12.08.17 | Venezuela Solidarity Campaign, London

Tip en ven       |     Print  

Spørgsmål og Svar: Hvad er Venezuelas Nationale Grundlovgivende Forsamling?

Venezuela afholdt valg til en National Grundlovgivende Forsamling den 30. juli 2017. Her er nogle almindelige spørgsmål om forsamlingen - med tilhørende svar.

Hvad er en "National Grundlovgivende Forsamling" (ANC) ifølge venezuelansk lov?

En National Grundlovgivende Forsamling er i sin essens et grundlovgivende møde, en samling med det formål at skrive en ny forfatning, eller at revidere den bestående forfatning. Ud over de berømte eksempler fra det 18. århundredes Amerika og Frankrig, så har en række lande benyttet sig af denne metode. I Venezuelas forfatning står der i paragraf 374:

"Den oprindelige konstituerende magt hviler hos Venezuelas folk. Denne magt kan udøves ved at indkalde en National Konstituerende Forsamling, med det formål at omskabe staten, skabe en ny juridisk orden og udarbejde en ny Forfatning."

Venezuelas forfatning er også resultatet af en konstitutionel forsamling, afholdt i 1999, indkaldt på initiativ af Præsident Chavez, med det formål at lave et udkast til en ny forfatning. Forfatningen blev senere bekræftet ved en folkeafstemning i december 1999. Nye valg i henhold til de nye forfatningsregler blev afholdt i juli 2000. Dette markerede overgangen fra Venezuelas Fjerde Republik til den nuværende Venezuelas Bolivarianske Republik.

Har præsident Maduro ret til at indkalde til en Grundlovgivende Forsamling?

Reglerne for indkaldelse af en National Grundlovgivende Forsamling fremgår af Forfatningens paragraf 348:

"Initiativet til indkaldelse af en National Grundlovgivende Forsamling kan udgå fra republikkens præsident i samråd med Ministerkabinettet; fra Nationalforsamlingen efter en vedtagelse med to-tredjedeles flertal; fra byrådene vedtaget i et åbent møde med to-tredjedeles flertal blandt medlemmerne; og fra 15 procent af de registrerede vælgere."

Det er også vigtigt at bemærke, hvad paragraf 349 i Forfatningen siger, når man husker (som forklaret senere), at højrefløjens forenede opposition, der har flertal i Nationalforsamlingen, er imod indkaldelsen af en National Grundlovgivende Forsamling:

Paragraf 349: "Republikkens præsident skal ikke have magt til at modsætte sig en ny Forfatning. De eksisterende konstitutionelle myndigheder skal ikke have lov til at obstruere den Grundlovgivende Forsamling på nogen måde. Med det formål at udbrede kendskabet til den nye forfatning skal det samme offentliggøres i Republikkens officielle Lovtidende og i Nationalforsamlingens Lovtidende."

Hvorfor har præsident Maduro indkaldt til en National Grundlovgivende Forsamling?

I et formelt dokument, som han underskrev foran det Nationale Valgråd, fastslog præsident Maduro, at indkaldelsen af en konstituerende forsamling, skulle ses i sammenhæng med de nuværende sociale, politiske og økonomiske omstændigheder, hvor der er alvorlige indre og ydre trusler mod demokratiet og den konstitutionelle orden.

Dette hentyder til volden, der anføres af højrefløjsoppositionen, med det sigte at bringe den folkevalgte venezuelanske præsident Nicolas Maduro til fald. Volden begyndte tidligt i april, og har indtil videre resulteret i snesevis af dræbte og mere end 1.200 sårede. Et nøgleelement i de voldelige protester er brugen af "guarimbas", det vil sige gadeblokader, skabt af maskerede demonstranter.

Den nuværende voldsbølge har omfattet angreb på statslige institutioner såsom fødselsklinikker, elektricitetsforsyningen, fødevaredepoter og den offentlige transport, og målrettede snigmord på regeringens støtter. En optrapning af aggressionerne fandt sted sidst i juni, da en politiofficer i en stjålet helikopter angreb Indenrigsministeriet og Højesteret, med skud og fire granater.

Formålet med den Grundlovgivende Forsamling er blevet uddybende forklaret af tidligere undervisningsminister Elias Jaua, der i et interview med Televen, en privat venezuelansk tv-kanal, forklarede, at formålet var "at opretholde politisk stabilitet, løse økonomiske problemer, udvide og styrke den sociale velfærd [og] at hele de sår i samfundet, der er opstået under konflikten."

Hvornår og hvordan vil den Grundlovgivende Forsamling blive dannet?

Valget til den Grundlovgivende Forsamling er fastsat til den 30. juli 2017.
Enhver, uanset politisk anskuelse, kan opstilles eller opstille sig selv som kandidater til valget til Forsamlingen.

Kandidater kan nomineres på en af følgende måder:

• på deres eget initiativ
• ved initiativ fra grupper af vælgere
• på initiativ af en sektorgruppe, der råder over 173 pladser af den Grundlovgivende Forsamlings pladser

Hvis en kandidat skal opstilles på eget initiativ, skal han/hun have støtte fra 3 procent af vælgerne, som er registrerede i valgdistriktet. I sektor-kategorien skal kandidaterne nomineres af den pågældende sektor, og skal have opbakning fra 3 procent af den sektor, som kandidaten tilhører.

Ud af disse forskellige måder at blive nomineret på, er der opstillet over 6.000 kandidater, der konkurrerer om pladserne i den Grundlovgivende Forsamling.

I overensstemmelse med den måde, tidligere valg er blevet organiseret på, har det Nationale Valgråd organiseret ”prøvevalg” til den Grundlovgivende Forsamling, hvor man har opsat næsten 2000 stemmekabiner på afstemningssteder rundt om i landet for at sikre sig, at alt forløber glat og effektivt.

Hvordan bliver den nye forfatning til?

Når forsamlingen er valgt, vil den Nationale Grundlovgivende Forsamling blive indkaldt inden for 72 timer og begynde arbejdet.

Forsamlingen vil fastsætte sin dagsorden ud fra, hvad den ser som de nationale prioriteter. Som indkalder af Forsamlingen har præsidenten dog forslået ni punkter, som han mener, at Forsamlingen bør overveje:

• Nationens ret til og behov for fred
• Forbedringer af landets økonomi
• Forfatningsmæssig anerkendelse af de forskellige "missioner" (Regeringens sociale programmer)
• En udvidelse af justitssystemets rækkevidde, for at afskaffe straffrihed for frobrydelser
• Forfatningsmæssig anerkendelse af nye former for folkeligt og deltagerstyret demokrati i Venezuela, såsom kommunale råd og kommuner
• Forsvar for Venezuelas uafhængighed og beskyttelse mod udenlandsk intervention
• En genoplivelse af Venezuelas pluralistiske, multikulturelle karakter
• En garanti for den venezuelanske ungdom ved at indskrive deres rettigheder og behovet for at bevare livet på planeten i forfatningen

Hvad er højrefløjens svar på initiativet om en National Grundlovgivende Forsamling?

Venezuelas højre-opposition, koalitionen kaldet "Demokratiske Enhed af det Runde Bord" (MUD), annoncerede oprindeligt i maj, at de ville boykotte den Nationale Grundlovgivende Forsamling, og afskrev det som et ulovligt forsøg på at omskrive landets forfatning.

Det er øjensynligt i kontrast til deres synspunkt fra 2013, hvor 55 oppositionsledere underskrev en fælles udtalelse, der støttede dannelsen af en grundlovgivende forsamling.

Når man tager oppositionens påstande om omfanget af regeringens manglende popularitet i betragtning, er det underligt, at oppositionens kandidater ikke vil deltage i kampen om pladserne i forsamlingen.

I stedet for at deltage i den legale konstitutionelle proces, afholdt oppositionen sin egen folkeafstemning den 16. juli, hvor de spurgte, om vælgerne anerkendte eller afviste processen omkring den Grundlovgivende Forsamling. Deltagelsen i denne øvelse er voldsomt omstridt, da processen ikke blev gennemført under det Nationale Valgråds opsyn, og stemmeafgivningen blev ikke overvåget af uafhængige.

Hvordan passer den Grundlovgivende Forsamling sammen med de nuværende freds- og dialog-processer?

Indkaldelsen af den Grundlovgivende Forsamling er et nøgleelement i præsidentens fortsatte bestræbelser på at indgå i en konstruktiv dialog med oppositionen.

Dialogprocessen blev startet sidste år [2016] mellem regeringen og oppositionelle sektorer, men det højreorienterede MUD har nægtet at deltage.

Nogle oppositionspartier har taget imod tilbuddet om dialog. Sytten venezuelanske oppositionspartier mødtes i maj 2017 med regeringen for at diskutere den Grundlovgivende Forsamling. De partier, der accepterede invitationen er [med engelske navne]: Citizenship Movement, Mopivene Movement, Republican Democracy, Republican Movement, Labour Power, Red Flag, Civilian Resistance, Renewable Democracy, Ecological Movement, Young Party og Stone Party.

I et forsøg på at uddybe dialogen skrev Maduro i starten af juni til Pave Frans og bad ham om at mægle i den politiske konflikt med de sektorer af oppositionen, der har opmuntret til vold i gaderne. Pave Frans har gentagne gange appelleret til dialog mellem sektorerne i Venezuela, og kritiseret dele af oppositionen for ikke at være villig til at sætte sig til forhandlingsbordet, men uden succes. Han har også bedt de venezuelanske biskopper om at fordømme "enhver form for vold".

Præsident Maduro har fulgt op på dette ved at gentage sin opfordring til oppositionen om dialog og fred, for at man kan nå frem til løsninger, der opfylder det venezuelanske folks behov og velbefindende. Han har understreget, at disse løsninger kun kan nås gennem samarbejde og fred.

 

Teksten blev bragt 24. juli 2017 på Venezuela Analysis og er oversat af Steen Andersen.

 

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: n4bDCN
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk