29.01.17 | Joergen Holst

Tip en ven       |     Print  

Krise og løsninger: "Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral."

Dette er den overordnede konklusion, som biolog og journalist Jørgen Steen Nielsen når frem til, når han tager krisen i Dansk industrilandbrug i dag under kærlig og saglig behandling.

Informations forlag har i 2016 udgivet en lille, men samlet analyse af situationen i dansk landbrug under overskriften, ”Hvad skal vi med landbruget”, som også inddrager et godt bud på, hvilke løsninger vi bør kæmpe for. Information har i det hele taget beskæftiget sig meget med krisen i industrilandbruget og bragt mange artikler og debatindlæg gennem flere år. Og det er en rigtig god ide at få forfatter, biolog, journalist og tidligere chefredaktør på Information Jørgen Steen Nielsen til at skabe et samlet overblik over krisen og samtidig give nogle yderst kvalificerede svar på, hvorledes den burde tackles.

Og lad det være sagt med det samme: Det er der kommet en lille veldokumenteret, letlæselig og langt hen ad vejen meget fornuftig bog ud af. Denne lille minibog, der lige kan ligge i en inderlomme til hurtig læsning i toget eller bussen, indeholder det hele. Man fristes næsten til at sige, at hvis man vil have en skarp analyse, kombineret med næsten alle de rigtige løsningsforslag, uden at der er gået på kompromis med vigtig dokumentation, detaljer og nuancer, så kan man nøjes med at læse, ”Hvad skal vi med landbruget”, som på under 100 sider kommer rundt om alle essentielle elementer i denne vigtige debat. Det er rigtig godt klaret.

På de første sider introduceres man til krisens dybde på både de økonomiske, sociale og mentale områder.

De fleste kender efterhånden landbrugskrisens økonomiske nøgletal med en uoverstigelig gæld på 370 mia, den internationale konkurrence og masseproduktionens ”sejr”/afskaffelse af EUs mælkekvoter, som samtidig presser afregningspriserne ned under produktionspriserne i lange perioder, så man ikke kan få overskud i primærproduktionen, selvom de ”moderne” kemiske dyrkningsmetoder samtidig presser naturen langt ud over sine grænser. De fuldstændigt u-liberale EU-støtteordninger, som i Danmark hvert år bidrager med 8-10 i arbejderklasse/skatteborgerbetalt kunstigt åndedræt, til illusionen om et frit liberalt erhverv, kan alligevel ikke forhindre at 15-20 procent af især de store industrielle heltidslandbrug, reelt er teknisk insolvente!

Om end hastigheden er bremset op på långivningen, så er svarene de samme og kan kun være de samme fra tidens borgerlige vækstfikserede tågehorn: Byg en større stald, producer mere mælk eller flere svin, køb mere jord, køb en større traktor. For vi kan ikke tillade os at lukke de urentable stor-industrielle landbrug af hensyn til banksektoren og samfundsøkonomien.

Metoderne er centralisering, monopolisering, manipulationer med viden og politikere og lukkethed i landbrugets top, som fuldstændigt har omsluttet den enkelte landmand med finans-kemi-maskinkapitalismens sammensmeltning i et eneste monopol, der før hed ”Dansk Landbrug og Fødevarer”, men nu blot betegnes som ”Fødevareklynge Danmark”. Dette sammensmeltede altomfattende kapitalistiske supermonopol, som i forvejen består af mange branchemonopolers sejrsgang: et mejeri (Arla), en bank (Danske Bank), et slagteri (Danish Crown), et bryggeri (Carlsberg), 2 multinationale kemigiganter osv., har fuldstændigt omsluttet og knust både den enkelte landmandsom fri producent og hele andelstanken. Andelsbevægelsen, som netop startede op som et småborgerligt forsøg på at modstå kapitalismen indtog i landbrugssektoren i 1800-tallet, uden at bekæmpe den kapitalistiske industri eller stat, er nu fuldstændigt spundet ind i kapitalistiske forhold og handlemønstre under finans-kemi-maskin-kapitalismens uhæmmede kontrol.

Med alle de centraliserede stordriftsfordele, som skåltalerne for hver eneste af alle disse fusioner påstod ville blive frigjort, burde vi jo have et landbrugserhverv, der struttede af økonomisk, miljømæssigt og mental sundhed!

Men tværtimod, så har succesen for mega monopolet ”Fødevareklynge Danmark” fortæret alle områder og brancher indenfor dansk landbrug/bank-kapitalisme og gylpet en ildelugtende masse op af miljøødelæggelser, usunde fødevare, MRSA-skandale, EU-svindel, affolkning af landdistrikter, bankkrak, profitter til vognmænd, rederier og multinationale kemikoncerner i stedet for til landmændene, som Europas arbejderklasse og skatteydere nu forventes at skulle betale for. Hovedaktøren, nemlig flertallet af fuldtidslandmændene og deres familier er i stedet blevet sat under administration, tvunget til at bygge større og større stalde, blevet stressede og selvmordstruede. Der lukker pt. 2 landbrug om dagen, og hvis udviklingen fortsætter, vil der dokumenteret om 10 år kun være et enkelt ultra-mega landbrug tilbage i Danmark! Ejet af hvem? Kineserne? Der er pt. ingen regler tilbage, der skulle kunne forhindre det!

Det er imponerende, at denne lille bog så kortfattet og overskueligt har formået at afdække dette komplicerede og ødelæggende vækst- og monopolmonster, som landbrugets top så ihærdigt forsøger at holde hemmeligt og sprede misinformation omkring.

Hvis man alligevel skulle nævne en svaghed i bogens ellers udmærkede analyse, så er det, at de politiske partier, nemlig samtlige borgerlige partier plus Socialdemokratiet, som igennem utallige lovændringer har banet vejen for denne udvikling, især efter Anden Verdenskrig, stort set ikke nævnes! Intet i denne udvikling er kommet af sig selv. Og med deres fremme af ensidige liberalistiske vækstbetingelser og afregulering af tidligere begrænsninger for kapitalistiske monopoliseringer, ejerskab over flere landbrug, antal af produktionsdyr, krav om bopælspligt mm., har disse partier og deres økonomiske bannerfører, og ikke forbrugerne, hovedansvaret for den nuværende dybe krise.

Hvor især tidligere socialdemokratiske/radikale regeringer, som en ægte opposition til godsejer-overklassen med succes gennemførte et småborgerligt angreb på reaktionær kirke- og godsejermagt med statshusmandslovene i 1920´erne som løsninger på datidens økonomiske og landbrugsmæssige kriser og især med baggrund i frygten for spredning af revolutionære gnister fra den russiske revolution, så ligger de samme partier nu totalt på maven for den værste monopoliserede storkapital.

Men det er sympatisk at bogen hele vejen igennem i øvrigt bevarer en vis respekt for landmanden som håndværker/arbejder, selvom de selvfølgelig ikke er helt uden egen skyld i udviklingen med deres støtte til selvsamme partier. At insistere på at fokus skal holdes på kritik af de politiske, økonomiske og klassemæssige strukturer, som binder os alle sammen til en forkert udvikling, er prisværdigt, hvor mange kunne forfalde til at udskamme producenterne eller forbrugerne.

Men det interessante ved denne lille bog er, at den har fået rigtig mange, rigtigt gode svar med på de anførte udfordringer.

Det er jo egentlig ret enkelt. Først erkendelse, så handling, citat fra forordet let omskrevet: ”isoleret på sin traktor….isoleret med sin indkøbskurv….kan hverken den enkelte landmand eller forbrugeren gøre noget. Men hvis vi finder sammen om nye former for fælleskaber omkring fødevare produktionen, så kan vi …”

Og denne erkendelse er i sin enkelthed revolutionerende, fordi den med inddragelse af debatten om fælles ejendomsrelationerne på landet blæser hul i alle borgerlige partier og socialdemokratiske liberale vækstscenarier, fra de partier, der har skabt den nuværende krise, uden at have et eneste nutidigt klogt svar på, hvorledes vi skal komme igennem den.

Denne bog forsøger stilfærdigt og troværdigt det, som meget større aktører i samfundsdebatterne burde have gjort for længst, nemlig at bidrage til at opstille et samlet program for at bruge den nuværende dybe økonomiske, økologiske, menneskelige, strukturelle landbrugskrise til en gennemgribende økologisk revolutionering af alle sider af vores fødevareproduktion.

Der opstilles et sæt af realistiske og gennemførlige politiske krav og ideer, som vi i Enhedslisten stort set uden problemer kan skrive under på, med enkelte undtagelser. Og noget så usædvanligt som klasseperspektivet titter også stilfærdigt frem i beskrivelsen af, at tidligere store jordreformer aldrig er blevet gennemført uden sværdslag fra godsejere og store kapitalinteresser. Men nutidens svar fremhæves i bogen korrekt som en samlet samfundsmæssig vision, citat: ”Tænk hvis vi igen kunne gøre en reform af landbruget til et samfundsmæssigt projekt. (som de radikales og socialdemokraternes statshusmandslove fra 1920´erne, som jeg tidligere har omtalt). En visionær sammenhængende reform, der sikrer, at den danske jord bliver på danske hænder, at bønderne kan forblive i deres erhverv, og at det de producerer, får bæredygtighed, dyrevelfærd og kvalitet i centrum”.

Og for at en sådan vision skal kunne realiseres, fremhæves det nødvendige opgør med de politiske og organiserede kapitalinteresser, som står bag den nuværende krise. Citat: ”Så omstillingen til en fødevareproduktion, vi kan være stolte over og trygge ved, handler ikke bare om at stemme med indkøbskurven, eller dyrke sine egne økologiske gulrødder. Det handler også om at præge politikken”.

Dermed skaber Informationen og Jørgen Steen Nielsen den nødvendige bro imellem de fine og nødvendige initiativer, som mange græsrodsforeninger arbejder med på den praktiske bane, omkring etableringen af økologiske bo- og fødevarefælleskaber mm. og den politiske klassekamp om magten i samfundet. For ingen kapitalistiske magtstrukturer har nogensinde opgivet deres magt og indflydelse uden kamp, hvilket bogen igen og igen pointerer. Og selvom bogen ikke er noget revolutionært kampskrift, så indeholder den, udover også nogle småborgerlige forslag, en dynamik, som hvis den blev gennemført, ville lede frem mod et grundlæggende brud med storkapitalen. Dermed skriver bogen sig faktisk ind i en meget meget lille gruppe af debatindlæg, som fremmer en revolutionær forståelse og dynamik for krisens løsning indenfor landbrugserhvervet i dages Danmark, citat fra slutningen: ”… Det handler om at sikre, at det bliver fællesskabet – lokalt og nationalt – der har kontrol med jorden og produktionen. Sådan!

Som revolutionære socialister ville vi selvfølgelig tilføje nogle enkelte, men vigtige pointer omkring mobilisering af hele arbejderklassen sammen med miljø-, økologi-, kvindebevægelser m.fl. til et samlet og fuldstændig opgør med alle dele af de ledende kapitalstrukturer og den borgerlige stat i vores samfund, men Jørgen Steen Nielsen og Information har trods alt, begået det vel til dato bedste samlede bud på et progressivt samfundsdebatterende indlæg og et overgangsprogram omkring landbrugets krise, udenfor de revolutionæres rækker.

"Hvad skal vi med landbruget?” kan varmt anbefales - også som udgangspunkt for eventuelle debatmøder.

Jørgen Steen Nielsen: Hvad skal vi med landbruget? Informations Forlag
99 sider, 34,95 kr. (e-bog), 49.95 kr. (papirbog)
Kan bestilles
online her

 

 

Jørgen Holst er oekologisk landmand.

 

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: 0cnQxh
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk