læs mere om: Trafik

04.02.09 | Arne Lund

Tip en ven      |    Print  

Trafikforlig: »Alle partier undtagen Enhedslisten«

Der er givetvis mange, der undres over hvorfor Enhedslisten atter står udenfor et forlig, der afsætter 68 procent af midlerne til den kollektive trafik mod 32 procent til veje. Ønsker Enhedslisten da ikke at fremme den kollektive trafik?

Jo, i højeste grad. Men ikke for enhver pris, og prisen for at være med i det aktuelle trafikforlig, er for os alt, alt for høj, set i forhold til nødvendigheden af at reducere transportsektorens stigende energiforbrug og udslip af klimaskadelige stoffer, og set i relation til hvor de reelle problemer er.

Fakta om trafikforliget
Trafikaftalen indeholder bl.a.
Jernbaner:
* Ny bane København-Køge- Ringsted
* Letbaner i Århus og evt. også på Købehavns vestegn
* Udskiftning af signaler 24 mia kr.
* Timemodellen dvs. 1 time København-Odense, Odense-Århus/Esbjerg og Århus-Ålborg
* Opgraderinger af banestrækninger
* Anlæg af dobbelt-spor Lejre-Holbæk og i Sønderjylland
* Genåbning af sidebaner for godstrafik
* Elektrificering fra 2020
* Kapacitetsudvidelse på København H
* Ombygning af Nørreport st.

Veje:
* Nye motorveje til: Frederikssund, Kliplev-Sønderborg, Holbæk-Vig og sidste etape af motorvej Århus-Herning v/Silkeborg
* Motorvejsudbygning: Odense-Middelfart, Roskilde-Fløng, Øverød-Isterød (Helsingør-motorvejen), ved Vejle (3 projekter), Brande, Køge Bugt, samt Århus Nord.
* Forslag om havnetunnel i København, tunnel under Roskilde fjord ved Frederikssund, samt Ydre Ringvej (B5) fra Tåstrup til Hørsholm.

Diverse:
*Puljer til cykeltrafik, trafiksikkerhed, bekæmpelse af flaskehalse, færger til mindre øer, bedre bus-trafik, flere p-pladser ved stationerne, støjbekæmpelse, bedre strategisk planlægning mv.
* Landstrafikmodeller skal sikre bedre planlægning.

I forbindelse med trafikforliget var adgangsbilletten til forhandlingerne, at man skulle acceptere en Femernbro til ikke under 50 mia. kroner. Vi mener ikke, at den rette måde at sikre miljøet og bruge vores ressourcer fornuftigt på, består i at sikre transitlastbiler hurtigere adgang til Danmark, så den kamel kunne Enhedslisten altså ikke sluge.

De traditionelle bromodstandere i SF og Radikale stak piben ind for at få lov til at være med ved forhandlingerne. Således bidrog de til at skaffe ekstra fire mia. kr. til det kollektive over de næste 10-15 år, hvilket der naturligvis er grund til at glæde sig over. Men dermed er de også med til at give VOK vetoret over transportpolitikken - også efter et valg, der måtte give en anden regering.

På dagen, hvor forliget blev indgået, jublede oppositionen over det ”grønne” forlig, og over alt det, de havde gjort for den kollektive trafik. Knap var blækket tørt, før tømmermændene meldte sig: ”En grøn toning”, sagde Margrethe Vestager, mens Pia Olsen Dyht (SF) og Magnus Heunicke (S) begge mente, at regeringen ikke har gjort det godt nok. Kun regeringen? Var de ikke længere en del af forliget, siden de så hurtigt lagde afstand til gjort gerning? Tragikomisk, at SD, SF og Radikale nu skal til at bruge kræfter på at udrede egne selvmodsigelser.

Minus for klimaet
Forligspartierne undlod at arbejde for en trafikal omlægning med henblik på at mindske transport- sektorens CO2-udslip. Afslørende for aftalens mangel på perspektiv er, at der ikke blev opstillet én eneste konkret målsætning for CO2-reduktioner; alt endte i vage hensigtserklæringer.

Reelt opgav SF og Radikale at få klimaet med i aftalen. Regeringen krævede nemlig, at man ved-tog en række store vejprojekter, der vil betyde, at man ikke får nedbragt CO2-udledningen fra transporten inden 2020. Alene i år afsættes 14 mia. til nye veje. Sådanne forlig og taktiske spil ønsker Enhedslisten ikke at være en del af.

Der skal ikke herske tvivl om, at der i forliget er mange gode ting. Ting, som Enhedslisten sagtens kunne skrive under på, om end det er vigtigt at fastholde, at flere af de tiltag, der sker i togtrafikken, er efterslæb efter mange års forsømmelser: nye signaler, opgradering, genåbning af sidebaner mv.

Mange af de gode elementer vil dog blive opvejet af de tiltag, der sker på vejområdet. Således vil en motorvej til Frederikssund og Kliplev-Sønderborg, samt færdiggørelsen af motorvejen Århus-Herning, trække rejsende ud af den kollektive trafik, samt belaste værdifulde naturområder, der hidtil har været skånet for større trafikanlæg.

Heller ikke initiativer, der skal fremme transport af gods på skinner (her er der afsat 0,2 mia kr.), er tilstrækkelige, set i forhold til de initiativer, der fremmer lastbiltransport. Således forlænges det såkaldte forsøg med modullastbiler, blot tre måneder efter dets start og uden at man overhovedet kender slutresultatet. Desuden afsættes der 1 mia kr. til bedre vejforbindelser til havnene, og det er bestemt ikke til gunst for godstransport på skinner.

De beløb, der er afsat til veje og baner holder ikke, det siger al erfaring. Dels på grund af vanlig underbudgettering, men også fordi prisen på byggematerialer stiger voldsomt, og på grund af de særdeles ustabile oliepriser. Allerede dagen efter at aftalen var indgået, skrev Ingeniøren, at grus-gravene er ved at være tømt i de områder, hvor der planlægges store infrastrukturprojekter. Konsekvensen er længere transport, mere trængsel, mere CO2 og dyrere veje.

Sker der budgetoverskridelser i vejbyggeri, er villigheden til at finde de manglende beløb stor. Når baneprojekter fordyres, sker der det modsatte: enten beskæres projektet, det udskydes eller det opgives.

Billigere biler og trængselsafgifter
Ifølge aftalen skal det være billigere, at anskaffe sig en bil, der kører langt på literen, men samtidig skal der i 2015 eller 2020 indføres trængselsafgifter, så det bliver dyrere at bruge den. Her er vi så endt i spørg & Skæmt afdelingen: køb en bil, men lad være at bruge den.

Regeringen har imidlertid så mange forbehold med hensyn til trængselsafgifter: De må ikke være i strid med skattestoppet, privatlivets fred må ikke krænkes, provenuet må ikke bruges til udbygning af den kollektive trafik, men skal bruges til at nedsætte registreringsafgiften. Det er derfor svært at tro på, at de bliver til noget. Tilsagnet om at ville indføre trængselsafgifter, ligner mest af alt et forsøg på at vinde tid, samt på at servere en skueret til ære for deltagerne i Connies klimashow.

I betragtning af at der nu fremstilles biler, der kan køre 25-30 km pr. liter, da er en nedsættelse af registreringsafgiften for biler, der kører over 15 liter pr. km, ret uambitiøst. Og da benzinafgiften ikke vil blive sat op, iflg. regeringens skattekommission, er det svært at fæstne lid til budskabet om at regeringen arbejder for at mindske transportsektorens udslip af klimaskadelige stoffer.

En nedsættelse af registreringsafgiften, vil gøre det billigere for familier, at anskaffe sig bil nr. 2, og også det vil trække rejsende væk fra den kollektive trafik.

Siden Fogh kom til, har regeringen skåret ned på den kollektive trafik; værst er det gået ud over busserne. Nu ryster man så posen lidt, og afsætter nogle af de penge man har ”sparet” gennem årene, og får så det hele til at se stort og flot ud. Reelt er bevillingerne ikke blevet forøget. Bus-trafikken i kommunerne er stadig på smalkost, og kæmper for deres liv. Unge på Fyn og Djursland har ikke fået det lettere ved at komme i skole eller frem til uddannelsesstedet.

Fejlen er, at politikerne tror, det hele kan klares ved nye anlægsarbejder, teknik og afgifter, mens de afstår fra at gribe ind i trafikanternes vaner og adfærd: flere i samme bil, ned med farten, positiv særbehandling af de mest miljøvenlige transportmidler mv., for nu blot at nævne nogle muligheder, der virkelig vil gavne.

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 33

Intet pusterum til Lunde Larsen - For en skånsom og dedikeret hav- og fiskeripolitik

Den nyeste tumult i regeringen, efter at Karen Ellemann har måttet overtage fiskerimisteriet, og udenrigsministeriet fiskeristyrelsen, fra Esben Lunde Larsen, er udtryk for en virkelig skandale. Siden det i dølgsmål lykkedes den daværende VK-regering at privatisere den danske fiskebestand i 2007, har en systematisk privatisering af havet været på dagsordenen. Men privateje og profit er i direkte konflikt med den mest effektive og omsorgsfulde håndtering af vores fælles hav. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.