29.08.10 | Åge Skovrind

Tip en ven       |     Print  

Udlændingelov: Velkommen til veltilpassede udlændinge

Nye stramninger sorterer de svageste fra, krav til permanent ophold spænder ben for integration.

Dansk Folkeparti er umættelig i sine bestræbelser på at forhindre ikke-vestlige indvandrere. Allerede inden de seneste stramninger af udlændingeloven trådte i kraft den 1. august i år, gjorde partiet det klart, at dette års finanslovsforhandlinger skal bruges til at få gennemført nye tiltag, som forhindrer folk fra ikke-vestlige lande i at bosætte sig i Danmark. Nu vil Dansk Folkeparti have nedsat en kommission, som skal undersøge, hvor meget udlændinge med den forkerte hudfarve koster det danske samfund.

Kort før folketingets sommerferie vedtog et flertal bestående af V + K + DF den seneste ændring af udlændingeloven (L 188). Uden stor opmærksomhed og i et tempo, som en række høringsinstanser protesterede voldsomt imod, vedtog de tre partier en lang række ændringer om blandt andet skærpede udvisningsregler, styrket kontrol, inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde mv. Især handlede det om, at mulighederne for at få permanent opholdstilladelse i Danmark blev strammet endnu en gang.

Tidsbegrænset og permanent
Udlændingeloven skelner mellem tidsbegrænset og tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse.

Udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse kan få deres opholdstilladelse forlænget, hvis forudsætningerne for deres opholdstilladelse stadig er gældende. Men hvis forudsætningen ikke længere er til stede, for eksempel ved skilsmisse fra en dansker, eller hvis forholdene i en flygtnings hjemland forbedres, kan opholdstilladelsen ophæves. Man lever altså i en konstant risiko for at miste retten til at bo i Danmark. Dertil kommer risiko for udvisning, hvis man bliver dømt – alt afhængig af de regler, der på det gældende tidspunkt (måske efter nye stramninger) er i kraft.

Permanent opholdstilladelse giver en helt anden tryghed, og er desuden forudsætningen for, at man kan søge om dansk statsborgerskab. Nu er reglerne så igen-igen-igen blevet ændret.

Et uhyrligt monstrum
Formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist kaldte for nylig (se note) udlændingeloven et ”uhyrligt monstrum – helt uanset, hvilke holdninger man måtte have for eller imod udlændinge, asyl, opholdstilladelser, udvisning etc.”

Han skrev:

"Udlændingeloven, der jo oprindelig stammer fra 1983, er gennem de sidste 9 år, dvs. fra “systemskiftet” i 2001, hvor Venstre og Konservativ blev sat under formynderskab af Dansk Folkeparti, blevet ændret et utal af gange hvert eneste folketingsår. Det er i sig selv en uting, især når ændringerne ofte er affødt af et eller andet konkret tilfælde, som man så søger en lovmæssig ad hoc løsning på ude af sammenhæng med alle de andre bestemmelser i loven.

Men denne ustystematiske og sporadiske måde at lave loven om på har til resultat, at f.eks. § 9 om opholdstilladelser nu har 7 litreringer, dvs. der er § 9, § 9 a, § 9 b, § 9 c, § 9 d, § 9 e, § 9 f, og § 9 g. Endvidere har flere af disse paragraffer masser af stykker, ja helt op til 25…..!

Prøver man så at sætte sig ind i teksten og den forståelsesmæssige sammenhæng i disse regler om opholdstilladelse, bliver dette virvar en ren parodi på god lovgivningsskik."

Permanent ophold efter 4 år!
De nye regler giver nu mulighed for at få permanent opholdstilladelse efter kun 4 år, mod tidligere normalt 7 år.
Det kunne ligne en lempelse, men tag ikke fejl. Dansk Folkepartis modstand mod ikke-vestlige udlændinge er sikret i kraft af et nyt pointsystem, som i praksis skærper reglerne voldsomt for langt de fleste udlændinge. Det erklærede formål med de nye regler er at ”velintegrerede indvandrere hurtigere kan få permanent opholdstilladelse”, og samtidig ”bliver det sværere for dårligt integrerede indvandrere at få permanent opholdstilladelse” (aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 15. marts).

I praksis kræver det, at du har fast fuldtidsjob og er i stand til at bestå en eksamen i dansk på et relativt højt niveau (danskprøve 2), plus en del mere. Udlændinge med ingen eller ringe skolebaggrund er på forhånd udelukket.

Det nye er et pointsystem, hvor man skal have 100 points for at få permanent opholdstilladelse. Mange udlændinge vil aldrig kunne opnå så mange. Pointsystemet er skruet sammen, så der stort set kun er en måde, hvorpå man kan skrabe de 100 points sammen, og det tilgodeser de velfungerende og højtuddannede (læs: udlændinge med vestlig baggrund).

Pointsystemet
De 100 point opnår man ved at opfylde en række krav, hvor de vigtigste er:

  • 70 point opnået ved prøve i dansk (danskprøve 2) og arbejde i 2 ½ år inden for de sidste 3 år.
  • 15 point opnået ved dansk ”medborgerskabsprøve”, eller ved ”aktivt medborgerskab” gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.
  • 15 point opnået ved enten 4 års beskæftigelse inden for de sidste 4 ½ år, eller efter bestået uddannelse i Danmark, eller ved højere eksamen.

Det er de sidste 30 points, som er det nye. Der blev også stillet krav om 2 ½ års arbejde og danskprøve 2 før de nye stramninger, og gjorde det i praksis umuligt at få permanent opholdstilladelse for folk med svage skolekundskaber eller folk med ingen eller løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kravet om beskæftigelse er selvsagt i disse tider med voksende arbejdsløshed kun blevet sværere at opfylde for folk, som konkurrerer om jobs med dansktalende - med mindre man er højtkvalificeret og inviteret hertil af en virksomhed. Hvis udlændinge får et job, er det ofte midlertidige eller deltidsjobs, som ikke giver adgang til permanent opholdstilladelse, uanset hvor længe du har arbejdet.

Medborgerskabsprøven har endnu ikke været afholdt, men den vil bestå af 15 spørgsmål, hvoraf 10 skal besvares korrekt. Den vil ligge under niveauet for den såkaldte indfødsretsprøve, som man skal bestå for at blive dansk statsborger. Her dokumenterer man en viden om væsentlige danske emner såsom kong Christian den Fjerde, besættelsestiden og Olsenbanden. Prøven er i en bredere offentlighed især blevet kendt for at indeholde spørgsmål med kun forkerte svarmuligheder, og i øvrigt mange spørgsmål, som de fleste danskere ikke kan svare på.

Tilsvarende er det heller ikke endnu klart, hvad kravet om ”aktivt medborgerskab” præcist dækker over. Men det er da en tanke værd, hvordan danske klubber og foreninger fungerer i forhold til at invitere udlændinge med begrænsede danskkundskaber med i deres arbejde.

Sig nej til hjælp!
Blandt de nye stramninger er, at man i de sidste tre år før ansøgningen om permanent ophold ikke må have modtaget socialhjælp. Hidtil har det ikke været en forhindring. Det betyder, at du skal sige nej til tandlægehjælp eller medicintilskud, hvis du vil have permanent ophold i Danmark. Tager du imod hjælp fra kommunen, går der altså tre år mere, før du kan søge igen. Socialhjælp er dermed blevet et redskab til at udelukke folk fra integration – meningen var engang den modsatte.

Ligeledes tæller det heller ikke, hvis du er under uddannelse, selv om uddannelse så åbenlyst er en adgang til at blive integreret i det danske samfund.

Udenlandske kvinder, som har fået opholdstilladelse i kraft af ægteskab med en dansk mand, får heller ingen opmuntring i de nye regler. Mange kvinder må finde sig i vold og ydmygelser, fordi de mister deres opholdstilladelse, hvis de lader sig skille. Ganske vist siger reglerne, at der skal tages særligt hensyn til, om udlændingen har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast, men der bliver stillet urimelige krav til, at offeret selv dokumenterer overgrebet, at hun har forladt manden i tilknytning til volden osv.

S og SF støtter pointsystem
Det er deprimerende, men ikke overraskende, at regeringen igen sparker til de svageste grupper af udlændinge.

Udlændingelovgivningen vil blive et af de områder, hvor en ny regering bør få travlt med at rydde op. Spørgsmålet er så bare, hvad vi kan forvente fra en S-SF-regering – eller måske snarere: hvor langt den kan presses.

Til den seneste lovændring har S og SF afgivet fælles betænkningssvar, det samme har de Radikale og Enhedslisten. Bemærkelsesværdigt er det, at S og SF støtter ideen om et pointsystem. Dog anfører de to partier, at de er modstandere af, at deltidsarbejde og uddannelse ikke belønnes som arbejde. De skriver også, at tilskud til medicin kan være nødvendige for at passe sit arbejde.

De Radikale og Enhedslisten finder det meget negativt, at de nye regler favoriserer bestemte ressourcestærke personer, der kan klare de mange prøver og beskæftigelseskrav, og finder det uværdigt, at Danmark behandler de svageste udlændinge, der opholder sig fuldkomment lovligt i Danmark, på en inhuman måde. For eksempel vil lidt ældre flygtninge, der er analfabeter eller er ramt af stærke traumer på grund af tortur eller andre oplevelser i deres flygtningetilværelse, gøre det stort set umuligt at koncentrere sig og at lære et nyt sprog til nærved fuldkommenhed eller opfylde beskæftigelseskravene om f.eks. fuldtidsarbejde, skriver de to partier.

Bjørn Elmquists indlæg kan læses på Retspolitisk Forenings hjemmeside

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: ByIX73
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk