30.01.12 | Federico Fuentes

Tip en ven       |     Print  

Venezuela: Topmøde i Venezuela starten på “ny historisk fase”

Et topmøde af meget stor betydning blev afholdt i Venezuela den 2-3. december. 200 år efter at Latinamerikas frihedskæmpere første gang rejste kampråbet for et samlet Latinamerika, mødtes 33 statsledere fra hele regionen for at danne Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC).

For Latinamerika repræsenterer topmødet endnu et skridt væk fra kontinentets traditionelle rolle som USA’s baggård og dets voksende rolle som en selvstændig aktør i international politik.

Ressourcer
Betydningen af denne nye institution i international politik kan ikke overvurderes. Det samlede BNP for landene i CELAC gør sammenslutningen til den tredje største økonomi i verden. Sammenslutningen står også for verdens største oliereserver og verdens største og tredje største producent af hhv. fødevarer og energi.

CELAC bygger også på allerede eksisterende interregionale organer og eksperimenter.

Blandt disse er Unionen af Sydamerikanske Nationer (UNASUR), UNASURs Forsvarsråd, Sydbanken (som kun afventer en godkendelse i Uruguays parlament for at kunne etablere en bank, som vil råde over 20 mia. US-dollar til udviklingsprojekter), og oprettelsen af handelsmekanismer mellem nogle lande, som erstatter den amerikanske dollar med lokale og nye regionale valutaer.

Et andet vigtigt integrations-initiativ er den Bolivarianske Alliance af Folkene i Vores Amerika (ALBA), en anti-imperialistisk blok af ni lande, som oprindeligt blev dannet af de socialistiske regeringer i Cuba og Venezuela.

CELAC udelukker eksplicit USA og Canada.

Omvendt med Cuba, som har været udelukket fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), fordi landet har turdet udfordre USA’s imperium og gennemføre en revolution. Cuba blev ikke alene optaget, men blev også udvalgt til at være vært for CELAC-topmødet i 2003. Chile er allerede valgt som vært i 2012.

Nogen siger allerede, at konsolideringen af CELAC vil udgøre den sidste pind til OAS’ ligkiste, som traditionelt er domineret af de magtfulde naboer i nord.

 

Ecuadors præsident Rafael Correa sagde den 29. november: Vi tror, at vi behøver en dybtgående ændring i det inter-amerikanske, først og fremmest latinamerikanske, system, fordi USA’s tunge magt [i OAS] er tydelig.”

“Vi har brug for et andet system … hvor vi diskuterer vores problemer i regionen, ikke i Washington [organisationens hovedkvarter], hvor institutioner, som er fjernet fra vores vision, traditioner, værdier og behov, ikke bliver os påtvunget.”

Samme dag sagde Bolivias vicepræsident Alvaro Garcia Linera, at topmødet repræsenterer “en møde for folkene, som forsvarer vores fremtid uden overvågning, uden fadderskab, så vi sammen kan finde en løsning på vores problemer, uden USA’s tilstedeværelse.”


Imperialistisk svækkelse
Dette skridt kommer på et tidspunkt, hvor USA’s økonomiske og politiske magt er på retur, og hvor EU star på randen af kollpas.

“Latinamerika er et kontinent i bevægelse, som står over for en verden i krise,” sagde Garcia Linea. ”Latinamerika er avantgarden i verden i forhold til ideer, i forhold til forandringer, i forhold til forslag til gavn for folk og menneskeheden.”

Luis Bilbao, redaktør af det latinamerikanske magasin America XXI, skrev i en artikel den 28. november, at CELAC udgør ”en mulighed uden fortilfælde for at regionen placerer sig som udgangspunkt for en ny fase i menneskehedens historie.”

Latinamerika står i en unik situation i kraft af den globale sammenhæng, som er præget af tre faktorer: ”Det latinamerikanske kontinent fastholder en dynamik med regional samling, mens alle andre [kontinenter] lider af voldelige centrifugale kræfter, indtil nu har det lidt mindre på grund af recessionen i de imperialistiske centre; [og] inden for denne heterogene helhed eksisterer der en livskraftig kerne, som – stillet over for kapitalismens kollaps … har rejst et flag for socialismen i det 21. århundrede.”

USA har forsøgt alle muligheder for at stoppe CELAC. Tidligere præsident i Colombia, Alvaro Uribe og marionet for USA, står for det seneste forsøg.

En artikel på Venezuelanalysis.com fra den 28. november sagde, at under en rejse for at møde Venezuelas højreorienterede opposition, opfordrede Uribe dem til at udsende en “offentlig erklæring”, som tog afstand fra det voksede venskab mellem Colombia og Venezuela.

Under Uribes præsidentperiode forværredes forholdet mellem Venezuela og Colombia til noget nær krig. Uribe arbejdede også indefra for at underminere fremskridt for UNASUR.

Selv om Colombias præsident Manuel Santos på hjemmefronten har fortsat meget af Uribes nyliberale og repressive politik, har han, ifølge Venezuelaanalysis.com ”ført en markant anderledes politik hvad angår udenrigspolitik, med en målsætning om at integrere Colombia i regionale organisationer og genetablere bilaterale relationer med andre latinamerikanske lande.”

Dette betyder ikke, at den colombianske regering, eller mange andre latinamerikanske lande, ikke længere følger diktaterne fra USA’s udenrigspolitik i regionen, eller at alle er enige i, at CELAC automatisk skal erstatte OAS.

Det betyder heller ikke, at der ikke er store forskelle på, hvordan man konfronterer den globale økonomiske krise og imperialistiske krige, som for eksempel det seneste NATO-angreb på Libyen.

Bilbao noterede, at man ikke kan forvente et entydigt, fælles svar på udfordringerne for CELAC, ”men det er muligt at finde en minimum-fællesnævner”.

Ideen om at USA’s baggård skaber sin egen baggård for i fællesskab at løse problemerne, uden udefra kommende indblanding, er et vigtigt udgangspunkt.

Venezuela går i spidsen
At topmødet blev afholdt i Venezuela var et dobbelt slag mod USA’s interesser. Efter at have ført en nådesløs kampagne for at ødelægge Venezuelas bolivarianske revolution, var det en kendsgerning, at landet blev valgt som vært for topmødet. Det underminerede løgnene fra Washington og de borgerlige medier om, at Venezuela står isoleret i regionen.

Dertil kom, at tilstedeværelsen af en rask præsident Hugo Chavez, hvis kræftsygdom havde udsat topmødet fra juli måned, har slukket forhåbningerne om, at sygdomsproblemer kunne fortsætte der, hvor USA-støttede kup og destabiliseringsplaner mod Chavez mislykkedes.

I stedet har Chavez erklæret, at han er klar til at opstille til præsidentvalget den 7. oktober 2012.01.30

Som svar på Chavez’ opfordring til at danne en ”stor patriotisk pol” af partier og sociale bevægelser til at støtte hans genvalg på en platform for uddybning af revolutionen, skrev over 32.000 organisationer under på kampagnen i løbet af registreringsperioden på fire uger, som startede i begyndelsen af oktober.

Meningsmålinger viser en støtte til Chavez på over 50 procent. Den USA-støttede opposition er fortsat ude af stand til at finde nogen kandidat, som seriøst kan udfordre ham.

I reaktion herpå sætter USA fart på en stor kampagne, som skal forsøge at forhindre et nyt mandat til Chavez’ anti-kapitalistiske politik.

Journalisten Eva Golinger skrev i en artikel på chavezcode.com den 11. august, at USA allerede har budgetteret med 20 millioner dollar til at finansiere oppositionen i 2012. Et andet vigtigt redskab er kapitalistisk hamstring og spekulation i fødevarepriser for at fremprovokere mangelsituationer og forstærke inflationen, som allerede ligger over 22 procent på årsbasis (2011).

De store erhvervsbosser brugte med succes denne taktik til at få nedstemt et forslag fra Chavez til forfatningsændring, som var sat til folkeafstemning i 2007, og sikrede dermed oppositionens eneste valgsejr i 12 år.

Den 27. november sagde Chavez, at i dagene forinden konfiskerede den Bolivarianske Nationalgarde 127.000 kg ris, 132.000 kg majsmel, 256.000 kg mælkepulver, 85.000 liter planteolie, 246.000 kg sukker og 10.500 kg kaffe – som alt sammen på ulovlig vis var hamstret af private firmaer.

Et af firmaerne, det italiensk-ejede Parlamat, udsendte en erklæring i flere dagblade den 26. november. Her hed det, at det var ”mærkeligt”, at regeringen konfiskerede 210.000 kg mælkepulver fra deres lagre, eftersom det skulle leveres til det statslige distributionsselskab CASA, i henhold til en underskrevet kontrakt.

Chavez svarede næste dag: ”Vi fandt Pamalat hamstre mælk, og det er typisk for borgerskabet… de tror, at vi er tåber eller idioter … de herrer fra Parmalat, vi er ikke dumme!”

Han beordrede en storstilet efterforskning af firmaet og mindede Parmalat om, at hans regering har magten til at ekspropriere firmaet, hvis det fortsætter med denne type handlinger.

Nationaliseringer
Den 14. oktober skrev Reuters en artikel, som citerede en række tal fra Conindustria, en venezuelansk erhvervssammenslutning, for at vise, at 459 firmaer er blevet nationaliseret i år [dvs. i 2011, red]. For hele perioden siden Chavez kom til magten, vurderede nyhedsbureauet tallet til 1045.

Dette har sikret, at staten spiller en ledende rolle i strategiske sektorer som olie, elektricitet, cement, stål, telekommunikation samt fødevareproduktion og-distribution.

Dagen efter Chavez’ svar offentliggjorde Parmalat et nyt åbent brev og tilbød sin ”dybeste undskyldning” for at have forsømt ”en passende kommunikation om, hvad der var sket” med hensyn til mælkepulveret. Firmaet lovede at støtte regeringen med at sikre, at befolkningens behov bliver dækket.

Parmalat er ikke det eneste firma, som Chavez har beordret at overvåge. Han nævnte Colgate Palmolive, Pepsi Cola, Heinz, Nestle, Coca Cola, Unilever, Glaxo Smith Kline og Polar, Venezuelas største fødevarefirma.

Disse er blandt de firmaer, som er underlagt priskontrol med 18 produkter inden for fødevarer, hygiejne og husholdning, som har været i kraft siden den 22. november.

Siden 2003 har regeringen pålagt forskellige vigtige fødevareprodukter en priskontrol.

Under den nye Lov om Fair Omkostninger og Priser er prisen på de 18 produkter frosset fast indtil midten af december [2011, red]. Den nyoprettede Nationale Superkontrol med Fair Omkostninger og Priser overvåger, at de firmaer, som producerer disse varer, offentliggør regnskaber for deres omkostninger for at fastlægge en rimelig salgspris.

Fra den 15. december skal disse priser være påstemplet varen. Firmaer, som ikke overholder reglerne, vil blive pålagt sanktioner.

En anden fase, som omfatter medicinalvarer, vil starte i januar.

Den 7. november fortalte Chavez på den statslige tv-kanal VTV: “Vi kan ikke give de store erhvervsfolk og store virksomheder frihed til fortsat at plyndre venezuelanernes lommer.”

Den ny lov var, ifølge Chavez, “nødvendig og var del af en strategi for statsintervention i økonomien, som er et element i overgangen fra kapitalisme … til socialisme.”

Ingen tvivl om, at denne kamp mellem socialistisk demokrati og markedets diktatur vil fortsætte med at koge op, efterhånden som præsidentvalget nærmer sig.

Udfaldet af denne kamp vil få betydning ikke kun for Venezuelas fremtid, men også for CELAC og resten af verden.

Artiklen er oversat fra den australske ugeavis Green Left Weekly af Karina Skov. Artiklen blev bragt den 3. december 2011.

 

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: dDCXk0
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk