10.06.17 | Alain Davies

Tip en ven       |     Print  

Valg i England: Et fantastisk resultat for Corbyn og Labour

Resultatet er en triumf for Labour. Selvom partiet mangler nogle få mandater for at kunne danne regering, så er det lykkedes Corbyn at foranledige den største vælgervandring fra det ene af de store partier til det andet siden 1945.

Meningsmålingerne viste et stemmetal på 26 procent eller 27 procent, men det endte på valgnatten med 40 procent - det er 12,8 millioner stemmer. Det er mere end Tony Blair fik i 2001 og 2005.

Med 649 pladser fordelt, har de konservative 318 pladser, et tab på 13 pladser, Labour har 261, en fremgang på 29, 35 pladser er gået til SNP [Scottish National Party], et tab på 21, Liberaldemokraterne er gået frem fra 4 til 12, Plaid Cymru [walisisk parti] har fortsat 3, De Grønne har 1 plads og UKIP er udslettet. Kensington & Chelsea er ikke færdigoptalt. En omtælling har allerede fundet sted og optællingen er udskudt til kl 18. [skrevet fredag eftermiddag, sædet gik til Labour/red.].

Valgdeltagelsen er steget med 2 procent til det højeste siden 1997. Deltagelsen blandt unge var uden fortilfælde i moderne tid. UKIPs vælgerbase forsvandt. Nuttall [UKIPs nuværende formand], kom ind som nummer tre, langt tilbage i Boston & Skegness.

Labour gjorde væsentlige fremskridt i både Wales og Skotland. SNP er stadig det største parti i Skotland, men de Konservative har vundet 12 pladser ind på dem, og Liberaldemokraterne har taget tre. I Wales tilbageerobrede Labour Gower, Cardiff North, og Vale of Clwyd fra de Konservative.

Jeremy Corbyn og John MacDonnell gør rigtigt i at sige, at de vil forsøge at danne en mindretalsregering, men det er klart, at May vil forsøge det samme. Resultatet er derfor ikke bare et "Hung Parliament" [et parlament, hvor intet enkeltparti har flertal - fantastisk udtryk! /red], men et parlament med den tyndeste og mest uligevægtige sammensætning, som i praksis har en koalition mellem et krisebefængt Tory-parti og det ultrakonservative Democratic Unionist Party - et af de mest socialt konservative partier i Europa.

Dets medlemmer fornægter klimaforandringer, er imod abort og ligestillede ægteskaber, og de er for det meste bibelske kreationister. Dets kandidater anbefales af Ulster Defence Association, et sekterisk morderbande, der nu arbejder med svindel og narkotikahandel. Dette sammenrend giver Toryerne et flertal på to mandater. Selv hvis denne konstruktion kan flyve, vil den sandsynligvis være usandsynlig ustabil og vi skal forberede os på nyvalg inden årets udgang.

Labours valgkamp var spektakulær og havde stor gennemslagskraft. Resultatet er en personlig triumf for Jeremy Corbyn, som på den mest brutale måde blev udråbt til skurk fra starten af valgkampen og lige frem til enden. Torierne var ikke engang i stand til at udnytte de to frygtelige terror-angreb til deres fordel.

Manifestet [Labours valgprogram/red] ændrede valgkampen i samme øjeblik det var på gaden. Det mobiliserede hundredtusindvis af unge til at registrere sig som vælgere, tilslutte sig kampagnen, og stemme, i hvad der for mange var det første valg de deltog i. Ungdom, der er blevet brugt og misbrugt af skiftende regeringer, slog igen.

Vi ser, hvad der svarer til at kontinenter skifte plads, på adskillige niveauer i britisk politik. Labours anti-nedskæringsvalggrundlag appellerede til mange af de samme marginaliserede vælgere, som var tiltrukket af brexit. Valget er en massiv afvisning af nedskæringer, og det skaber en fundamental ændring i britisk politik. En ny generation har for første gang indtaget scenen, fuldstændig åben overfor den slags radikale alternativer, som Labour har fremført. For eksempel var studenterstemmer, der erobrede Canterbury, der ellers altid har tilhørt Toryerne, til Labour.

Corbyn har nu en stærk position i partiet. Labours højrefløj, der i to år har arbejdet på at miskreditere ham og komme af med ham, har lidt politisk nederlag og må træffe nogle beslutninger. Samtlige forudsigelser de har gjort om Corbynismen har vist sig forkerte. Det er på tide at slutte op bag Corbyn, eller gå til side.

I denne situation har det yderste venstre en klar opgave. Tilslut dig Corbyn-bevægelsen, hvis du ikke allerede har gjort det, hjælp ham med at forandre og demokratisere Labour. Uddyb det politiske spor han har lagt, og vær klar til at kæmpe i den næste valgkamp når den kommer.

Alain davies er medlem af Socialist Resistance, som er tilsluttet Fjerde Internationale. De fleste af deres medlemmer er aktive i Labour. 

 

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: M8kZs8
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk