatteregler for multinationale selskaber. Uber International CV er registeret i Holland, men har hovedkvarter på Bermuda.

Ryanair på fire hjul
Arbejderpartierne i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har højlydt protesteret over Ubers fremfærd i kommunen. Kommunen fik pillet gadefestivalen Distortion ud af puljen af de aktører, der havde søgt kommunen om økonomisk støtte til deres arrangementer. Distortion løb af staben i den første uge af juni. Det skyldtes, at festivalen havde indgået et partnerskab med Uber. Partierne på Rådhuset stiller som betingelse for, at festivalen næste år får tilskud, at kommunen ikke optræder som sponsor sammen med Uber på festivalens hjemmeside.

Tal viser, hvad såvel kommunen som chaufførernes faglige organisation, 3F, er oppe imod. Den 1. januar 2014 var der registeret 2.002 taxier i Hovedstadsområdet. I dag er der 1.884. Årsagen må være, at der rundt i landet kører cirka 1.700 Uber-biler rundt - ikke mindst i København, hvor denne sociale dumping af taxachauffører og vognmænd giver unfair konkurrence.

Arbejderpartierne på Rådhuset har sikret et bredere flertal i kampen mod Uber, og som led i yderligere social dumping har man indført et forbud mod, at kommunens over 40.000 ansatte i embeds medfør benytter Uber. Politikerne på Rådhuset ser samme tendens her, som når de er på vagt over for økonomisk underbud i kommunale bygge- og anlægsprojekter.

Ind på banen
Men er den nye teknologi på dette felt helt uacceptabel? Det drejer sig om at kæmpe for at anvende det rigtige indhold i teknologien. Der er flere steder dannet kooperativer blandt chauffører, der får opbakning fra fagforeninger. For eksempel har 800 taxachauffører i den amerikanske by Denver lavet et kooperativ. Det vil sige, at alternativer kan være platformskooperativer, der ejes og drives af dem, der skaber værdien.

I Folketinget synes der nu flertal for at bekæmpe piratvirksomheden - påvirket især af retsafgørelsen. Senere på året skal en ny taxilov diskuteres og vedtages. Kravene til taxabranchen er, at den lever op til loven om taxakørsel, som indbefatter, at bilerne er indregisteret til erhvervskørsel, forsikring, uddannelse, beskatning og andet. Uber-balladen har sat problemet på dagsordenen. Ikke kun i retssalen, men også på gader og stræder. I retten blev Uber-chaufførerne dømt til at følge taxaloven. I udarbejdelse af den ny taxalov må chaufførernes faglige organisation, 3F, med som aktiv medspiller.

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 33

Intet pusterum til Lunde Larsen - For en skånsom og dedikeret hav- og fiskeripolitik

Den nyeste tumult i regeringen, efter at Karen Ellemann har måttet overtage fiskerimisteriet, og udenrigsministeriet fiskeristyrelsen, fra Esben Lunde Larsen, er udtryk for en virkelig skandale. Siden det i dølgsmål lykkedes den daværende VK-regering at privatisere den danske fiskebestand i 2007, har en systematisk privatisering af havet været på dagsordenen. Men privateje og profit er i direkte konflikt med den mest effektive og omsorgsfulde håndtering af vores fælles hav. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.