06.02.12 | Svend Vestergaard Jensen

Tip en ven       |     Print  

Erhvervsskolerne: Frafald må stoppes

Det har længe været et kendt fænomen, at frafaldet for unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk er stort på erhvervsskolerne, de tidligere tekniske skoler. Men tallet kan overraske.

Ikke mindre end 55 procent af dem, der begynder på erhvervsskolerne, dropper ud igen. Det er et dobbelt så stort frafald i forhold til etniske danske unge mænd på disse skoler. Det viser en undersøgelse fra Anvendt Kommunalforskning. I forvejen er der relativt stort set frafald på erhvervsskolerne, også blandt etnisk danske elever og blandt kvinder, uanset etnisk oprindelse.

Frafaldet for de etniske mindretals unge mænd kan have flere forklaringer: Manglen på praktikpladser, at virksomheder ikke tager en praktikant med udenlandsk klingende navn, for svag folkeskoleuddannelse, usikkerhed med hensyn til, hvad elever vil med deres liv.

Ministeren for området, socialdemokraten Christine Antorini, foreslår blandt andet et læseløft i folkeskolerne, hvilket næppe vil løse problemerne for dem, der pt er på erhvervsskolerne eller dem, der dropper ud. Men dog godt for de fremtidige årgange. Desuden knytter ministeren også det tiltag på, hvor der i Folketinget blev besluttet at oprette 3000 flere skolepraktikpladser, takket være Enhedslistens forslag til finanslov.

Socialistisk Information har snakket med Christian Træholt, der formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO), om det store frafald på skolerne blandt de etniske mindretals unge mænd. Han siger:

”Mange unge fra etniske mindretal har det svært her. Mange har ikke fået en god afslutning på deres folkeskole, som blandt andet har den virkning, at deres sproglige kundskaber giver dem problemer. De er også tit udsat for simpel racisme, der i mange tilfælde betyder, at det er svært at finde en praktikplads.”

Frafald og omvalg
”Erhvervsskolerne er alternativet for de fleste til de gymnasiale uddannelser. Det vil sige, at her går også de elever, som i uddannelsessammenhæng er de mest ressourcesvage . Den enkelte elev står alene, når der skal findes en praktikplads. Selv om der er taget gode initiativer for at hjælpe her – f.eks. hjemmesiden praktikpladser.dk”

For få år siden blev skolepraktikken afskaffet ved en aftale mellem alle borgerlige partier, inklusiv Det Radikale Venstre. Eller mere præcist: Kvoten med skolepraktik blev skåret ned, så den reelt ramte nulpunktet på alle skoler. Den er nu åbnet op igen gennem finansloven, som har betydet 3000 skolepraktikpladser.

”De 3000 skolepraktikpladser pt har også betydet, at lønnen her er fordoblet. En ”rigtig” praktikplads betød løn. En skolepraktikplads var en skolepraktikløn, som var en statslig ydelse. Den er nu steget fra 23 kroner i timen til 46 kroner i timen”, påpeger Christian Træholt.

Han understreger samtidig, at man må skelne mellem frafald og omvalg:

"Mange elever vil prøve noget andet og skifter f.eks. fra tømrer- til murerfaget. Problemet er dem, der falder helt fra. Mange forsvinder helt ud af uddannelsessystemet og ender i socialsystemet. Nogle finder et ufaglært arbejde en periode. Andre vil have mere skolegang og vælger HF-fag eller en anden teknisk uddannelse”.

Mentorer
Det helt store problem er altså dem, der falder helt fra og mister modet, måske fordi kunne finde en praktikplads.

"Og de rammer ind i en voksende ungdomsarbejdsløshed, samtidig med at flere ufaglærte jobs forsvinder”, tilføjer Christian Træholt.

Men hvad kan der gøres? Et af svarene fra EEO-formanden er en bedre støtte fra lærere og mentorer: ”Den personlige relation til en voksen, en der er noget ældre, er vigtig på skolerne. På de gymnasiale uddannelser er der klassekammeraterne. Men på erhvervsskolerne er folk hurtigt spredt for alle vinde”, siger han og tilføjer:

”Alle dem, der har problemer på skolerne, skal have den hjælp, de har brug for. En lærer kunne sætte sig sammen med en elev og hjælpe med at stykke en uddannelsesplan sammen til ham eller hende. Eller der burde kunne trækkes mentorer ind, f.eks. kunne det være en ældre tømrer, der kunne agere som en hjælp, ”en hygge-mentor” for en elev eller flere”

Mentor-funktionen bliver ikke mindre, når elever er droppet ud, påpeger Christian. Det er vigtigt, at der er nogen, som kan forstå, hvad problemet går ud på og motivere den unge til at komme videre – "og ikke som nu, hvor folk presses ud i endnu et uddannelse eller måske rettere – endnu et uddannelsesforsøg”

Også lærerens rolle er vigtig, og derfor er det et problem med de mange lærerfri timer:

”Mange elever har svært ved at fokusere. Det er et problem, når der er mange lærerfri timer. Lærerrollen er vigtig – en person, man kan stille spørgsmål til. Samtidig må eleverne på skolerne også kunne føle, at de er vigtige, at der er noget at stå op for om morgenen, at nogen forventer noget af dig. Hvis du ikke er der, så hvorfor kommer du ikke? Det skal ikke forstås som en kontrolfunktion, men en bekymring”.

EEO's krav
Hvad gør jeres egen organisation ved det store frafald, og hvilke krav stiller I?
”Praktikpladsproblemet er det centrale. Det rammer bredt over hele linjen. Vi mener også, at de lærerfrie timer skal afskaffes. Alle lærere skal have et pædagogikum, der skal fornys hver femte år."

"Vejledningen skal være bedre. I folkeskolens ældste klasser skal de unge have mere hjælp til at vælge den rigtige uddannelsesretning. Der er mange ting, som skal forbedres, men jeg vil gerne rose ministeriet for kampagnen ”Godt du kom!” – en kampagne, man satte i gang mod det store frafald på erhvervsskolerne”, slutter Christian Træholt.

 

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: CX9j63
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk