23.11.08 | SAP

Tip en ven       |     Print  

SAPs Landsmøde: Enhedslisten – et stærkt redskab i klimakampen

SAP ønsker at bidrage til, at Enhedslisten i 2009 gennemfører en omfattende klima-kampagne.

Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. november 2008

SAP ønsker at bidrage til, at Enhedslisten i 2009 gennemfører en omfattende klima-kampagne.
Som i alle andre Enhedsliste-kampagner er det en selvstændig målsætning, at Enhedslisten bruger kampagnen til at formulere Enhedsliste-politik, og at få Enhedslistens politik ud til alle medlemmer og afdelinger. Enhver kampagne skal bidrage til at gøre flere enhedslistemedlemmer aktive og til at give aktive enhedslistemedlemmer redskaber til at gøre Enhedslisten synlig.

Målsætningen er, at kampagnen skal have en organiserende funktion, der (med klimatopmødet som omdrejningspunkt) både skal medvirke til at opbygge selvstændige klimabevægelser og inddrage fag- og elevbevægelser samt andre relevante bevægelser i klimakampen.

Omend det direkte formål med kampagnen er opbygning af en bevægelse omkring mobiliseringen frem mod klimatopmødet i København i 2009, så er det et selvstændigt formål, at denne bevægelse kan fortsætte og udvikle sig yderligere på den baggrund. Målet er også en kampagne, der ikke blot er mobiliserende og opbyggende i sig selv, men som samtidig kan være et eksempel til efterlevelse for Enhedslisten i fremtiden.

Kampagnen bør involvere arbejde på tre planer:
• Enhedslisten (!),
• klimabevægelsen og
• en paraplyorganisering, der kan koordinere og organisere demonstrationer og aktiviteter i forbindelse med topmødet.
Interventionen i bevægelserne må begynde tidligt, og selve kampagnen starte senere. Groft sagt kan arbejdet dermed siges at falde i tre etaper:
• Frem til Enhedslistens årsmøde (dec. 08 - maj 09):
• Fra årsmødet og henover sommerferien (maj 09 - aug. 09)
• Den aktivistiske slutspurt (aug. 09 - dec. 09)

De følgende afsnit er struktureret efter denne inddeling. Derudover behandler dette dokument (i afsnit d) kort det politiske grundlag for arbejdet - dels for det brede bevægelsesarbejde, dels for Enhedslistens selvstændige profil.

A. Perioden frem til Enhedslistens årsmøde
Det er allerede planlagt, at Enhedslisten i det tidlige forår skal lave en klimakampagne.
Dette er jo et udmærket udgangspunkt for hurtigt at få gang i at opbygge et klimaarbejde, der peger videre frem! Vel at mærke, hvis det fra starten ligger klart, at denne periode ikke er højdepunktet, men opvarmningen: at det først og fremmest drejer sig om at mobilisere Enhedslisten til at blive en vigtig kraft i en langt større bevægelse end os selv – en bevægelse, der fortsætter og udvikler sig op til, under og efter klimatopmødet i december 2009 i København.
I arbejdet med at opbygge klimagrupper, vil det være oplagt at forsøge at koncentrere indsatsen om opbygningen af én organisation, og den mest relevante forekommer i øjeblikket at være Klimabevægelsen. Men dette skal dog kombineres med en fleksibel indstilling til specifikke lokale forhold, og det er også nyttigt, at Enhedslisten har aktive medlemmer i en række forskellige bevægelser. Under alle omstændigheder er det vigtigt at sikre en koordineret Enhedsliste-indsats for at forbinde de forskellige bevægelser og derved styrke udtrykket ved topmødet.

Vi skal samtidig være opmærksomme på, at der er international erfaring for, at mere etablerede grupper tager del i dette arbejde med en dagsorden om at afmontere opbyggelsen af massebevægelser. Vi må stille os i skarp opposition til den slags forsøg – samtidig med at vi naturligvis skal være usekteriske og åbne over for, at der skal være plads til mange forskellige slags klimabevægelser.
Det er også vigtigt, at Enhedslistemedlemmer tager klima op i andre relevante fora end de egentlige klimabevægelser. Særligt fokus bør der være på fag- og elev-/studenterbevægelse. Enhedslisten kan spille en vigtig rolle for at styrke kontakterne mellem disse organisationer og klimabevægelsen.
Hele dette arbejde må gennemføres med det eksplicitte mål at arbejde frem mod topmødet i 2009. Blandt andet derfor må arbejdet gennemsyres af en konkret aktivisme, som kan inddrage flest muligt aktivister.

Det er i denne fase også konkret at involvere Enhedslisten i forberedelserne af modtopmøde/demonstrationer etc. under topmødet, herunder:

1. Mobilisering af internationale kontakter hurtigst muligt. Alle internationale samarbejdspartnere skal kontaktes med henblik på udvikling af krav og international mobilisering, internationale netværk skal aktiveres.

2. Deltagelse i internationale aktionsdage og begivenheder, så vidt muligt som en del af bevægelserne, men i eget navn hvor andet ikke er muligt.

3. Påbegyndelse af praktiske forberedelser, overnatning, bespisning, etc.

4. Forberede samarbejdet med andre partier. Strategien her må være usekterisk og åben for alle konkrete initiativer, der peger i den rigtige retning, men skal samtidig afsløre mundsvær og hykleri. Det kræver, at vi konkret udfordrer de andre med initiativer til konkrete udspil og politisk praksis.

For at gennemføre dette bør Enhedslisten oprette klimagrupper i flest mulige afdelinger og oprette en styregruppe, der med deltagelse af eller i tæt samarbejde med Forretningsudvalg og Folketingsgruppen kan:
• Organisere den internationale mobilisering
• Koordinere Enhedslistens arbejde i bevægelserne
• Koordinere samarbejdet mellem bevægelser og Folketing
• Have strategisk overblik over kampagnen.

Gruppen må blive progressivt mere til stede i det daglige arbejde for at kunne spille en helt central rolle i tredje etape. Hvor mange konkrete arbejdsopgaver, der kommer til at ligge i dette Enhedsliste-regi, afhænger naturligvis af, hvad det kan lykkes at organisere i bevægelses-regi. Men under alle omstændigheder er det vigtigt, at styregruppen koordinerer Enhedslistens indsats.

En vigtig opgave for styregruppen i første fase er at sikre afholdelse af en intern konference relativt tidligt i 2009. En sådan konference må have følgende formål:
A. At tage diskussioner om hvordan arbejdet kan integreres i fag-, elev- og studenterbevægelse.
B. At højne den interne opmærksomhed
C. At skole i spørgsmålet om klima og kapitalisme og forbindelsen til andre områder af Enhedslistens politik
D. At diskutere de politiske krav og begrænsninger i god tid før årsmødet
E. At diskutere muligheden for at tage klimaspørgsmålet op i andre sammenhænge (kommunalbestyrelser, Folketing m.v.)
Forskellige grupper må inddrages i forberedelsen af konferencen, så den bliver relevant for bredere dele af Enhedslisten. Særligt uddannelsesgruppen, faglig gruppe og de kommunale rødder må søges inddraget.

B. Fra årsmødet til slutspurten
For at konsolidere forårets arbejde, vil vi arbejde for og støtte at:
• SUF gennemfører en decideret klimalejr med international deltagelse
• Den praktiske forberedelse af aktiviteterne ved topmødet afsluttes
- Da perioden er politisk lavintensiv er det af yderste vigtighed at de praktiske forberedelse kan afsluttes eller i det mindste næsten afsluttes i løbet af sommeren.
- Det er yderst vigtigt at vi trækker på de erfaringer, som andre har gjort sig med afholdelse af internationale aktiviteter, fx erfaringerne fra ESF 2008 i Malmö
I det omfang det er nødvendigt må styregruppen fastlægge klare deadlines for hvornår de forskellige mål skal være nået. Derudover må årsmødet bruges til at mobilisere til de foreliggende opgaver.

Enhedslisten må i denne periode se det som sin opgave, at der fortsat afholdes kontinuerlige møder i Klimabevægelsen og at et bredt udvalg af aktivister inddrages i forberedelsesarbejdet således at flere får en ansvarsfølelse for de igangsatte projekter.

C. Slutspurt frem mod topmødet
Når sommerferien er slut gælder det mobilisering til deltagelse i topmødeaktiviteter og involvering i kommunalvalget, herunder:

1. I denne periode er hovedopgaven at sikre en massedemonstration i forbindelse med topmødet omkring klare krav til regeringslederne

2. Organisering af transport
- Der skal arrangeres ordentlig transport for de tilrejsende aktivister, såvel til København som i løbet af topmødet. Mens det københavnske trafiknet selvfølgelig kan udnyttes er det nødvendigt at planlægge hvorledes man vil fragte folk fra provinsen og enten sikre overnatningsmuligheder eller billig transport til alle tilrejsende.

3. Planlægge den politiske tilstedeværelse
- Der er her tale om to opgaver. På den ene side er det et spørgsmål om at sikre at Enhedslisten promoverer sig nationalt, på Folketingsniveau og igennem medierne, mens det på den anden side handler om at gøre det klart præcist hvilken rolle Enhedslisten skal spille under selve topmødet. Dette skal afstemmes med den politik, som bevægelserne fører under topmødet, således at Enhedslisten kan supplere de krav der bliver stilet med en anti-kapitalistisk vinkel og tilbyde et perspektiv på hvordan klimakampen kan fører over i en revolutionær kamp.

