14.08.17 | Silas L. Marker

Tip en ven       |     Print  

International ungdomslejr: Næste år i Danmark

Jeg næsten vælter ned i sædet i flyet fra Rom til København. Der bliver sendt trætte og glade blikke på tværs af flyet mellem deltagerne i den danske ungdomslejr-delegation. Det er søndag, vi har været på den internationale socialistiske ungdomslejr (ISUL), og nu er vi på vej hjem fra Italien. Vi har hovederne og hjerterne fulde af nye indtryk, kammerater og viden, som vi vil dele derhjemme.

Her i flyet vil mange af os dog bruge de næste par timer til at studere indersiden af vores øjenlåg. Min sidemakker er allerede faldet i søvn, så jeg finder mit headset frem for at følge det gode eksempel. Inden jeg selv blunder, når jeg at se adskillige billeder for mit indre øje af alt det, vi har oplevet i den forgangne uge.

En SUF-delegation tager form
Ganske utraditionelt var det i år SUF og ikke SAPs unge, der arrangerede den danske ISUL-delegation.

I november 2016 stillede jeg og nogle andre SUF’ere et forslag til SUFs stormøde om, at SUF skulle stå for at organisere den danske delegation til Fjerde Internationales ungdomslejr i 2017. I starten var vi lidt nervøse for, om det ville udløse beskyldninger om entrisme, kup eller lignende, men vores bekymringer blev hurtigt gjort til skamme. Forslaget blev vedtaget med stort flertal, og kort tid efter gik det lange mobiliseringsarbejde i gang. Vi nedsatte grupper, holdt deltagermøder og mobiliseringsfester og gjorde, hvad vi kunne, for at skabe gejst og engagement om SUFs ISUL-deltagelse.

Til deltagermøderne kom der et bredt udvalg af SUF’ere; såvel folk med som folk uden tilknytning til 4. Internationale, og både ISUL-veteraner og førstegangsdeltagere. Møderne var præget af gejst, gåpåmod og nysgerrighed. Arbejdet gav frugt, og den 22. juli sendte vi en delegation på 34 kammerater afsted til Syditalien. Delegationen havde en god blanding af SAP’ere og ikke-SAP’ere, førstegangsdeltagere og gengangere samt unge og gamle.

På lejren
Efter en enkel fadøl og en overnatning hos vores italienske Communia-kammerater i Rom, satte vi kursen mod Otranto helt nede sydpå, hvor lejren fandt sted.

Ungdomslejren lignede sig selv; et stort teltområde, en bar, adskillige workshoppladser, en kvindeplads, en LGBT+-plads, et forum-telt, et spiseområde og masser af kammerater, nye som gamle. Det politiske program var delt op i seks dage med temaerne ungdom og prækaritet, flygtningespørgsmålet og imperialismen, kvindekamp er klassekamp, LGBT+, økosocialisme og politiske organisationer og sociale bevægelser. Hver dag bestod af en halvanden times forelæsning (educational) i plenum, kvindeplads, LGBT+-plads, ca. 10 workshops i forskellige former samt evt. et forum (hvor forskellige folk kom med deres bud på et spørgsmål) og/eller et rally.

Den danske delegation plejer at have et vist antal kammerater med, der ikke er tilknyttet Fjerde Internationale. Men i år udgjorde denne gruppe halvdelen, og som sagt var hele delegationen organiseret af SUF og ikke SAP. Det betød, at hidtidige rutiner og vaner ikke længere kunne tages for givet, men skulle forklares og forsvares eller smides væk. Vi fandt dog hurtigt en rytme, og folk fandt sig til rette.

Den internationale solidaritet
Det politiske program med educationals, selvorganiserede pladser og workshops er selvfølgelig en vigtig del af lejren. Mindst lige så vigtigt er dog de mange internationale kammerater, som vi møder på lejren hvert år. Ligesom de tidligere år fik vi diskuteret, festet, snakket, grinet, råbt, hygget, sunget, danset, kysset og knyttet venskaber og kontakter med kammerater fra både nær og fjern. Og fordi delegationen var arrangeret af SUF, blev denne følelse af internationalt sammenhold spredt langt ud over den danske sektion af Fjerde Internationale – med succes.

I deres debatoplæg til SUFs ledelse om ISUL skriver Rasmus Hjorth og Magnus Esmark:
”ISUL var internationalisme i praksis. Den internationale solidaritet blev virkeliggjort, igennem vores ny-skabte bånd. Kampråbet ”Styrk den internationale solidaritet” var ikke længere blot en hilsen, vi råbte til demonstrationer, en hilsen til de ukendte kammerater, der var langt borte, men noget, som delte vores idéer, håb og drømme om en verden uden udbytning, fremmedgørelse og tvivlsomhed.”

Jeg er meget enig. Det er svært at beskrive den samhørighedsfølelse, der hersker, når man står i forum-teltet med mange hundrede kammerater fra hele verden og råber kampråb; når man går rundt på lejren og føler, at vi er én stor international, revolutionær familie; eller når man står i en kæmpe flok og synger Internationale på jeg ved ikke hvor mange forskellige sprog. Hele tiden ved man, at vi kæmper for det samme. De mange ord om vores internationalisme bliver her gjort til virkelighed; det er ikke bare noget, vi siger, men noget, vi kan føle; en konkret, sanselig erfaring. Det er især derfor, at den lejr er så vigtig. Og atter engang gør det mig glad, at vi fik delt denne oplevelse ud over SAP og langt ind i SUF.

Hvad gør man med 14 flybilletter?
Apropos internationale kammerater. Man kan næsten sige, at ISUL 2017-succesen fortsatte en hel uge efter lejren. Vi tog 14 internationale kammerater fra Frankrig, Filippinerne, England, Mexico, Norge og Tyskland med hjem, fordi vi havde nogle ekstra flybilletter. De kom med på SUFs sommerlejr, hvor de deltog i det politiske program (med oversættelse) og lærte resten af SUF’erne at kende. Mange af dem blev også i Danmark flere dage efter, at sommerlejren var slut.

Den tætte kontakt med de internationale kammerater, og al den tid, vi har brugt med dem, har uden tvivl gjort en masse SUF’ere klogere på, hvordan man er revolutionær i andre lande. Det har udvidet vores horisont og styrket vores internationale netværk. Disse bånd med nye venner fra andre lande er mindst lige så vigtige som den politiske skoling på lejren.

”Coooome to Denmark – we will always start on time!”
På billedet i toppen af artiklen her ses noget af den danske delegation, der synger og klapper af eufori på scenen i forum-teltet. En af de sjove sange, vi lavede på lejren, handlede om de mange (mere eller mindre realistiske) lyksaligheder ved at holde lejren i Danmark. Sangen blev hurtigt et hit – i hvert fald i den danske teltlejr.

Jeg tog billedet kort tid efter det afsluttende rally, hvor det blev annonceret, at ISUL kunne afholdes i Danmark i 2018. Olivia fra den danske delegation holdt en afslutningstale, hvor hun med et glimt i øjet sagde, at Danmark nok ikke var det første sted, revolutionen ville blomstre op. Men som man måske kan se på billedet, betød denne bitre udsigt ikke så meget for vores gejst. Og den 12. august besluttede SUFs ledelse, at SUF skal afholde lejren sammen med SAP.

Arbejdet med ungdomslejren 2018 i Danmark er allerede i gang. Nu skal vi skabe noget stort sammen.

 

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: 9xYh2A
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk