03.12.09 | Mikael Hertoft

Tip en ven       |     Print  

Anmeldelse: Drengerøvsroman uden hemmeligheder

Det største ved Thomas Rathsacks bog »I krig med eliten« er uden tvivl den skandale, den vakte omkring den danske regering, forsvarsminister Søren Gade og det danske forsvars ledelse.

Først sagde forsvaret at offentliggørelsen af romanen på dansk vil gavne fjenden. Så viser det sig, at forsvaret selv har fået romanen oversat til arabisk og distribueret …. Vi lader den lige stå et øjeblik. Arabisk … det er naturligvis fjendesproget for dem, der tror på myten om det gode Vesten i kamp mod terroristerne fra Al Quaeda, for ikke at tale om alle dem der kun husker Danmark takket være Mohammed tegningerne..
Den danske offentlighed måtte altså ikke kende til bogen, mens forsvaret selv sørger for at fjenden får den.

Forsvarsministeren tager det fulde ansvar, men går ikke af. Imens bliver det mere og mere tydeligt, at Danmark har ikke noget krigsmål i Afghanistan, ligesom amerikanerne og NATO ikke har det. Der er ikke noget punkt hvor Vesten kan trække sig tilbage og sige, nu har vi klaret den. En vittigheds tegning i The Economist slog hovedet på sømmet: Hvorfor tager det Obama så lang tid at lave en strategi for at komme ud fra Afghanistan? Fordi den først skal oversættes fra russisk. Og husk, hvordan det gik for Sovjetunionen den gang.

Først og fremmest var jeg nysgerrig på et spørgsmål, da jeg læste ”Jæger i krig med eliten": Er der nogen hemmeligheder i bogen? Det er der ikke, med mindre man regner afsløringen af det danske forsvars amatøragtige stil i Afghanistan med blandt hemmelighederne.

På et tidspunkt er agent Rathsack under cover - det hedder kapitlet – en slags livvagt for en agent ved navn ”Eric” som holder hemmelige møder. De kan kun køre ud om natten, for ellers vil de straks blive afsløret. Til gengæld slæber de rundt på en utrolig masse udstyr, således ”en skudsikker vest, et bælte med en 9 mm USP pistol, to ekstramagasiner, en Gerber stik kniv, en radio, der er forbundet til min diskrete, hudfarvede og formstøbte øresnegl i deres gamle Toyota og ”det eneste umiddelbart synlige, der afslører, at jeg er soldat er mine Lowa ørkenstøvler. Men går noget galt, skal jeg kunne stå fast.”.

I den udslidte Toyota, som falder i med gade billedet, fordi den ikke er blevet vasket i flere måneder er der mere udstyr: ”Vores C8 karabiner ligger klar mellem forsæderne skjult af et mørkt tørklæde. Mellem sæderne har jeg en ekstra pistol, en såkaldt ”third gun” klar i et hylster. I siden af døren diskret bag et stofklæde sidder seks magasiner klar med hver 28 patroner. Og under sædet ligger et antal håndgranater og røggranater. Desuden har Mikkel og jeg hver sin snatch pack under sædet, hvori vi har ekstra ammunition, natbriller, en satelittelefon, batterier, 500 dollars, vand og en nødration.” …

For bedre at falde i med lokalbefolkningen ”har vi lært basale gloser på Pashtu, det mest udbredte sprog i Afghanistan. Og som de første danske soldater gennemfører vi et kursus i hvordan man sminker sig, farver sine øjenbryn, smører sin hud i en gylden brun creme og påsætter store sorte fuldskæg med lim.”

Det må virkelig være et ømt syn at se Thomas Rathsack forklædt som afghaner i fuld udrustning, men det er der desværre ikke noget billede af i bogen.

Bogen har en vis kvalitet, hvis man er til drengerøvsromaner med våben og krig. Her kan man finde OK skildringer af, hvordan man springer ud i faldskærm f.eks. Thomas Rathsack har trods alt været en del steder, som minerydder i Ingushetien i nord Kaukasus f.eks., hvor man ganske vist ikke kunne komme til at rydde så mange miner, fordi russerne ikke var så begejstrede for situationen, men dog kunne uddele plakater på skoler og gennem lærere drive oplysning om at undgå miner blandt børn og unge.

Thomas Rathsacks hele liv har været at være jægersoldat. Han løber rundt i dusinvis af kilometer med op til 80 kilo på ryggen, først i Danmark og så senere i Afghanistans bjerge. Han er livvagt for ambassadøren i Bagdad, så man får et close up billede af de to krige Danmark i de senere år har været involveret i Irak og Afghanistan. Men nogen dybere analyse eller forståelse af krigen finder man ikke i bogen.

Nu er manden ikke længere jægersoldat. Han når dog at få en medalje med uddelt for sin indsats i ”Task Force Ferret”  7. december 2004 uddelt af selveste George Bush, en mand der burde sidde i Haag. Det er åbenbart også pinligt for det danske forsvar og den danske regering. For den største skuffelse i Rathsacks liv er at man holder dette hemmeligt at jæger korpsets medlemmer får en militær medalje fra den store ven i vest – USA.

Thomas Rathsack: 304 sider. I krig med eliten. People’s Press. Bogen er skrevet i samarbejde med Dennis Drejer.


 

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: Zb2fDR
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk