16.04.08 | John Jessen

Tip en ven       |     Print  

SF og Enhedslisten: Hvad er forskellen?

Trine Pertou Mach er medlem af SF's hovedbestyrelse og suppleant til Folketinget. Per Clausen er folketingsmedlem for Enhedslisten. På Socialistisk Påskeseminar diskuterede de to forskellene på de to partier.

Trine lagde for med at fastslå nogle forskelle i de to partiers måde at føre politik på: For det første at SF ikke har så stærkt fodfæste i de sociale og faglige bevægelser som Enhedslisten, selv om hun mente, at det er under forandring med stigende kontakt, tilstedeværelse og samarbejde. For det andet mente hun, at SF er åbne for forhandlinger med andre partier uden på forhånd at sætte ultimative grænser for, hvad partiet vil være med til – modsat Enhedslisten, som vælger de rene hænder.

Per pointerede først, at selv om ordene i de to partiers programmer kan være de samme, er der afgørende forskelle i den politiske praksis. Han tilføjede, at det nye forslag til 3-års program for SF f.eks. alene drejer sig om omfordeling – ikke om ændring af ejendomsformerne. I et interview i Weekendavisen har Villy Søvndal tydeliggjort det med en udtalelse om, at det ikke er afgørende, hvem der ejer virksomhederne. Som et aktuelt eksempel nævnte Per energipolitikken, hvor SF støtter en delvis privatisering af DONG med det argument, at det er bedre at være med til at sælge 49 procent af aktierne i det offentligt ejede selskab end at lade de andre partier sælge det hele. Enhedslisten har sagt nej til udsalget med den konsekvens, at partiet hermed er udelukket fra hele energipolitikken.

Per tilføjede, at SF’s accept af markedsøkonomien og liberaliseringen også kommer til udtryk, når Ole Sohn taler om, at manglen på arbejdskraft risikerer at føre til overophedning af økonomien – i stedet for at lægge vægt på, at en sådan situation stiller arbejderne stærkere i forhandlinger med arbejdsgiverne.

Trine bemærkede hertil, at de fleste i SF stadig opfatter sig som socialister.

Venstrefløjen og EU
I forhold til EU mente Trine, at SF nok har svækket sin kritik på grund af partiets ambition om at komme i regering, men hun mener, at det er nødvendigt at bruge EU som et forum for den politiske kamp på lige fod med Folketinget og kommunalbestyrelserne.

Per bemærkede, at problemet i at acceptere EU som politisk slagmark ligger i, at venstrefløjen på forhånd er dømt ude, fordi hele unionens grundlag er accept af det fri marked for både kapital, varer og arbejdskraft. Han erkendte dog, at Enhedslisten ikke har et klart alternativ til EU udover mere generelle krav om en form for internationale handelsaftaler, der tilgodeser de fattigste lande – men uden at acceptere, at en overnational organisation som f.eks. WTO må kontrollere, at aftalerne overholdes.

En tilhører spurgte, hvorfor SF har været tavse i forhold EU-domstolens afgørelse om, at fagforeninger kun kan kræve mindsteløn for udenlandske arbejdere og ikke har ret til at strejke for at få mere. En anden spurgte, hvordan SF vil stille sig, når Folketinget skal tage stilling til gennemførelsen af EU’s beslutninger som f.eks. denne dom i Waxholm-sagen og f.eks. godkendelse af pesticider, som kan true grundvandet.

Trine svarede, at hun selv kun er suppleant til Folketinget, men at SF forhåbentlig vil stemme imod i begge tilfælde.

Per bemærkede, at flere i SF’s folketingsgruppe er klar over, at konfliktretten skal sikres, før den nye EU-traktat kan godkendes – og tilføjede, at dommen fra EU-domstolen modsiger den hidtidige tolkning af Lissabon-traktaten. Han så det som et problem, at partier med et positivt syn på EU, som SF, åbenbart altid skal være tilhængere af nye traktater.

SF i regering?
Per argumenterede for, at venstrefløjens partier kan anbefale, at Socialdemokraterne danner en regering, men at de selv skal holde sig udenfor en sådan regering, fordi der skal være en opposition til venstre for regeringen. Han spurgte, hvorfor det var vigtigt for SF at komme i regering, når erfaringen med f.eks. Dansk Folkeparti er, at det kan give stor indflydelse at stå udenfor, hvis partiet er nødvendigt for, at regeringen kan få flertal.

Trine svarede, at indflydelsen i regering kan være større, at SF vil stille betingelser, og at det i alle tilfælde vil være partiets hovedbestyrelse, der skal afgøre, om partiet kan godkende grundlaget for at gå i regering eller ikke.
På et spørgsmål om, hvem der bestemmer i SF, svarede Trine, at forskellige medlemmer af hovedbestyrelsen har forskellige hellige køer, og at et regeringsgrundlag må være en samlet pakke, hvor det kan være nødvendigt at acceptere 24-års reglen mod f.eks. at få forbedringer på ti andre områder.

En tilhører bemærkede, at erfaringen i Europa ikke er, at en venstrefløj i regering styrker kampen for en socialistisk udvikling, men tværtimod, fordi det svækker bevægelsernes kamp.

Er SF gået til højre?
Trine mente, at SF generelt er gået til venstre, efter Villy Søvndal blev valgt som formand. Per var enig i, at formandsvalget var udtryk for en sejr til venstrefløjen i SF og mente, at forslaget til en tre-årsplan for SF’s arbejde afspejler dette, bl.a. med støtte til bevægelserne udenfor Folketinget. Han tilføjede, at fremgangen for SF ved valget i november må opfattes som en relativ venstredrejning, fordi de nye vælgere opfatter SF som et alternativ til venstre for Socialdemokraterne.

Trine var enig, selv om hun bl.a. selv har kritiseret Villy Søvndals udtalelser om, at indvandrere skal tilpasse sig kulturen i Danmark. Hun mente, at problemet er, at udtalelserne støtter et billede af, at »de fremmede skal skride«, hvis de ikke er tilfredse. Samtidig så hun det positive i, at der er slået hul i myten om, at venstrefløjen bare er halal-hippier. Hun er dog imod en ændring af retspolitikken og tager afstand fra retorikken om menneskelige armlænker og lignende. Hun mener ikke, at der er tale om et reelt politisk skred i SF og synes, det bekræftes af partiets forslag om udvidet SSP-samarbejde og social mandsopdækning, som blev fremlagt i forlængelse af afbrændinger af bl.a. biler og skoler flere steder i landet i starten af februar. Hun tilføjede , at hun samtidig har kritiseret, at hverken hovedbestyrelsen eller folketingsgruppen var konsulteret, før udtalelserne blev fremsat. Hun ser det som en fælles opgave for SF og Enhedslisten at dreje Socialdemokraterne til venstre og fastslog, at SF hverken kan eller skal vælge mellem Socialdemokraterne og Enhedslisten.

Har SF fået resultater?
En tilhører spurgte, hvilke resultater SF har fået ud af at få beskidte fingre, og en anden bemærkede, at hvis man har den politiske holdning, at man som parti skal give køb på noget for at få noget andet. bliver det i praksis til, at man tager noget fra nogen, f.eks. arbejdsløse, for at give noget til nogle andre, f.eks. særligt udsatte grupper. Sådan er f.eks. indholdet i den aftale om satspuljemidler, som SF i årevis har været med i.

Trine svarede, at man godt kan argumentere for satspulje-aftalen, og at det er målet for SF at finde en god balance mellem partiets principper og de politiske resultater. Hun tilføjede, at der er en løbende kamp i SF om holdningen til EU, fordelingspolitik og markedsgørelse, og at denne kamp nok ikke bliver mindre med de mange nye medlemmer nu, hvor partiet har fordoblet sit medlemstal på et år.

Samarbejde mellem SF og Enhedslisten?
En tilhører efterlyste initiativer fra Enhedslisten til et forpligtende samarbejde med SF. Trine mente, at SF og Enhedslisten kan arbejde sammen i bevægelserne, men at det kræver noget fra begge parter. Som eksempel nævnte hun, at SUF i København. reelt havde skubbet SFU ud af kampen for et ungdomshus, fordi SFU havde taget afstand fra hærværk i forbindelse med aktionerne.

Per svarede, at Enhedslisten samarbejder med SF i Folketinget, men at det er meget afhængigt af de enkelte personer.

Trines konklusion var, at det er nødvendigt at dyrke de fælles holdninger i SF og Enhedslisten med målet om, at der bliver flere venstreorienterede aktivister – også internationalt.
 

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: jYPX5s
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk