RELATEREDE ARTIKLER

Nyt venstrefløjsmedie MODKRAFT lukket Din fjendes fjende er ikke din ven! Lille aktivistisk forlag ekspanderer Nyt venstrefløjs-magasin på vej Progressiv Mediemesse 2011 Socialistisk politik under en ny regering? Venstrefløjens alternativ skal ikke kun handle om ”mere velfærd”. Enhedslisten, klimakampen og antikapitalismen Enhedslistens politiske rolle 23 faglige netværk oprettet Var PET-oplysninger årsag til attentat? Kommissionen der brugte 10 år Hvad er Kodeordet? Fortsæt udviklingen af SUF Programtekster fra SAP bliver digitaliseret Hvad er forskellen? HB-medlem forlader SF Socialisme og revolution - er der forskel på Enhedslisten og SF? Enhedslistens produktions- og erhvervspolitiske program Enhedslisten og folketingsvalget To be or not to be – en ven af Enhedslisten Enhedslisten og partiapparatet De rige svin slap igen alt for let Rådsdemokrati vs. parlamentarisme Fronterne trækkes op i Enhedslisten Del arbejdet! Søren Søndergård stiller op til Folketinget Tryghed og arbejde Derfor var en finanslovsforliget en fejltagelse Enhedslisten med i budgetaftale Den svære diskussion forude Enhedslistens rolle under en S-R-SF-regering En revolutionær vej til socialisme Vi står på samme side Konturerne af en reformistisk strategi i Enhedslisten Små resultater i Folketinget er ikke nok Enhedslistens rolle og politiske prioriteringer Brug valgsejren til at presse regeringen og opbygge Enhedslisten S og SF på afveje i Fair Løsning 2020 Nej til imperialistisk krig i Libyen Fem års mobilisering baner vejen for ny regering Fra den daglige kamp til det socialistiske mål NATO skal pensioneres, ikke moderniseres Fagbevægelsen må rejse krav om fyringspulje og offentlig, deltagerstyret produktion Ta' med til euro-demo i Bruxelles Profitstyringen af energiforsyningen skal stoppes I clinch med systemet Årsmøde i optimismens tegn Vores bidrag til Enhedslisten på venstrekurs Med Helle ved roret Hold Enhedslisten til venstre Enhedslisten på venstrekurs Enhedslisten i SFs fodspor 'Det var en fejl' "En knivspids mere ansvarlighed" Socialdemokratiet – et sikkert kort? Enhedslisten gik både tilbage og fik et godt valg Hvordan får vi en ny regering – og en ny politik? 20 år med socialistiske lokallister Enhedslisten og den økonomiske krise Om styrkeforhold, agitation og meget andet Klassens pæne eller frække dreng/pige? Enhedslisten og EU-domstolen Enhedslistens kommunalpolitiske strategi 'Dobbeltorganisering' – hvordan og hvorfor? Mere end en kuriøs vagthund Enhedslisten skal tage bevægelserne alvorligt

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Enhedslisten | Dansk venstrefløj

04.12.09 | John Jessen

Tip en ven      |    Print  

Debat om ny regering: Meningsmåling - eller politiske mål

Op til kommunalvalget besluttede LO i Århus at støtte partierne S, SF og Enhedslisten i valgkampen. For det første ved at indrykke avisannoncer med opfordring til at stemme på et af de tre partier. For det andet ved at give et direkte kontant tilskud til partierne.

I avisannoncerne stod partierne på lige fod, d.v.s. med samme størrelse på navn og bogstav.
I forhold til det kontante tilskud var støtten derimod ikke lige fordelt – med en tredjedel til hver.
Her valgte LO at udmåle støtten efter partiernes indbyrdes størrelse. Det kan man da godt argumentere for - bl.a. overfor de 60.000 medlemmer, der betaler. Det interessante kommer så, når man skal måle partiernes indbyrdes størrelse. Den simple model ville være at gå ud fra partiernes stemmetal ved det seneste kommunalvalg i 2005 – eller evt. folketingsvalget i 2007. Men nej: Modellen blev i stedet at gå ud fra partiernes størrelse ifølge de seneste meningsmålinger, som spåede fremgang til S og endnu mere til SF, mens Enhedslisten stod uændret.

Jeg påstår ikke, at denne skævdeling af støtten fra LO i Århus alene afgjorde, at valget stort set endte med netop dette resultat for de tre partier – slet ikke.

Jeg nævner det som et eksempel på, at meningsmålinger (selv de mest pålidelige af dem) ikke kan fritage nogen – partier eller faglige organisationer - fra selv at sætte sine politiske mål.

Hvilken regering ønsker vi?
Som jeg ser det, er det nærmest den samme model, både Rune og Per bruger i deres indlæg om, hvordan vi får en ny regering og en ny politik.

