læs mere om: Dansk venstrefløj

04.02.17 | Svend Vestergaard Jensen

Tip en ven      |    Print  

Medier: MODKRAFT lukket

Netmediet Modkraft lukkede den 1. februar efter 17 års eksistens som den progressive portal, der kunne favne bredt og på tværs af bevægelser, partier, initiativer, debattører med videre.

Modkraft berørte adskillige emner, der for nogles vedkommende havde selvstændige redaktioner. Lukningen af Modkraft må betragtes som en svækkelse af en modpresse, som alternativ til det dominerende mediebillede.

Mediebureauet Monsun ejer Modkraft. Monsun valgte at stoppe den økonomiske støtte. Daglig leder på Monsun og Modkraft Maj-Britt Milsted siger til Fagbladet Journalisten: "Når vi står midt i en omlægning, og samtlige medarbejdere ikke ønsker at forlænge deres kontrakter - samtidig med at vi får lavere mediestøtte end før - så blev det den sidste dråbe. Vi har lyst til at bruge vores økonomi og energi på noget nyt i stedet for at skulle starte forfra midt i omlægningen af Modkraft".

Maj-Britt Milsted understregede i samme medie, at hun ikke har nogen kritik af journalisterne beslutning om ikke at forlænge.

Mediebureauet Monsun er et medarbejderkooperativ, og Modkraft var fra starten en voksende succes og blev Monsuns største opgave, der fik mange daglige brugere. Udover Monsun har Modkraft i tre år modtaget støtte fra mediestøttepuljen, som over disse år reducerede støtten, men ville fortsætte gennem hele 2017, hvis lukningen ikke var sket. Derudover har Modkraft fået støtte fra innovationspuljen til en større omlægning, der skulle sikre netmediet.

En svækkelse
Der har været mange reaktioner på lukningen, blandt andet fra de nu forhenværende tre deltidsmedarbejdere, men også fra en række tidligere aktive på Modkraft og andre mediefolk. Vidt forskellige reaktioner, men alle ser lukningen som en svækkelse af såvel venstrefløj som af mediebilledet. Enkelte hælder til håbet om, at der så må laves noget nyt, noget andet.

De tre tidligere medarbejdere, som sluttede ved lukningen, siger på Modkraft: "Modkrafts rolle har gennem dets levetid bl.a. været at give taletid til progressive synspunkter og interesser, der ikke altid finder vej til de øvrige medier. Det efterlader et tomrum på samme tid, hvor højreorienterede synspunkter vinder fremdrift til sites og platforme, som i modsætning til Modkraft ikke er tilmeldt pressenævnet og befinder sig i et grænseland mellem journalistisk og meningsstof."

"Modkraft har altid været karakteriseret ved stor brugerinddragelse og brugergeneret indhold. Derfor håber vi, at Modkraft set som netværk vil bidrage til at starte en bredere diskussion om, hvorvidt der er potentiale for at bevare og videreføre den base for formidling og debat om og af venstrefløjen, som Modkraft udgør".

”Nørrebrosk”
Det var netop ovenpå en anden medielukning, Modkraft opstod. Socialisten Weekend drejede nøglen om i år 2000, da Enhedslisten på et årsmøde trak støtten til bladet. For øvrigt samme forår, Socialdemokratiet nedlagde deres dagblad, Aktuelt. Bladslagtere i arbejderbevægelsen havde gyldne dage. At Enhedslisten heller ikke på noget tidspunkt gennem de 17 år har villet give økonomisk støtte til denne del af venstrefløjspressen, trods adskillige opfordringer, synes underligt. Blot en ansættelse - gerne et par stykker - i den daglige redaktion kunne have reddet denne venstrefløjsportal, som nu ligesom den trykte forgænger måtte lide døden. Lukningen af Modkraft er hverken en styrkelse af Enhedslisten eller den øvrige venstrefløj.

Modkraft havde mange styrker, men også svagheder. Journalist på Weekendavisen, Søren K. Villemoes, skriver på Modkrafts sidste udgave, at der nok for meget nørrebrosk subkultur, og at det derfor var svært at favne bredere og få såkaldt almindelige mennesker til at læse Modkraft.

Blogger på Modkraft, Mikael Hertoft, siger til Socialistisk Information:

"Ærgerligt med lukningen - det var her, jeg kunne læse, hvad andre på venstrefløjen mener på en række emner og spørgsmål. Vi kunne her debattere på tværs. Modkraft var et fælles forum. Det var blogafdelingen, jeg brugte mest. Kontradoxa- magasinet - med gode og tit alt for lange artikler læste jeg også. Tidsskriftscentret, biblioteket, var rigtig nyttig. I Enhedslisten må vi tage en stor del af ansvaret. Vi er langt den største organisation på venstrefløjen. Vi havde også brug for Modkraft til mere aktivisme, som dette netmedie afspejlede, især når Enhedslisten mere og mere bliver en valgmaskine."

Uanset kritik af Modkraft, så er den vigtigste fælles platform, fælles forum og medie på venstrefløjen lukket den 1. februar 2017. Hvad der kan erstatte dette, er uvist i skrivende stund.

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 33

Intet pusterum til Lunde Larsen - For en skånsom og dedikeret hav- og fiskeripolitik

Den nyeste tumult i regeringen, efter at Karen Ellemann har måttet overtage fiskerimisteriet, og udenrigsministeriet fiskeristyrelsen, fra Esben Lunde Larsen, er udtryk for en virkelig skandale. Siden det i dølgsmål lykkedes den daværende VK-regering at privatisere den danske fiskebestand i 2007, har en systematisk privatisering af havet været på dagsordenen. Men privateje og profit er i direkte konflikt med den mest effektive og omsorgsfulde håndtering af vores fælles hav. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.