08.01.17 | Åge Skovrind

Tip en ven       |     Print  

Argentina: Historisk revolutionært massemøde

Protester og strejker mod den konservative regering under præsident Mauricio Macri har givet den revolutionære valgfront FIT vind i sejlene. 20.000 deltog i politisk massemøde, som FIT arrangerede den 19. november på foldboldklubben Atlantas stadium.

Massemødet byggede videre på fremgangen for FIT (Arbejdernes Venstrefront) i novembervalget i 2015, hvor den unge Nicolas del Caño fik et flot resultat med 3,47 procent af stemmerne (mere om FIT her!). Det var det vigtigste massemøde, som den argentinske venstrefløj har organiseret i 30 år, skrev La Izquierda Diario, som udgives af PST (Socialistisk Arbejderparti), et af partierne i FIT. De to andre er Arbejderpartiet (PO) og Socialistisk Venstre (IS). FIT har fire medlemmer af Nationalforsamlingen, og en lang række folkevalgte på lokalt og regionalt niveau. Fronten har indflydelse i hundredvis af fagforeninger og er til stede i landets største fagforeninger.

FIT er også ledende i studenterråd på mange universiteter og gymnasier. Den har en styrkeposition I kvindebevægelsen, som den 19. oktober 2016 arrangerede en af de største demonstrationer mod kvindevold under parolen #NiUnaMenos – alene i Buenos Aires deltog over 100.000.

Over 20.000 deltog i det bevægede møde, som samlede store delegationer fra hele landet. Massemødet begyndte med, at repræsentanter fra forskellige organisationer marcherede ind på stadion, og centrale personer fra militante dele af arbejderbevægelsen, de unges bevægelse og kvindebevægelsen kom op på hovedscenen.

Efter en lang række bidrag sluttede Nicolas del Caño mødet. Han understregede, at ”vores kamp har ikke kun formål at gøre op med den nationale kapitalisme, men at få afskaffet imperialismen overalt.”

Med baggrund i sin aktive opbakning til arbejderkampe og folkelige bevægelser sagde del Caño, at mødet viste ”den enorme udvikling og politiske fremgang for Venstrefronten.”

Del Caño kritiserede den politiske klike, som beriger sig selv, når de får adgang til de offentlige kasser. ”De ved ikke, hvad det vil sige at leve for en arbejderløn,” sagde han.

I sin tale opfordrede FIT-lederen til at udvide Venstrefronten og optage venstrefløjspersoner og andre kræfter for at styrke fronten som et politisk alternativ.

Del Caño lagde afstand til såvel regeringen som den peronistiske opposition: ”Hvis Macri har haft held med at fremme sin dagsorden er det takket være den støtte, han har fået fra Sergio Massas Fornyelsesfront i Deputeretkammeret og i Senatet fra Fronten for Sejr, som har stemt for alle regeringens love.”

Både Fornyelsesfronten og Fronten for Sejr tilhører den peronistiske bevægelse i Argentina.

”Guvernører [i delstaterne] og bureaukrati i CGT [faglig landsorganisation] har også været medskyldige ved at acceptere fyringer og lønnedgang, uden så meget som at indkalde til en national strejkedag. Hver dag vokser vreden mod regeringen, men vi vil ikke tillade, at det skal bruges til at få peronisterne tilbage til magten.”

Få et indtryk af massemødet på denne video: https://youtu.be/J1QMhvkBewc

 

 

 

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: Rtbmwg
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk