17.04.08 | Hilde Hylland Uhlving

Tip en ven       |     Print  

Analyse: Venezuelas revolution i krydsild

Hilde Hylland Uhlving fra Internationalt Forum rapporterer fra Venezuela, hvor en overraskende valgsejr til højrefløjen har tvunget revolutionens ledere og græsrødder i tænkeboks.

Det er vanskeligt at være i Caracas uden at blive grebet af begejstring – over den revolutionære glød blandt folk i de fattige bydele. Over sundhedsprojekter, udryddelse af analfabetisme, lokalt selvstyre på arbejdspladser og en progressiv og anti-imperialistisk udenrigspolitik. 

Det er også umuligt ikke at blive frustreret: Over rod og træghed i den offentlige administration. Over kriminaliteten, som gør hovedstadens gader usikre. Over stadig nye idéer og planer for at gennemføre de samme gamle løfter. Og over det retoriske ekko af Chavéz´ taler som går igen hos mange af venstrefløjens politiske ledere. 

En velorganiseret højrefløj har noteret sig sin første – og overraskende – valgsejr i ni år. Den venezuelanske revolution er nu under pres på tre fronter: For det første er der udbredt folkelig skuffelse over, at bureaukrati og korruption endnu ikke er blevet udryddet i statsapparatet. For det andet er venstrefløjen uenig om, hvor hurtigt magten skal overdrages til lokale græsrødder. Og for det tredje er den militære trussel fra USA ved at nå et kritisk niveau – særligt i kraft af de likvideringer, som dødspatruljer fra nabolandet Colombia udfører mod lokale politiske nøglefigurer i Venezuela. 

 

Ny grundlov stemt ned
I december 2007 gik den venezuelanske befolkning til urnerne for at stemme om grundlovsændringer. Det forslag, der fik mest opmærksomhed i udlandet, var, at en siddende præsident må stille op til nyvalg så ofte, som han eller hun har lyst til. Derudover indeholdt reformpakken 59 andre forslag, som befolkningen skulle tage stilling til.

Der var tale om et ambitiøst miks af sociale rettigheder, som fx lovfæstet ret til bolig og uddannelse, en forkortelse af arbejdsugen med 8 timer, 16 års valgret og at Venezuela formelt skulle erklæres som en socialistisk stat. Reformpakken ville også give præsidenten flere magtbeføjelser i tilfælde af en undtagelsestilstand, fx i forbindelse med nye kupforsøg.

Grundlovsændringerne endte med at blive nedstemt med 50,7 procent mod 49,3 procent. Det skaber bekymring før de vigtige lokalvalg i november 2008. Flere iagtagere mener, at den overmodige fremgangsmåde med at satse på en alt-eller-intet-strategi slog fejl, fordi reformpakken var alt for kompliceret. Ironisk nok ville Chávez sandsynligvis have fået flertal for ubegrænset genopstilling – den del af reformpakken, der blev kritiseret mest i udenlandske medier – hvis det forslag havde været sat separat tilafstemning.

 

Effektiv højrefløj skræmmer
Mere alvorligt er, at den højreorienterede opposition omsider har samlet sig, og præsenterede en modkampagne, der var langt mere effektiv, end set tidligere. En nystartet højre-studenterbevægelse førte kampagne for et nej både i indland og udland, samtidigt med at tv-kampagner målrettet mindre erhvervsdrivende påstod, at staten ville komme og overtage deres forretninger i forlængelse af reformpakken. Og i butikker over hele landet, blev varer som mel, sukker og mælk tilbageholdt på lager i månedsvis, for at skabe indtryk af varemangel ”á la Cuba”.

Ved præsidentvalget i 2006 stemte 7,3 millioner venezuelanere på Chávez. Tre millioner af disse vælgere blev hjemme ved den seneste folkeafstemning. Det skyldes blandt andet skuffelse over statsligt bureaukrati, og over at korruptionen efter ni år med revolution stadig gennemsyrer statsapparatet.

Regeringens sociale programmer, som blandt andet består af cubansk lægehjælp til folk i slumområder, har været en succesfuld akutløsning i forhold til sundhed, uddannelse og madforsyning for det fattige flertal, der udgør revolutionens base. De sociale programmer (kaldet ”missioner”) er blevet til udenom det etablerede statsapparat, som revolutionen har arvet fra sine forgængere. Missionerne er et parallelt system, finansieret af statens enorme olieindtægter.

Men adskillige års revolutionært styre i hovedstaden Caracas har ikke formået at løse problemer som affaldshåndtering, kloakker og kriminalitet, hvilket skaber grobund for udbredt kritik af det socialistiske bystyre.

 

Speed op eller ned?
Det er ingen tvivl om, at Chávez' nederlag i folkeafstemningen har betydet et psykologisk nederlag for den revolutionære proces. Hvordan nederlaget skal tolkes, er der dog uenighed om. Chávez har efterfølgende talt om ”national forsoning” med borgerskabet, og at folkeafstemningen har vist, at det er behov for at sætte tempoet ned, så fortroppen ikke løber fra masserne. En ministerrokade i januar måned bar præg af et ønske om at styrke den mere socialdemokratiske linie i regeringen.

Det skaber bekymring på venstrefløjen, som mere end noget andet ser valgnederlaget som et tegn på, at tempoet må sættes op.

Det er nu eller aldrig,” mener Victor Ciano, der er leder for Ungkommunisterne, JCV.

Det er nu processen må speedes op, folk må i højere grad involveres i revolutionen, føle ejerskab og ansvar for at føre den videre. Hvis ikke vi klarer det, taber vi ikke kun lokalvalgene i november, men hele processen”.

Et helt centralt spørgsmål handler om lokalt selvstyre, ikke kun på arbejdspladser, men også i lokalområder. Der har i revolutionens ni-årige historie været gjort mange forsøg med lokal-demokrati, som dog også er blevet kritiseret for at være kaotiske og for at blive implementeret oppefra-og-ned.

 

Kvindestyret succes
I de tilfælde hvor organisering af lokalbefolkningen har fungeret godt – og over længere perioder end de evindelige valgkampe – har det som regel drejet sig om meget jordnære emner. Et eksempel er de sundhedskomitéer, som har stået for indkvartering og støtte til de 16.000 cubanske læger der arbejder i Venezuelas slumområder.

Jordkomitéer har sørget for opmåling og registrering af ulovlige bebyggelser i slummen, med henblik på at folk får ejendomsret til den jord, deres hus er bygget på. Ana Maria Larcón fra jordkomiteen CTU i Caracas fortæller, at disse komitéer først og fremmest er organiseret af kvinder:

Kvinder er ansvarlige for familien i Venezuela, og det gør at de ser værdien i at sikre de basale ting såsom et sted at bo”, siger hun.

Det viser sig at kvinderne som i første omgang har stået bag jordkomitéerne, senere også har været dem, der har organiseret lokale sundhedskomitéer, og implementeret missionerne i lokalområderne. Kvinderne, har også været primus motor bag oprettelsen af lokalråd”.

Der er enighed mellem fløjene i den revolutionære regering om, at lokalrådene skal overtage en større del af den kommunale administration og budget. Spørgsmålet er, hvor hurtigt det skal gå.

 

Konflikt med Colombia
På trods af de interne problemer, kommer den største direkte trussel mod revolutionen måske alligevel udefra. Et parløb mellem Chávez og den colombianske socialdemokratiske leder Piedad Córdoba så i løbet af vinteren ud til at til at kunne skabe grundlag for en fangeudveksling mellem højre-regimet i Colombia og oprørsbevægelsen FARC. Fangeudvekslingen blev set som første skridt på vejen til en afslutning af den blodige borgerkrig.

I stedet lykkedes det Colombias militær at opspore og dræbe en højtstående FARC-forhandler i nabolandet Ecuador, hvilket øjeblikkeligt førte til åben konflikt mellem Colombia og USA på den ene side, og stort set resten af Latinamerika med Venezuela i spidsen på den anden side. En truende krig mellem Colombia og Venezuela blev afværget i marts, men colombianske højre-militser har, ved hjælp af terror, i praksis overtaget kontrollen over flere venezuelanske grænse-kommuner. Selv i hovedstaden Caracas er de colombianske dødspatruljers indflydelse stigende.

Venezuela er en af hovedkræfterne i den venstreorienterede udvikling i Latin Amerika, og revolutionen betyder vigtig støtte og inspiration til bevægelser og processer i nabolandene. Det gør processen farlig for dem, der fortsat ønsker Latin Amerika som USA's baggård. Og enormt inspirerende for alle, der kæmper for folks selvbestemmelse og råderet over naturressourcer.

 

For flere analyser og nyheder fra Venezuela, tjek evt Venezuelanalysis.com

 

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: GgBnOK
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk