RELATEREDE ARTIKLER

En vej ud af krisen? Hvilken løsning for arbejderbefolkningen? Efter generalstrejken 28. april Brasilien ramt af første generalstrejke i 20 år Bliver Venezuela til et diktatur? Sandinisme eller "Danielisme"? Masseprotester over hele Mexico mod ”gasolinazo” - prisforhøjelser på el og benzin Historisk revolutionært massemøde Fidel Castro er død Skal vi stemme eller lade være? Temer opretter en komité for racerenhed Hilser freden velkommen, men presser på for social retfærdighed Bittersød eftersmag En blå bølge "Jordskredsvalget": Den bolivariske proces i krisetider »Vi vil have en hård venstrefløj, som fordømmer den politiske kaste og kæmper med arbejderne.« ”Der er ingen vej tilbage” "Hverken den 13. eller den 15. repræsenterer os" Vejen til folkemagt? Cuba: En sejr og et par risikomomenter Hvad har menneskerettighederne at gøre med en kanal i Nicaragua? Krise og modstand i Mexico Genvalg til Morales - revolutionær forandring stadig på dagsordenen? Den aktuelle debat handler om, hvordan man stopper offensiven fra den neoliberale højrefløj Kan et land have en revolutionær stat og en kapitalistisk økonomi? Vores Cuba Hernandez godkendt som vinder, anklager om valgsvindel Juni-vinden blæser stadig Da Pinochet inviterede nyliberalismen Ingen fredelig vej til socialisme Den folkelige opstand er retfærdig! Stop undertrykkelsen! Historien om en revolutionær Efter Chavez: Et muligt scenarie Nyt politisk landskab i Mexico Nederlag for højrefløjen, udfordringer til venstrefløjen “7. oktober: Chavez som præsident – 8. oktober: Ud med bureaukraterne” Argentinas eksempel fra 2001 Rio +20 og videre frem Topmøde i Venezuela starten på “ny historisk fase” Nye perspektiver for den antikapitalistiske venstrefløj Udsigt til et socialt og politisk forår Humalas sejr - et ryk til venstre Den neoliberale strategi slog fejl i Cuba Et farligt og modsætningsfyldt dokument Den venezuelanske revolution PT-valgsejr med bismag Venstrefløjen vinder valget, men højrefløjen gik frem Revolutionens udfordringer Den internationale situation sommeren 2010 Cochabamba viser vej Lav en aftale om jordens overlevelse! Solidaritet med indfødte folk fra den peruanske regnskov Konsolidering af kuppet i Honduras? Uafhængig kandidat udfordrer de to blokke Tiltrængt demokratisering af medierne Det herskende oligarkis kup Nationaliseringer og klassekamp Venstrefløjen sejrede Morales vandt – igen Alle er enige: De andre tabte Fri abort stoppet af veto Regionalvalg i Venezuela Mexico i krig Livet efter Fidel Hugo Blanco – arresteret og løsladt Peruviansk bondeoprører arresteret Karakteristiske træk ved erfaringerne fra Venezuela, Bolivia og Ecuador Historisk afstemning viser vilje til forandring Karakteristika ved udviklingen i Latinamerika Venezuelas arbejderbevægelse ved en skillevej Venezuelas revolution i krydsild

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Latinamerika

13.08.10 | Marea Socialista

Tip en ven      |    Print  

Venezuela: Forsvar og styrk den bolivarianske revolution med et bevæbnet og mobiliseret folk

Den 11. august genoptog Venezuela og Colombia diplomatiske forbindelser efter flere års konfrontationer, som kulminerede denne sommer med nye provokationer fra det colombianske regime.

Colombia truede med en væbnet intervention på venezuelansk territorium under det løgnagtige påskud, at Venezuela er hjemsted for FARC’s guerillabaser, hvorefter præsident Hugo Chavez besluttede at afbryde alle diplomatiske forbindelser med Colombia. Med udsigten til en mulig militær konfrontation udsendte den revolutionære organisation Marea Socialista i Venezuela, som Fjerde Internationale har venskabelige forbindelser med, nedenstående udtalelse den 28. juli 2010.

Provokationen fra Uribe (Colombias præsident fra 2002 indtil 7. august 2010, red) og narko-trafikanterne, som dominerer det colombianske regime, skubber spændingerne mellem Colombia og det bolivarianske Venezuela til det yderste. Højrefløjen, oligarkiet, og yankee-repræsentanterne i Venezuela fremstiller reaktionerne fra præsident Chavez som en vælgermæssig manøvre eller som et problem, der bliver udnyttet af regeringen af hensyn til propaganda og chauvinisme.

Men det er en fastslået kendsgerning, at der i de seneste måneder er sket en optrapning af USA-amerikanske troppebevægelser og særlige operationer på internationalt plan fra Mossad og CIA, som ikke kan opfattes som enkeltstående begivenheder. Vi har set tilstedeværelsen af betydelige militærstyrker i Mellemøsten for at true Iran; angrebet på det humanitære nødhjælpsskib til Gaza fra de israelske styrker, og ønsket om at ramme det palæstinensiske folk yderligere. Der er situationen i Afghanistan, de voksende spændinger mod Nordkorea ….

Det vil være naivt at tro, at alle disse operationer ikke hænger sammen. De omfatter en global strategi, som er forbundet med reaktivering af og manøvrerne fra den fjerde amerikanske flåde i Caraibien, med de syv colombianske militærbaser, som USA’s hær kan bruge, når den vil, med autorisationen til 46 krigsskibe og 13.000 marinesoldater om at blive udstationeret i Costa Rica; styrkelsen af baserne i Aruba og Curacao; tilladelsen til at genetablere sig i Panama, landgangen af tropper i Haiti …..

Uribes sidste tjeneste til de imperialistiske herrer
Efter det mislykkede forsøg på at blive genvalgt (se note) leverer Colombias præsident Uribe sin sidste tjeneste til sine yankee-herrer. Han fremprovokerer en situation med spændinger og konfrontation mod præsident Chavez’ regering, som kan ende med en alvorlig begivenhed og sætte hele regionen i brand.

Uanset om Uribes spillen med musklerne er udtryk for en gratis udfordring eller en reel provokation, så er opgaven for det revolutionære folk at forberede sig på det værst tænkelige scenarie. Vi, Marea Socialistia – en strømning af aktivister inden for PSUV (Venezuelas Socialistiske Enhedsparti), mener, at det er umuligt at bevare den overfladiske fred med forslag som dem, der er kommet fra Brasiliens præsident Lula.

”Brasiliens regering vil foreslå regeringerne i Colombia og Venezuela, at de samarbejder om overvågning af deres fælles grænse, med henblik på at få fastlagt en endelig løsning på deres konflikter,” sagde Marco Aurelio Garcia, som er udenrigspolitisk rådgiver for den brasilianske præsident.

Vi afviser kategorisk denne holdning. Man kan ikke tillade det fascistiske militær under Uribes regime at kontrollere venezuelansk territorium. Det ville være en klar overtrædelse af suverænitet og ville betyde, at man med begge ben falder i en fælde, som er sat op af imperialismen og Uribe. Det ville desuden indebære, at man accepterer hans løgne som sandheden.

For at forsvare processen: Styrk revolutionen
Generalsekretæren for OAS (Organisationen af Amerikanske Stater), den pro-imperialistiske Insulza, har i offentlige erklæringer haft den frækhed at hævde, at vores kontinent ikke har oplevet krige i de sidste 100 år, bortset fra mindre konfrontationer såsom dem mellem Ecuador og Peru eller mellem El Salvador og Hinduras.
Imidlertid har han på kynisk vis ”glemt” Malvinerkrigen (også kaldet Falklandskrigen, mellem Storbritannien og Argentina, i 1982, red.) , som – uanset det argentinske militærdiktatur – var et forsøg på at få nedlagt en af de sidste koloniale enklaver, mere end 400 år gammel.

Denne krig, som blev sat i scene af blodtørstige og feje generaler, fortæller os præcist ”med omvendt fortegn”, hvad der er nødvendigt for ikke at tabe en revolutionær proces på gulvet.

Initiativer for mobilisering af hele det revolutionære folk for at forsvare vores revolutionære proces
- På det militære plan
Mobilisér og sæt fart på fordeling af våben, for dermed at realisere den revolutionære befaling om at bevæbne folket. Udrust alle kampenheder (militser) på arbejdspladser, landet, universiteter, boligkvarterer. Ud over en styrkelse af træningen, skal præsident Chavez’ befaling fra maj 2009 gennemføres, om at våben skal placeres på arbejdspladser, uddannelsessteder og boligkvarterer, så de kan tages i brug, så snart det bliver nødvendigt. i alle kampenheder skal der herske den strengeste militære disciplin, kombineret med den største frihed til diskussion om de politiske skridt, som må tages for at nedkæmpe aggressionen fra USA/Colombia, hvis den kommer.

- På det økonomiske plan
Vi bifalder forslaget fra præsident Chavez om, at det ikke længere er nødvendigt at levere olie til USA i tilfælde af en aggression. Imidlertid anser vi dette skridt for utilstrækkeligt til at imødegå den kriseramte, men stadig meget magtfulde yankee-magt. Vi forslår følgende yderligere initiativer:

Umiddelbar konfiskation af al yankee-amerikansk og colombiansk kapital og multinationale virksomheder, som er til stede i Venezuela. Særligt dem, som er knyttet til de seneste kontrakter og koncessioner givet til selskaber (i samarbejde med den venezuelanske stat) i Orinoco-bæltet. Sæt alle disse konfiskerede virksomheder under arbejderkontrol (olie-, industri-, finans- og handelssektoren).

Formaliser arbejderkontrollen i olieindustrien og den petrokemiske industri en gang for alle, så den bureaukratiske ledelse kan stoppe, ligesom det er sket i el-sektoren og fødevareindustrien. Dette skridt er grundlæggende for at sikre, at det fortsat fungerer, at produktionen vokser, og for at forhindre den kontrarevolutionære elementer og deres sabotage i disse virksomheder.

Indfør statsmonopol på udenrigshandelen, for fødevarer, medicin, og alt hvad der er nødvendigt for at etablere en industri, som er helt uafhængig af imperilismen.

Slet al den offentlige gæld til de imperialistiske banker.

- I medierne
Forbud mod alle nyheder fra de imperialistiske medier om udvikling af aggressionen, hvis den kommer. Beslaglæggelse af medier, som ikke accepterer dette forbud eller som favoriserer imperialistiske aggressorer i deres reportager. Overtagelse af disse medier til revolutionære sociale organisationer, såsom det Nationale Fagforbund (UNT), fagforeninger, arbejderråd osv.

Marea Socialista, 28. juli 2010

Note: Præsident Uribes støtter forsøgte at få vedtaget en grundlovsændring, som skulle have givet ham mulighed for at blive valgt til præsident for tredje gang ved valget den 30. maj 2010. Forfatningsdomstolen afviste imidlertid forslaget. Hans embedsperiode udløb derfor den 7. august. I august 2010 blev han udpeget som næstformand for det FN-panel, som skal undersøge Israels angreb på en nødhjælpskonvoj den 31. maj 2010.

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 33

Intet pusterum til Lunde Larsen - For en skånsom og dedikeret hav- og fiskeripolitik

Den nyeste tumult i regeringen, efter at Karen Ellemann har måttet overtage fiskerimisteriet, og udenrigsministeriet fiskeristyrelsen, fra Esben Lunde Larsen, er udtryk for en virkelig skandale. Siden det i dølgsmål lykkedes den daværende VK-regering at privatisere den danske fiskebestand i 2007, har en systematisk privatisering af havet været på dagsordenen. Men privateje og profit er i direkte konflikt med den mest effektive og omsorgsfulde håndtering af vores fælles hav. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.