4. Lave aktioner og happenings for at højne opmærksomheden omkring vores aktiviteter
- Det er i denne periode vigtigt at vi nøje afstemmer forholdet mellem vores politiske udmeldinger og de aktioner vi gennemfører, så de bedst muligt supplerer hinanden. Spektakulære aktioner må gennemføres, der kan skabe medieopmærksomhed omkring kommende aktiviteter, og det må konkret sammentænkes hvordan aktionerne kan bidrage til mobiliseringen frem mod topmødet. Det er vigtigt at bruge erfaringerne fra 17. maj-initiativet, hvor det lykkedes at mobilisere gennem aktioner op til demonstrationen.

5. Planlægge modtopmøde
- En massiv international tilstedeværelse i København er en unik mulighed for at udvikle politik og organisere internationale netværk. Derfor må såvel Klimabevægelsen som Enhedslisten og vores politiske samarbejdspartnere inddrages i at arrangere et modtopmøde, der kan skabe disse kontakter samt stå som et politisk modstykke til klimatopmødet selv. Dette topmøde må også bruges til at finde alliancepartnere blandt repræsentanter for de grupper, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne, og taktisk samarbejde med regeringer, der har progressive klimaforslag.

6. Skærpe den politiske profil
- For at dette kan lade sig gøre er det vigtigt, at Enhedslisten fokuserer bevidst på at udvikle den politiske profil på klimaområdet. Det er en forudsætning for såvel aktioner, som modtopmøde og politiske krav på kommunalt plan.

7. Afholdelse af en stor international konference i august eller september, der kan samle aktivister og mobilisere til topmødet
- Som en del af denne politiske udvikling og for at styrke den internationale mobilisering må Enhedslisten forsøge at arrangere en international konference om spørgsmålet kort efter sommerferien. Dette arbejde må begynde hurtigst muligt og skal ses som en mulighed for at lægge konkrete planer såvel som en kilde til inspiration frem mod kommunalvalget.

8. Spørgsmålet må gøres til emne i den kommunale valgkamp, hvor konkrete forslag med en klimavinkel må fremsættes i budgetforhandlingerne og hvor vi må forsøge at give en klimavinkel til allerede fremsatte og/eller planlagte forslag. Det kunne ske under sloganet: ”Stem Ø i november gå til demo i december”.
- Denne slags krav må fokusere på spørgsmål om: Byggeri, offentlig transport, indkøbsordninger, kontrol af landbruget, udlicitering og lignende.
- Kommunalrødder må fra første færd inddrages i arbejdet med at udvikle denne slags krav.

I denne fase bør styregruppen øge sin mødeaktivitet og fungere som en ugentlig, hvis ikke daglig ledelse. Stærkt fokus på emnet vil give mulighed for at inkorporere spørgsmålet i efterårets klassiske politiske spørgsmål, såsom finanslov og kommunalbudgetter, hvor krav om et fokus på miljø og lavere produktion kan forbindes med klassiske sociale krav.
 Enhedslisten må forsøge at udvikle et sæt fælles nationale krav med en hvis agitatorisk kraft, der kan fremføres lokalt, men også tillader tilpasning til specifikke forhold i kommunerne. Dette arbejde må påbegyndes allerede i foråret, å der er en bred forståelse for, og støtte til, disse krav.

D. Klimapolitisk grundlag
Udgangspunktet er de stadig mere alarmerende forskningsresultater og beregningerne af, hvor meget og hvor hurtigt drivhusgas-udledningerne skal reduceres, hvis den globale klimakatastrofe skal undgås.

Den globale temperaturstigning må ikke nå over 2 grader over førindustrielt niveau. Mængden af CO2 i atmosfæren skal reduceres til 350 ppm inden for nogle årtier. Derfor skal verden skal snarest i gang med at omstille sig fra den fossile tidsalder til vedvarende energi og bæredygtig udvikling. Ansvaret ligger hos samfundet som helhed og klimaproblemerne kan aldrig blive et individuelt forbrugeransvar.

Internationalt må der på klimatopmødet i København indgås en bindende aftale med stærke mål på både kort og langt sigt. FN's klimapanels anbefalinger må udgøre minimum for aftalen, og den skal sikre, at de rigeste og mest forurenende – lande og befolkningsgrupper – trækker det største læs, som skitseret af EcoEquity og Stockholm Environment Institute: "Greenhouse Development Rights". De rigeste lande skal ikke længere kunne købe aflad, men forpligtes til massive hjemlige reduktioner foruden økonomisk og teknologisk støtte til omlægningerne i udviklingslandene.

Systemet for handel med kvoter bør erstattes af direkte regulering via forbud, påbud og socialt ansvarlig brug af afgifter. EU skal på tilsvarende måde sætte de nødvendige mål og koordinere reelle og bæredygtige drivhusgasreduktioner i stedet for de hidtidige utilstrækkelige eller skadelige tiltag. De rige lande skal løfte deres reduktionsforpligtelser gennem hjemlige tiltag og ikke ved at købe sig til reduktioner i Østeuropa og udviklingslandene.

Danmark skal for at gøre sin del af den nødvendige indsats inden 2030 skære kraftigt ned på energiforbruget og stille om til et energisystem uden fossile brændsler.
Det skal ske gennem bæredygtige virkemidler. Der skal derfor ikke satses på atomkraft, agrobrændstoffer og CO2-lagring, men på energibesparelser, energieffektivisering, omstilling til vedvarende energi og omlægning af landbruget.
Blandt de vigtigste krav er:
- Øjeblikkeligt stop for klimadræbere som nye kulkraftværker, motorvejs- og lufthavnsanlæg og -udvidelser.
- Stærk udbygning og favorisering af vedvarende energi: vindmøller, bølgekraft, solvarme m.m.
- Stærke krav til nybyggeri: energineutralt fra 2015 og indsats for isolering og renovation af eksisterende bygninger, bl.a. gennem gratis energisparehjælp.
- Billigere og bedre kollektiv transport. Kraftig udbygning af bus-, tog- og letbaneforbindelser samt forsøg med gratis offentlig transport.
- Reduktion af bil-, lastbil- og flytrafikken, bl.a. gennem afgifter, mindre plads, bompenge og forbudszoner.
- Byplanlægning, der reducerer transportbehovene.
- Omlægning til økologisk landbrug.
- Forbud mod landbrugets brug af miljøskadelige midler

For at lægge rammen om den nødvendige indsats skal der inden klimatopmødet i 2009 vedtages en klimalov, som binder regeringen til en årlig reduktion af de danske drivhusgasudledninger på 6 procent. Klimahensynet skal bygges ind i alle politiske beslutninger.

Enhedslisten skal som parti lægge vægt på, at kun en rød-grøn politik kan sikre, at de nødvendige omlægninger sker på en socialt og demokratisk forsvarlig måde – og dermed at de overhovedet bliver gennemført, for de sker ikke uden omfattende folkeligt pres og deltagelse. Kun en rød-grøn politik kan sikre, at forbruget af energi nedsættes, uden at arbejderbefolkningen rammes af øget arbejdsløshed og ulighed. Og kun en rød-grøn politik kan tage kampen op mod kapitalismens indbyggede tendens til overproduktion og overforbrug.
Det kræver blandt andet:
- Demokratisk prioritering af penge, arbejdskraft og økologisk råderum efter samfundsmæssige behov.
- Langsigtet planlægning og indtænkning af klimaomkostningerne i hele den økonomiske politik.
- Offentlige planer for omstilling til bæredygtige job. Garanti for nyt job og evt. omskoling til dem, hvis arbejdspladser skal reduceres eller afvikles af hensyn til klimaet.
- Stop for privatiseringerne af DONG, DSB, Banedanmark osv. Samfundsovertagelse af energisektoren og finanssektoren for at sikre de nødvendige langsigtede investeringer og en offentlig og demokratisk styret energiinfrastruktur.
- Klimaafgifter med sociale bundfradrag og kompensationer og med brug af indtægterne til energisparetiltag, herunder tilskud til isolering af boliger, lavenergi-produkter og andre tiltag til reduktion af den enkeltes energiforbrug.
- Nedsættelse af arbejdstiden og fordeling af arbejdet.
- En satsning på vækst i fritid, uddannelse, sundhed, kultur, folkelig deltagelse osv.
- Støtte til kollektive løsninger på forureningsproblemer: transport, boligformer m.m.

Det er i den forbindelse afgørende at mobilisere fagbevægelsen og arbejdspladserne for klimaet. Det må også ske med krav om:
- Offentliggørelse af firmaernes CO2-regnskaber.
- Medbestemmelse over virksomhedens miljø- og klimapolitik, f.eks. gennem tillidsrepræsentanter og miljøudvalg.
- Fuld fagforeningsindsigt i firmaernes forurening, teknologivalg og planer for energibesparelser, anvendelse og effektivitet.
- Ret til at nægte farligt og miljøskadeligt arbejde.
- Beskyttelse af ansatte, der lækker oplysninger om miljøfarlige aktiviteter.

Mange af disse krav er allerede en del af Enhedslistens vedtagne politik, men klimapolitikken og den rød-grønne profil må i det kommende år udvikles og gøres til en integreret del af partiets arbejde på alle områder lige fra det faglige til det kulturpolitiske og lige fra afdeling til folketingsgruppe.

 

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: GDtN9z
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk