11.04.17 | Svend Vestergaard Jensen

Tip en ven       |     Print  

Ny bog: Magtens kontinuitet

To mænd – Metodij og Konstantin – duellerer gennem en hel roman med livet som indsats. Den ene i opposition, fængslet gennem adskillige år. Den anden er systemets mand og den førstes mareridt. Begge kommer fra samme egn, samme gymnasium.

Handlingen foregår i Bulgarien efter Anden Verdenskrig. Landet bliver befriet af en modstandsbevægelse sammen med Den Røde Hær. Moskva har lavet den bulgarske kopi af stalinismen, ligesom i resten af Østeuropa.

De to hovedpersoner har valgt hver deres vej, men næppe bevidst. Ved aktioner mødes de og starter marchen gennem romanen "Magt og Modstand". Metodij angiver Konstantin for at skrive slogans på skolens mure. Og kampen fortsætter nogen tid efter, da Konstantin forsøger at sprænge en Stalin-statue i stykker i hjembyen. Herefter er han - efter systemets mening - en farlig terrorist, og hans liv kommer til at handle om indespærring i forskellige former.

Først dømt til døden, men – hvad Konstantin først senere forstod – dommen skulle ikke gennemføres: "Moskva må have udstedt ordrer om, at der ikke skulle afsiges dødsdomme i retssager om antistalinisme. Den offentlige anklager undlod at anke dommen".

Kamp mellem to
Metodij er en del af Fædrelandsfronten, der bliver til statsmagten - det nye systems "socialistiske" mand. Fædrelandsfronten befriede landet i 1944 sammen med og helt afhængig af Den Røde Hær, Sovjetunionens hær. Metodij bliver en højtstående officer for det hemmelige politi. Kampen mellem de to personer - Metodij og Konstantin – bliver romanen igennem en kamp om menneskeværd og fornedrelse.

Muren vælter i 1989 - øst og vest brydes op. Nu er demokratiet officielt kommet til landet, men det er Metodij, systemets brutale mand i sin højtstående stilling, der kan se frem til at nyde et otium under rigtigt gode forhold. Oppositionsaktivisten Konstantin oplever det modsatte. Han har tilbragt en stor del af sit voksne liv indespærret, og nu mistænkeliggøres han på ny, da han vil have det gamle regimes håndlangere stillet til ansvar.

Terrorist
Forfatteren - Ilija Trojanow - forstår gennem sin roman at skelne mellem det, som officielt fremtræder og benævnes som kommunisme, og det, der er kommunismens modsætning – stalinismen (som forlaget derimod i såvel bogomslaget som pressemeddelelsen beskriver som kommunisme). En af romanens hovedpersoner - "vor helt" - er oprører og sidder fængslet sammen med andre, der har protesteret mod regimets undertrykkelse. Konstantin kæmper ikke mod kommunismen, men mod dens perverterede modsætning, stalinismen.

Forfatteren beskæftiger sig i romanen en del med stalinisme i alle dens væsener og afsmitninger på historien og samfundet. Her vender han også tilbage til anarkismens og socialismens klassikere og deres opfattelser.

Alle oppositionsfolk anklages for at stå i ledtog med udlandet. De er terrorister og parerer ordrer fra udlandet. Noget der er hørt før. Altid i ledtog med nogle uden for landets grænser. Noget der også genkendes fra Moskvaprocesserne i 1930ernes Sovjetunionen. De fængslede i romanen er anarkister, trotskister og andre. Og arrestationer sker igen og igen i romanen, der strækker sig over nogle årtier henover Murens fald i 1989.

Nye tilfangetagne, nye kontrarevolutionære - anklaget for - ja, alt der ikke er regimets, det stalinistiske diktaturs, kop te. Som det ungarske oprør i 1956: "....blev den ungarske revolution nedkæmpet. Vagterne fik overtaget igen, de hævnede sig på os for deres tidligere frygt. Lejren blev fyldt med nyankomne. Repressalierne mod de uforbederlige tog til i styrke. Vi blev brugt til at statuere endnu et eksempel."

Fra arkiverne
Forfatteren beskriver "den reelt eksisterende socialisme" - for nu at recitere, hvad de kommunistiske partier verden over kaldte deres samfund - som den var, og han kan ikke lide den. Heller ikke "den reelt eksisterende kapitalisme" for den sags skyld. Det ene overvågningssamfund erstatter det andet. Noget stalinismen måske mere end noget andet satte i system. Men Vesten holder sig ikke tilbage. Overvågning er mere udbredt i det borgerlige samfund end nogensinde. Og de "postfaktuelle sandheder", som beskrives i romanen, er også virkelig i Vesten. Tænk blot på Trump!

Romanen er baseret på mange interviews med øjenvidner til det bulgarske regimes praksis samt store mængder autentisk arkivmateriale, der gengives i bogen. Den omfattende research og det store materiale fra arkiverne gør ikke bogen til dokumentarisme. Det er fiktion skrevet i glimrende romanform.

Det er 60 års historie fra Anden Verdenskrig til Murens fald og frem til situationen nu om dage - det vil sige skuffelse, desillusionen over, hvad der betegnes som demokrati og kapitalisme. Forventningerne var noget andet.

Kontinuitet
Magtpersoner fra den stalinistiske fortid lever videre efter Murens fald. Dele af den bureaukratiske magtelite - også efter Bulgariens indtræden i EU - har udviklet sig til oligarkiske magteliter. Derved fortsætter det. Magtsystemet og en kritisk bearbejdning af fortiden forhindres.

Kontinuiteten er centralt i forfatterens beskrivelser. Fra stalinisme til oligarki, fra "socialisme" til kapitalisme. Romanens bøddelfigur, Metodij får et privilegeret liv - modsat oprøreren Konstantin, der fortsætter og vil have såvel fortiden som nutiden frem i lyset for at kunne komme videre.

Romanen er glimrende fiktion - uden tvivl tæt på virkelighedens bulgarske samfund, der næppe adskilte og adskiller sig fra nutidens østeuropæiske lande. Kontinuitet fra det ene til det andet - i dramaform. Absolut læsning værd.

Ilija Trojanow: Magt og Modstand
Tiderne Skifter, 368 sider, 300 kroner.

 

 

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: rt3gBS
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk