RELATEREDE ARTIKLER

En trussel mod det gamle establishment Føderalisme kan være en mulighed, men inklusion er en nødvendighed Lad os opbygge en demokratisk front og føre klassepolitik imod militærets og Erdoğans kup AKP-regeringens permanente krig mod kvinder Udfordringen fra ”I Stinker” Støt det kurdiske folks kamp for at leve i frihed og værdighed Arbejderprotester og statslig undertrykkelse i Iran Terroren fra Islamisk Stat, undtagelsestilstanden i Frankrig og vores opgaver Tyrkiet genoptager krigen mod kurderne På besøg hos kurderne Appel om international handling Situationen i Palæstina og vores opgaver En fælles-arabisk liste, som kan ændre spillet Modstanden er også en kvindekamp Jødisk sharia Kobanê, Rojava og krigene i Irak og Syrien Læren fra Gaza Er Islamisk Stat lig med islam? Situationen i Mellemøsten og vores opgaver Fjern PKK fra terrorlisten Fortsat solidaritet og kamp mod zionismen Solidaritet med Palæstina Gør noget nu! Et nødråb fra det civile samfund i Gaza Massegrave af palæstinensere dræbt i 1948 Boykot Israel nu! Militarisering, militær intervention og manglen på strategi Fem spørgsmål til Michel Warschawski Historisk fælleserklæring fra palæstinensere og israelere Perspektiver for Palæstina Angrebet på Gaza-flotillen: Stop straffrihed for Israels forbrydelser! Ja til Boykot! - et svar til Uri Avnery Diktaturets dilemma »Israel bør dømmes for krigsforbrydelser« Våbenhvile for ikke at skade Israels forhold til Obama Brug for et alternativ til Hamas og Fatah Bag krisen i Gaza Ariel Sharons sidste sejr

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Mellemøsten

29.04.10 | Svend Vestergaard Jensen

Tip en ven      |    Print  

Iran: Den iranske protestbevægelse kan påvirke hele regionen

Protesterne har aldrig haft samme omfang som nu. De demokratiske krav er som en ballon, der ikke kan holdes under vandet," siger iransk flygtning.

En bølge af demonstrationer og protester har fundet sted i Iran siden præsidentvalget i juni sidste år med krav om forandring. Udløst af mistanken om valgsvindel, der sikrede Mahmoud Ahmadinejad genvalg. Mange mente, at oppositionslederen Mirhossein Mousavi havde vundet. Det startede med valghandlingen, men indholdet i protesterne har siden udviklet sig til en kamp mod selve fundamentet for den islamiske republik.

I månederne siden valget er hundredvis blevet dræbt, tusinder arresteret, tortureret og voldtaget i Den Islamiske Republiks fængsler. Protestbevægelsen fortsætter og står relativt stærkt. Det er ikke lykkedes regimet trods hårdnakket undertrykkelse at knuse protesterne. Bølger af protester har fortsat med jævne mellemrum siden præstestyrets konsolidering for tre årtier siden. Men de aktuelle synes mere sejlivede end de tidligere.

Revolution og kontrarevolution

"Revolutionen i Iran begyndte med strejker og demonstrationer i 1978, og de væltede shahens regime i januar 1979. Præsterne med Ayatollah Khomeini i spidsen fremstod som det eneste alternativ til at gribe magten efter shahens fald. Det nye styre - båret frem af massebevægelsen - havde en række fornuftige krav," siger Parviz Sami til Socialistisk Information.

Han er iransk flygtning, og flygtede som medlem af en af Fjerde Internationales organisationer i Iran dengang.

"Fra 1979 til 1980 var alle demokratiske organisationer med i bevægelsen mod shahen. Der blev udgivet socialistiske blade, og der var en åben diskussion. Arbejdernes organisationer var kraftigt involveret i shahens fald - ikke mindst oliearbejderne. Men deres ønske om et andet Iran blev kvalt i strømme af blod fra islamisternes side. Blodbadet ramte blandt andet kvinderne, lederne af de faglige organisationer, de mange partier og de nationale mindretal," siger Parviz.

Derfor var Khomeinis magtovertagelse i virkeligheden en kontrarevolution, mener han.

"Den iranske revolution knækkede for alvor i 1981. Det er vigtigt her at sige, at i 1980 fik Vesten Iraks Saddam Hussein til at angribe Iran. Alle vestlige lande stod bag Saddams angrebskrig mod Iran, og flere lande forsynede ham med våben. Krigen fik fra starten en meget negativ virkning i Iran. Al kritik mod præstestyret blev undertrykt. Med skiftende alliancer blev det islamiske styre efterhånden til et diktatur. Den ene efter den anden strømning forsvandt, enten fængslet, henrettet eller flygtet ud af landet".

"Siden da har der været forsøg på protester, men ikke i samme omfang som nu. De demokratiske krav er som en ballon, der ikke kan holdes nede under vandet," fortsætter Parviz Sami.

Kravenes dynamik

"Oppositionen omfatter fagforeninger, intellektuelle, kvindeorganisationer, journalister, forfattere, filminstruktører, præster, der tidligere var inde i varmen, nationale mindretal, religiøse mindretal. Jo længere undertrykkelsen varer, jo mere radikale bliver kravene. I praksis er der tale om en fælles platform for et andet regime - det vi vel også kan kalde kravet om en fri grundlovgivende forsamling. Kravene udvikler sig hele tiden. Og det er i den situation, arbejderklassens organisationer kan handle og handler".

Parvis ser også det iranske folks ønske om demokrati, og at arbejderklassen i stigende omfang deltager i denne kamp, som en respons på den politik, der er ført under præsident Ahmadinejad, der kom til magten i 2005.

Under hans regime er der iværksat en bølge af privatiseringer. Også af olieindustrien og mange fabrikker. Mens arbejderne har oplevet faldende lønninger og arbejdsløshed, så har en kreds i præstestyrets øverste lag tjent stort på privatiseringerne. F.eks. ejer Irans øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei, fem paladser, herunder et tidligere shah-palads og en stald med omkring 100 rideheste.

Den politiske krise og masseprotesterne kobles i stigende grad sammen med den økonomiske krise, der heller ikke går Iran ram forbi. Arbejdsløshed, fyringer, privatiseringer og en løbsk inflation har ført til strejker, blandt andet på grund af manglende lønudbetalinger og for retten til at organisere fagforeninger.

"Når regimet netop slår hårdt ned på strejker, hænger det sammen, at det - ligesom massebevægelsen - er bevidst om de strejkebølger, der spillede en afgørende rolle for shahstyrets fald, shahens fald. Det kunne jo gentage sig," siger Parviz.

Grænseoverskridende

Hvilke effekter kan det iranske oprør og mulige sejr få for udviklingen i f.eks. Mellemøsten?

"Jeg vil fokusere på to forhold, som selvfølgelig hænger sammen. Kvinder har ligesom i massedemonstrationerne mod shahen haft en afgørende rolle i opposition mod det islamiske regime. Kvindespørgsmål har været der hele tiden. Fra begyndelsen har regimet måttet forholde sig til kvinders krav. De vil åbne en helt ny dør til andre kvinder i regionen i de samfund, der lever under lignende religiøse forhold".

"Iranerne er i gang med at afkaste deres religiøse undertrykkelse. En religion der konstant blander sig i deres liv. I dette oprør vil den islamiske dominans og lov blive revet ned, og sekularismen bliver et afgørende politisk princip i landets forfatning".

"Dette vil få grænseoverskridende effekter. Den iranske opstand kan få stor virkning på hele regionens sociale og politiske klima. Samme påvirkning kan ske i de bevægelser, hvor islam står stærkt, og hvor venstrefløjen står svagt. Som eksempelvis Hizbollah og Hamas, som jo politisk og finansielt støttes af det iranske præstestyre. Mulighed for et demokratisk alternativ kan også have afsmittende følger for taleban rundt om i regionen. For islamiske regimer og bevægelser i f.eks. Tyrkiet, Irak, Saudiarabien, Aserbajdsjan...."

Solidaritet
Hvilke solidaritetsopagver ser du lige nu?

"Solidaritetsopgaver må tage udgangspunkt i de demokratiske rettigheder. For løsladelse af de politiske fanger, for afskaffelse af dødsstraffen, indførelse af ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, retten til at strejke, afholdelse af frie valg, garantier for nationale mindretals rettigheder og for religiøse mindretal, ligeret for mænd og kvinder og for social retfærdighed."

"Det kan også blive mere konkret, som f.eks at transportarbejdere rundt om i verden kræver løsladelse af transportarbejdere i Iran. Buschaufførerne i Teheran har gennem årene været meget aktive. En af deres kendte ledere sidder fængslet. At kvindebevægelser rundt om i verden kræver kvindeaktivister ud af fængslerne, at journalisterne kræver deres fagfæller løsladt, og så videre!"

"Det er vigtige skridt på vejen til et system, som baserer sig på respekten for ytringsfrihed, frihed for faglige og politiske organisationer. Og et retssystem, som er baseret på menneskerettigheder og ikke de reaktionære religiøse love. Enhver forandring i Iran går over det islamiske regime afgang," slutter Parviz Sami.

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 33

Intet pusterum til Lunde Larsen - For en skånsom og dedikeret hav- og fiskeripolitik

Den nyeste tumult i regeringen, efter at Karen Ellemann har måttet overtage fiskerimisteriet, og udenrigsministeriet fiskeristyrelsen, fra Esben Lunde Larsen, er udtryk for en virkelig skandale. Siden det i dølgsmål lykkedes den daværende VK-regering at privatisere den danske fiskebestand i 2007, har en systematisk privatisering af havet været på dagsordenen. Men privateje og profit er i direkte konflikt med den mest effektive og omsorgsfulde håndtering af vores fælles hav. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.