læs mere om: Trafik

09.10.10 | Svend Vestergaard Jensen

Tip en ven      |    Print  

Motorveje: Asfalt til udkanten

Som et plaster på såret vil regeringen give 150 millioner kr. og en stump motorvej til "udkants-Danmark" for at imødegå oprør, især i egne rækker i det vestjyske.

Der er tale om en særlig gave til en række "venstreudbrydere" i det nordvestjyske, et slags politisk "hold kæft-bolsje", som en trafikforsker udtrykte det. Som om flere trafikpolitiske absurde motorveje kan bringe vækst i udkanten af Danmark.

En meningsløs stump motorvej ud i det blå, der intet positivt vil forandre i en del af "udkants-Danmark". Begrundelsen for den er, at den skal gå til et nyt superhospital, der er projekteret til området. En motorvej til hospitalet, hvis man da har bil og bor i den rigtige retning!

Svagt trafikalt grundlag
En motorvej mellem Herning og Holstebro, hvor der i forvejen ligger en landevej - rute 18, hvor der i døgnet kun kører mellem 10.000 og 11.000 biler eller knap syv biler i minuttet. Samt en jernbane, der udmærket kan udbygges og forbedres med flere tog, veksling mellem hurtige tog og tog, der standser ved alle stationer, mere komfort, flere stationer, osv.

2,5 mia. kr. koster anlæggelsen af motorvejsstrækningen på 35 kilometer, dvs. i praksis noget over 3 mia. kr., da den slags projekter næsten altid overskrides væsentligt. Projektet er ikke med i det store trafikforlig fra 2009, der omfattede alle partier undtagen Enhedslisten.

Motorvej afvikler
Vejen til Løkke-land fører her ikke nødvendigvis til regeringens hovedmålsætning, mere vækst - forstået som økonomisk vækst - der hvor det var tiltænkt. Flere motorveje, flere job - synes at være logikken i regeringens vækstfilosofi. Men hvad er realiteterne og erfaringerne for de mange mindre samfund, der får en bid af motorvejsmilliarderne?

De hurtige trafikruter er de store virksomheders middel til at blive endnu større, fordi hurtig og billig transport betyder, at de kan udvide deres område og udkonkurrere alle de små og mindre virksomheder. Hvad det betyder i lokalområderne, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig med tab af arbejdspladser, butikker, m.v.. Vejene skaber ikke job. De får blot folk til at bevæge sig mere og over længere afstande.
Egentlig burde politikerne, detailhandlen, fagforeningerne, beboerforeninger med flere slå alarm, inden det er for sent. Men desværre er det jo sådan, at mange politikere stadig tænker, som skete trafikken med hestevogne. Dengang måtte man med hestevogne gøre holdt for hver 20-30 kilometer, og der hvor mange gjorde holdt, opstod der handel og liv. Derfor var det engang en fordel at lokke trafik gennem sit område.

På skinner
Med den hurtige trafik på motorveje er det anderledes. Der er ikke behov for at gøre holdt. Derfor får folk nær en motorvej kun de negative følger: Røg, støj og møg og afvikling af eksisterende samfundsfunktioner.

Vil man have glæde af forbipasserende, skal de standses. Kun hvor trafikken gør holdt, kan der komme positive virkninger for det lokale samfund. Derfor vil en miljø- og trafiksikring af eksisterende veje samt udvikling af jernbaner være betydelig mere til gavn for befolkningen i udkantsområder. Det giver arbejdspladser både til anlæg og i det lange løb et langt bedre miljø såvel socialt som fysisk. For slet ikke at snakke om økologisk omstilling af hele samfundet.

I modsætning til forbedret jernbanedrift skaber en ny motorvej ingen varige arbejdspladser af betydning. Samtidig er der aldrig påvist nogen direkte sammenhæng mellem vækst og motorveje.

Sugerørseffekten
Det er de små lokalsamfund, der bliver taberne, når der bygges motorveje. Eller for at sige det på en anden måde: Det bliver lettere at køre ind og handle i storcentret, hvis der kommer en motorvej. Det kaldes sugerørseffekten, og den betyder, at motorvejen vil suge livet ud af de små bysamfund og centralisere økonomi og handel i de større byer. Der hvor væksten er i forvejen.
De fleste byer og mindre bysamfund har gennem tiderne opbygget et handelsliv, der gør, at folk i området kan købe stort set det, de har behov for, og ikke skal køre langt hver uge for at handle ind. Men meget er ændret i de seneste årtier, og med etablering af motorveje går afviklingen stærkt. Med en motorvej lige uden for byporten vil meget forandres.

Blot få butikkers lukning vil betyde ændret handelsmønster. Folk kan pludselig ikke få dækket indkøbsbehovene lokalt. De kan derfor lige så godt tage bilen, hvis man har en, og handle ind hos det større indkøbscenter. Det ligger ganske vist noget længere væk, men tilbuddene er der også. Det viser de reklamer, storcentrene, m.fl. sender længere ud - mange kilometer fra centret. Konsekvenserne er ødelæggelse af eksisterende butiksstruktur. Taberne bliver lokalbefolkningen og de mindre butikker og miljøet, med alt hvad dette fører med sig.

CO2-udslippet glemmes igen
Flere jyske motorveje med samme konsekvenser er på tegnebrættet: Århus-Hammel-Viborg, motorvej langs Hærvejen, motorvejsbro over Kattegat. Dette ud over de motorveje, der allerede er ved at blive etableret - Herning-Vejle, Herning-Århus og Sønderborg-Rødekro.

Heller ikke her samtænkes planerne med hinanden. Nye tiltag vurderes ikke ud fra at mindske CO2-udslippet. Tværtimod vil sådanne projekter øge udslippet betragteligt. Det er velkendt, at biltransporten - såvel lastbiler, varebiler som personbiler - står for over en tredjedel af udslippet. Den bilbaserede tranport må erstattes af øget offentlig, kollektiv transport og udskifte de fossile brændstoffer med vedvarende energikilder. Desuden må lokale samfundsfunktioner fastholdes, der hvor folk bor og arbejder. Og her er der ikke brug for flere overflødige motorveje!
 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 33

Intet pusterum til Lunde Larsen - For en skånsom og dedikeret hav- og fiskeripolitik

Den nyeste tumult i regeringen, efter at Karen Ellemann har måttet overtage fiskerimisteriet, og udenrigsministeriet fiskeristyrelsen, fra Esben Lunde Larsen, er udtryk for en virkelig skandale. Siden det i dølgsmål lykkedes den daværende VK-regering at privatisere den danske fiskebestand i 2007, har en systematisk privatisering af havet været på dagsordenen. Men privateje og profit er i direkte konflikt med den mest effektive og omsorgsfulde håndtering af vores fælles hav. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.