læs mere om: Trafik

11.03.17 | Arne Lund

Tip en ven      |    Print  

Bilerne kommer: Byplanlægningen er på gravens rand

De fleste kommuner fører en trafikpolitik, der er fyldt med selvmodsigelser. På den ene side vil de gerne være grønne og miljøbevidste og tilgodese lette trafikanter. På den anden side råber handelsstandsforeningerne på masser af parkeringspladser, så tæt på kasseapparatet som muligt. Som bekendt er det de sidste, der vinder.

Og er det ikke handelsstandsforeningerne, der kræver flere p-pladser, så skal kommunerne via egen planlægning nok sørge for, at bliklavinen fortsat kan komme ind til centrum. Det sker i kraft af store kontorbyggerier - der bagefter er svære at udleje! - i bymidterne.

Det er jo ingen naturlov, at kontorer partout skal placeres på de mest attraktive adresser, ofte på bekostning af aktiviteter, der ellers kunne komme alle borgere til gode.

Tag nu Københavns Kommune, hvor der i en del år har lydt, "at bilerne skulle bagerst i køen", og at folk fra forstæderne og oplandet i højere grad skulle tage den kollektive trafik. En sådan trafikpolitik gennemføres konsekvent og succesfuldt i mange europæiske storbyer.

Problemet er, at bus- og togtrafikken løbende forringes. Et par eksempler: Movias takstreform gav store stigninger, og har med bortfald af alle-zoners-kortet forringet forholdene for mange rejsende. S-togene kører nu om aftenen hvert 20 minut, mod hvert 10. minut, og desuden varer turen længere. Køreplanen for busser og tog udtyndes tidlig morgen og sen aften.

Kommunerne har ingen indflydelse på DSBs køreplaner. Men det har de på bustrafikken, da kommunerne sidder i Movias bestyrelse, og her har et flertal bestående af SD, Venstre og DF sagt god for forringelserne.

Et flertal uden om regeringen, der omfatter både SD og DF, har så afsat 15 millioner kr. til at kompensere de pendlere, hvis rejse stiger mere end 5 procent.

Repræsentanter for det samme flertal har i Københavns kommune givet grønt lys til et storstilet byggeri henover banegraven ved Vesterport station. Der skal opføres 81.000 kvadratmeter kontorer, hoteller, biografer, cafeer, boliger og p-plads til 500 biler. P-pladser som her bruges mest af korttidsparkerende i forholdet 1:6, dvs. at ca. 3.000 biler dagligt vil kunne benytte p-pladserne.

Byggeriet vil gøre byen mere kompakt, og fjerne åbne, luftige gadepartier. De massive ejendomskomplekser vil forvandle området til gadeslugter med stillestående luftforurening.

Medbygherre er DSB, der ejer banegraven. Besynderligt, at DSB, der dog må være interesseret i flere passagerer, medvirker til at gøre det lettere at tage bilen. Endda i en bydel, der betjenes af S-tog, regional- og InterCity-tog - fra 2019 også af metroen - og talrige buslinjer.

Vejtrafikken vil blive voldsomt forøget i overordnede gader i området. Til gengæld sker der - muligvis - en trafikal fredeliggørelse af et par sekundære gader, og tak for det, men er det nok til at udligne den mertrafik, nybyggeriet vil generere?

Om et par år åbner den nye metroring. Som vanligt er økonomien elendig. Det må vel antages, at ejerkredsen, der bl.a. tæller Københavns Kommune, gerne vil have fat i flest mulige passagerer. Med tilladelsen til at etablere endnu flere parkeringspladser klos op ad de nye metrostationer, bidrager Københavns kommune til at underminere metroens indtjening.

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 33

Intet pusterum til Lunde Larsen - For en skånsom og dedikeret hav- og fiskeripolitik

Den nyeste tumult i regeringen, efter at Karen Ellemann har måttet overtage fiskerimisteriet, og udenrigsministeriet fiskeristyrelsen, fra Esben Lunde Larsen, er udtryk for en virkelig skandale. Siden det i dølgsmål lykkedes den daværende VK-regering at privatisere den danske fiskebestand i 2007, har en systematisk privatisering af havet været på dagsordenen. Men privateje og profit er i direkte konflikt med den mest effektive og omsorgsfulde håndtering af vores fælles hav. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.