15.01.10 | Francois Sabado

Tip en ven       |     Print  

Internationalisme: Chavez opfordrer til Femte Internationale

Det afgørende er at lære af stalinismens og social-demokratismens fejltagelser.

Under et internationalt møde for venstreorienterede partier i Caracas den 19.-21. november 2009 opfordrede Hugo Chavez til at danne en Femte Internationale. Det ville ifølge ham føre venstreorienterede partier og sociale bevægelser sammen. Ifølge formanden for Venezuelas Socialistiske Enhedsparti (PSUV) bør den Femte Internationale være et redskab til at samle og udtrykke folkenes kampe for at redde vores planet.

I en verdenspolitisk situation præget af total krise i det kapitalistiske system fortjener denne udmelding at blive understreget. I hvert fald vokser partiledere, der rejser spørgsmålet om en Internationale, ikke ligefrem på træerne. Det er den første gode ting ved opfordringen fra Chavez.

Især fordi opfordringen er ledsaget af en erklæring, som tager afstand fra den kapitalistiske krises systemiske karakter - ikke bare dens finansielle og bankmæssige aspekter, og som genrejser det socialistiske perspektiv for det 21. århundrede. Den opfordrer til en uopsættelig mobilisering imod USA’s og den latinamerikanske højrefløjs nye imperialistiske offensiv i Latinamerika.

På grundlag af denne opfordring kan vi skabe en bred anti-imperialistisk front for at vise solidaritet med folkenes kamp for sociale og politiske rettigheder, for at gå imod de nye amerikanske baser i Colombia og især for at støtte folkets mobilisering i Honduras mod det diktatoriske regime der.

I den styrkeprøve, hvor imperialisterne bliver konfronteret med folkenes kampe, ville en sådan international front kunne udgøre et vigtigt instrument til at bekæmpe den herskende klasses magt – ikke kun i Latinamerika, men i hele verden.

Vi er klar til – som vi hele tiden har været det – i solidaritet med den cubanske revolution og den bolivariske revolution, med erfaringerne i Bolivia og Ecuador, at forpligte os fuldt ud til fælles kamp imod de imperialistiske angreb og at udfylde vores plads i denne anti-imperialistiske verdensfront.

Samtidig er det inden for denne ramme at processen med at konstruere en ny Internationale vil blive sat på dagsordenen. Chavez opfordrer til at der dannes en socialistisk Femte Internationale. Det sætter igen spørgsmålet om en ny Internationale på dagsordenen. Chavez placerer opbygningen af den Femte Internationale i forlængelse af den Fjerde. Vi har allerede mange gange erklæret: Hvad betyder forskellige etiketter, hvis indholdet er det samme? Men opbygningen af en ny Internationale indebærer en større proces, som nødvendigvis må gennemføres på grundlag af en bred diskussion mellem alle tilhængere om programmet, formulering af politikker og organisatoriske sprøgsmål.

Der er virkelig tale om en ny historisk periode, hvor uoverensstemmelser mellem forskellige revolutionære strømninger kan overvindes på grundlag af en fælles forståelse af begivenheder og opgaver. Ud fra denne synsvinkel er det ikke et spørgsmål om at diskutere forskellige strømningers status over den historiske udvikling, men det afgørende er sammen at tage ved lære af erfaringerne fra stalinismen og socialdemokratismen, så fortidens tragedier og fejl ikke gentages.

Hvert parti, hver organisation, hver strømning og hver aktivist må bidrage til denne debat. Hvad angår Fjerde Internationale har den allerede ved flere lejligheder formuleret sine forslag :
* Et anti-imperialistisk og anti-kapitalistisk program med her-og-nu-krav, som starter med de folkelige klassers krav og sociale behov, foreslår en ny fordeling af velfærden, offentlig og social overtagelse af nøglesektorer i økonomien og fører videre hen mod en revolutionær omformning af samfundet.
* Enhed i handling blandt alle organisationerne, strømningerne og aktivister imod regeringernes og kapitalistklassens angreb.
* Uafhængighed for de sociale bevægelser og faglige og andre organisationer i forhold til partier og stater.
* Solidaritet med alle folkenes kampe mod alle de imperialistiske magter.
* Kamp mod undertrykkelse og forsvar af kvinders, homoseksuelles, unges og indvandreres rettigheder.
* Kampen for arbejder- og folkelige regeringer, som vil imødekomme de grundlæggende sociale og økologiske krav og bygge på mobiliseringen af befolkningen og dens kontrol over de vigtigste sektorer i økonomien. Dette perspektiv indebærer ikke deltagelse i regeringer, som administrerer staten og den kapitalistiske økonomi sammen med centrum-venstre partier eller Socialdemokratiet.
* Den centrale rolle for folkenes egen frigørelse og selv-organisering med et perspektiv om at vælte kapitalismen.
* Et øko-socialistisk projekt, som forbinder tilfredsstillelsen af sociale behov med respekten for og balancen i vores øko-system. I den sammenhæng har vi meget at lære fra de indfødte folk i Sydamerika og deres forhold til jorden.
* Socialistisk demokrati som et samfundsprojekt: økonomisk selvforvaltning, demokrati og pluralisme i partierne og de sociale bevægelser.

Det er nogle af de diskussionstemaer, der skal til for at føre os fremad mod et samarbejde mellem alle antikapitalister på et internationalt niveau. Det er de første ideer, vi vil forsvare i en proces for opbygning af en ny Internationale.

Endelig udgør Chavez opfordring til en Femte Internationale også et støttepunkt, når den stiller spørgsmålet om en ny Internationale, som er uafhængig af den Anden (socialistiske) Internationale, hvor socialdemokratiske organisationer som det mexicanske PRI og det brasilianske PT er medlemmer. Men det er også nødvendigt at afklare et andet spørgsmål i forhold til en ny Internationale, nemlig forskellen mellem statslig politik og udviklingen af et politisk projekt.

En ting er at indgå økonomiske og kommericelle aftaler med stater, som har anti-imperialistiske regeringer, at indgå sådanne aftaler med andre stater – inklusiv nogle, der har reaktionære styrer – eller at gå imod imperialistiske angreb mod visse lande. Noget helt andet er at give politisk støtte til det kinesiske kommunistpartis regime, eller til den Islamiske Republik i Iran. Projektet med en Femte Internationale må ikke på nogen som helst måde blive forbundet med disse regimer.

Lad os gentage: Denne opfordring skaber betingelserne for en ny international diskussion, som ikke kan adskilles fra solidaritet med den bolivariske revolution. Det er i denne ånd, at Fjerde Internationale, dens organisation og dens aktivister vil svare: Vi er klar!

Francois Sabado er medlem af ledelsen af Fjerde Internationale og medlem af det Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) i Frankrig. I mange år var han med i ledelsen af LCR (som tog initiativ til dannelsen af NPA).

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: JExZOC
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk