RELATEREDE ARTIKLER

En trussel mod det gamle establishment Føderalisme kan være en mulighed, men inklusion er en nødvendighed AKP-regeringens permanente krig mod kvinder Udfordringen fra ”I Stinker” Støt det kurdiske folks kamp for at leve i frihed og værdighed Arbejderprotester og statslig undertrykkelse i Iran Terroren fra Islamisk Stat, undtagelsestilstanden i Frankrig og vores opgaver Tyrkiet genoptager krigen mod kurderne På besøg hos kurderne Appel om international handling Situationen i Palæstina og vores opgaver En fælles-arabisk liste, som kan ændre spillet Modstanden er også en kvindekamp Jødisk sharia Kobanê, Rojava og krigene i Irak og Syrien Læren fra Gaza Er Islamisk Stat lig med islam? Situationen i Mellemøsten og vores opgaver Fjern PKK fra terrorlisten Fortsat solidaritet og kamp mod zionismen Solidaritet med Palæstina Gør noget nu! Et nødråb fra det civile samfund i Gaza Massegrave af palæstinensere dræbt i 1948 Boykot Israel nu! Militarisering, militær intervention og manglen på strategi Fem spørgsmål til Michel Warschawski Historisk fælleserklæring fra palæstinensere og israelere Perspektiver for Palæstina Angrebet på Gaza-flotillen: Stop straffrihed for Israels forbrydelser! Den iranske protestbevægelse kan påvirke hele regionen Ja til Boykot! - et svar til Uri Avnery Diktaturets dilemma »Israel bør dømmes for krigsforbrydelser« Våbenhvile for ikke at skade Israels forhold til Obama Brug for et alternativ til Hamas og Fatah Bag krisen i Gaza Ariel Sharons sidste sejr

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Mellemøsten

05.08.16 | Yeniyol

Tip en ven      |    Print  

Udtalelse: Lad os opbygge en demokratisk front og føre klassepolitik imod militærets og Erdoğans kup

Vi har sekund for sekund oplevet en kupproces den 15. juli om aftenen med alle dens usikre momenter, tøven, modangreb og vildskab.

Denne blodige aften, som vil blive husket for sammenstødene mellem soldater og politi, besættelse af mediestationer, billeder af massakrerede civile og lynchede soldater og bombningen af Nationalforsamlingen som højdepunktet, ser ud til at være en af de sidste scener i magtkampen mellem de gamle partnere i statsapparatet, som AKP og Gülen-bevægelsen byggede op i fællesskab. De mange konspirationsteorier om, at dette kupforsøg var arrangeret for at aktualisere Erdoğans diktatoriske begær, har haft stor klangbund. De bygger på, at kupforsøget hurtigt blev slået ned, og at regeringsmedlemmer straks dukkede op i medierne med et nyt image, og på den kendsgerning, at Erdoğans regime ikke har tøvet med at bruge kaos og skabe en atmosfære af borgerkrig for at fastholde sit greb om magten siden valget den 7. juni 2015. Men i forhold til, at regimet blev konsolideret med næsten 50 procent af stemmerne i det seneste valg, vil en mere sandsynlig forklaring være, at Gülen-tilhængerne, som stod over for en omfattende udrensningsaktion, har skyndt sig at sætte kupplanen i gang, sammen med dele af hæren, som de samarbejder med.

Selv om det er nødvendigt at vente på detaljerede informationer om motiverne, kupmagerne og niveauet af informationer fra efterretningstjenesten, så er det åbenlyst, at det objektive resultat, som kommer ud af denne proces, vil være en styrkelse af den islamisk-autokratiske karakter af Erdoğans regime.

De første tegn på, at der vil komme en ny og måske endelig udrensning i statsapparatet, er de tusinder af afskedigelser af dommere og anklagere og fængslingerne af folk i toppen af de juridiske organer, som skete om morgenen den 16. juni, dagen efter at regimets tilhængere reddede demokratiet med slogans som ”Allahu ekber” (Allah er stor), ”Recep Tayyip Erdoğan” og ”Vi kræver dødsstraf”. Den kendsgerning, at opfordringerne fra statsinstitutionerne og alle moskeerne til at få folk på gaden for at forsvare regimet mod kuppet udviklede sig til angreb på syriske befolkningsgrupper og sammenstød i alevi-kvartererne, viser klart, hvordan den mangeartede polarisering i det tyrkiske samfund er gået grassat til et ekstremt farligt niveau. Og vi er ikke i tvivl om, at Erdoğans Palads og hans regering, som har stemplet akademikere, journalister, offentligt ansatte, kurdiske aktivister og socialister som kuptilhængere, og som har sørget for at få dem anholdt ved at kæde enhver kritik af regimet sammen med terrorisme, vil bruge kupforsøget den 15. juli til at retfærdiggøre skrappere angreb mod enhver form for opposition. Og i mellemtiden kan vi være sikre på, at kupforsøget den 15. juli vil den første af myterne om Erdoğans regime og vil blive udlagt i historien, ikke som et fejlslagent kupforsøg uden basis, tropper og støtte udefra, men som et kup, hvor folket sagde nej, satte sig på tankvognene og stoppede det.

Alle organisationer på den yderste venstrefløj og alle partier i parlamentet har erklæret, at de er imod kuppet. Det er også et principielt spørgsmål for os at være imod kuppet, ud fra en overbevisning om, at arbejdere og undertrykte aldrig kan opnå noget fra militære interventioner, der som det første suspenderer demokratiske friheder og rettigheder. Desuden erklærer vi, at, at vi også er imod og altid vil være imod Paladset kup, som afviste valgresultatet for at fastholde sit herredømme, smadrede Kurdistan for at få stemmer fra nationalisterne, forbød massestrejker ved at kalde dem ”nationale trusler”, stræbte efter at udrydde det kurdiske folks ret til repræsentation. At fordømme kuppet, uden at frigøre sig fra ”kup eller Erdoğan”-dilemmaet, hvor AKP lagde en politisk fælde, vil være en gave til regimet, som blodigt vil undertrykke ikke bare kupforsøget, men også alle dele af oppositionen med henvisning til den ”nationale vilje”, og som ikke vil tøve med at bruge de islamisk-fascistiske kræfter, som vi så i aktion den 15. juli.

Vi må stå op imod angrebene fra det diktatoriske regime, som går efter den absolutte magt på det politiske, juridiske, militære og økonomiske plan gennem en selv-offerrolle i kraft af kuppet, og som vender sig mod arbejdere, etnisk-religiøse mindretal, kvinder, LGBTI-personer og oppositionelle kræfter. Den måde, vi kan gøre det på, er ved at bygge en enhedsfront mellem de eksisterende demokratiske og fredselskende kræfter. Måden til en gang for alle at smide både den islamist-kapitalistiske magtblok og et muligt blodigt militærdiktatur på historiens mødding er den vej, som indtil nu er blevet ignoreret: tålmodigt at opbygge en social opposition fra neden med arbejderklassen i centrum.

Vejen er mørk; lad håbet og modstanden være vores lys!

Denne udtalelse blev vedtaget af Yeniyol, den tyrkiske sektion af Fjerde Internationale, den 17. juli, to dage efter kupforsøget den 15. juli. Oversat fra International Viewpoint af Karina Skov.

 

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 33

Intet pusterum til Lunde Larsen - For en skånsom og dedikeret hav- og fiskeripolitik

Den nyeste tumult i regeringen, efter at Karen Ellemann har måttet overtage fiskerimisteriet, og udenrigsministeriet fiskeristyrelsen, fra Esben Lunde Larsen, er udtryk for en virkelig skandale. Siden det i dølgsmål lykkedes den daværende VK-regering at privatisere den danske fiskebestand i 2007, har en systematisk privatisering af havet været på dagsordenen. Men privateje og profit er i direkte konflikt med den mest effektive og omsorgsfulde håndtering af vores fælles hav. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.