Rune skriver: ”at der ikke bliver nogen ny regering uden at RV lægger stemmer til”. Det må betyde, at S, SF og EL ikke alene kan få flertal – og det afspejler tendensen i de aktuelle meningsmålinger, der viser, at både EL og RV skal tælles med for, at der kan dannes et flertal imod VKO.

Per skriver, at ”en kommende socialdemokratisk ledet regering bliver afhængig af vores stemmer”.
Her er betydningen lidt mere åben. Det kan betyde, at en sådan regering er afhængig af EL’s mandater, fordi S, SF og RV ikke har et flertal alene. Men det kan også betyde, at S og SF kan danne et flertal alene med Enhedslisten – hvis de vil – og dermed kan blive afhængige af EL’s politik – og det er jo straks en helt anden sag.

Næste valg kan ende med både det ene eller det andet. Det ved ingen, før stemmerne er talt op.
Det afgørende er, at vi fra EL siger klart og tydeligt, hvilket flertal vi ønsker, og hvilken politik, vi kæmper for – i og udenfor Folketinget.

Hvis vi nøjes med at følge meningsmålinger, så ender vi som et håndboldhold, der taber, fordi de står passivt og beundrer modstanderens talenter – i stedet for selv at spille med alt, hvad vi har. Både Per og Rune har gode eksempler på, hvordan vi kan spille med. Så lad os da gøre det i stedet for at gå ud fra, at resultatet er givet.

Vi skal sige, hvad vi mener og gøre, hvad vi siger – som var et af EL’s slagord i valgkampen i 2007.

De radikale er de borgerliges fjerde hjul
Det er indlysende, at vi kan være enige med RV på flere enkelte punkter, bl.a. politikken overfor flygtninge.
Til gengæld er det lige så tydeligt – for dem, der kan og vil se det – at RV på de områder, der handler om fordelingen af de økonomiske værdier og magten i samfundet, er mere end enige med VKO. Et par enkelte eksempler er nok:

Mens arbejdsløsheden fortsat stiger, kræver RV igen og igen, at der skæres ned på både understøttelse og efterløn – under salgsnavnet ”arbejdsmarkedsreform”.

Hertil kommer, at partiet både af princip og i praksis er imod arbejdere og lønmodtageres ret til at gennemføre kollektive aktioner, bl.a. strejke, for at få bedre løn og arbejdsforhold.

RV vil ikke have mindre, men mere markedsøkonomi. og i logisk forlængelse af det: Ikke mindre, men mere EU i - uden forbehold. Det kan godt være håndtasken er skiftet ud, men indholdet er det samme: I ethvert af disse afgørende spørgsmål er RV det fjerde hjul i den borgerlige vogn. Derfor er det ikke troværdigt, hvis EL regner RV med i alternativet til VKO – samtidig med, at vi taler, argumenterer og deltager i aktioner for en politik, der går i den stik modsatte retning.

Hvis vi allerede nu tæller RV med i flertallet bag en ny regering, har vi på forhånd opgivet ethvert brud med den logik i kapitalismen, som både har ansvaret for krisen og den klimakatastrofe, der er godt på vej.

For en S-SF regering – med en ny politik
Vi skal sige, at vi støtter, at S og SF danner regering, og samtidig, hvilken politik, vi mener, der er brug for – her og nu – i og udenfor Folketinget. Her kan vi også inddrage noget af det ”100 dages-program” for en ny regering, som ELs hovedbestyrelse fremlagde i forbindelse med årsmødet i maj. Det må samtidig blive en hovedopgave for vores faglige netværk at arbejde med dette politiske sigte.

Det er ikke nogen lille opgave, men den er nødvendig, og jeg kan ikke se, hvem der ellers skule udføre den, hvis ikke Enhedslisten gør det.

Vi skal samtidig gøre klart, hvad vi vil være med til, d.v.s. lægge stemmer til, når S-SF regeringen er dannet – og hvad vi ikke vil..

Dermed er det op til S og SF at vælge, om de vil gå til venstre eller til højre. Og ikke mindst er det op til deres vælgere og medlemmer at vælge, hvad de vil være med til.

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 33

Intet pusterum til Lunde Larsen - For en skånsom og dedikeret hav- og fiskeripolitik

Den nyeste tumult i regeringen, efter at Karen Ellemann har måttet overtage fiskerimisteriet, og udenrigsministeriet fiskeristyrelsen, fra Esben Lunde Larsen, er udtryk for en virkelig skandale. Siden det i dølgsmål lykkedes den daværende VK-regering at privatisere den danske fiskebestand i 2007, har en systematisk privatisering af havet været på dagsordenen. Men privateje og profit er i direkte konflikt med den mest effektive og omsorgsfulde håndtering af vores fælles hav. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.