25.02.12 | Svend Vestergaard Jensen

Tip en ven       |     Print  

Kommentar: Politisere – ikke markedsgøre seksualiteten!

I kampen for sociale forbedringer, hvad enten det handler om at forsvare velfærdsgoder eller at ændre tingenes tilstand til det bedre, synes seksualpolitik ikke at være særlig langt fremme på listen over problemstillinger og krav, der bør være fokus på.

Det kan forekomme ulogisk, for retten til ”et godt liv” må vel også omfatte et godt seksualliv. Det er på en eller anden måde gemt væk, og alligevel fylder det meget hos hver enkelt, ligesom det har stor betydning for samfundets tilstand, herunder dets forandring.

Hvis vi antager, at et tilfredsstillende seksualliv er en nødvendig forudsætning for mental sundhed, er der grund til bekymring. Socialistisk Information har tidligere skrevet om, at seksualitet bliver reduceret til en vare og fungerer som et forbrugsobjekt. Pornoficeringen af det offentlige rum, reklamer og andre former for seksualisering af offentligheden hjælper overalt til denne tendens og udvikling. Spørgsmålet er, om alt dette påvirker seksualiteten i et samfund, hvor meget fremtræder som sex?

Noget tyder på en modsætning. Jo mere seksualiteten fremtræder som ”vare”, vareformsrelationer, jo mindre og utilfredsstillende er folks seksualliv, og jo mere problematisk synes den at være i folks liv. Disse ”varerelationer” gør især kvinder til seksualobjekter, ikke mindst i reklamens verden. En tingsliggørelse af kvinder baseret på magt og roller, der helt knytter an til det patriarkalske samfund, der er langt ældre end kapitalismen, hvis grundelement er vareproduktion.

Mistrivsel
Det er ikke, fordi folk ikke anser sex for vigtig. På trods af denne konstatering viser nyere undersøgelser en udbredt tendens: Udækkede behov, manglende lyst og svigtende funktion på det seksuelle område er udbredt i Danmark. Forskningsresultater viser, at ca. 500.000 danskere oplever svære funktionsproblemer på området, at der er tale om seksuel dysfunktion.

”Hvor vigtigt er det for Dem at have et godt seksualliv?” Sådan lød et spørgsmål til flere tusinde 16-95-årige deltagere i Sundhedsstyrelsens undersøgelse for et par år siden. Når unge og gamle, mænd og kvinder, singler og folk i parforhold under ét besvarer spørgsmålet, svarer næsten 90 procent, at det er ”vigtigt”, ”meget vigtigt” eller ”særdeles vigtigt” at have et godt sexliv.

Men et er ønske, noget andet er, hvordan virkeligheden ser ud. Omkring en tredjedel beretter om mangelfuld seksuel behovsdækning, halvdelen af mændene og 80 procent af kvinderne oplever nedsat eller manglende sexlyst. 80 procent af både mænd og kvinder oplever i større eller mindre grad besvær med seksualfunktionen.

Hver niende deltager i undersøgelsen, hvilket svarer til cirka 500.000 i det danske samfund over 15 år, har så hyppige og alvorlige seksuelle funktionsproblemer, at der er tale om seksuel dysfunktion. Allerede i 2002 fremhævede WHO vigtigheden af fysisk, følelsesmæssig, mental og social trivsel i forbindelse med seksuel udfoldelse, samt muligheden for nydelsesfulde og trygge seksuelle oplevelser.

Behov for viden
Vanskeligheden ved ”at give sig hen”, ville sikkert have fået Sigmund Freud, Wilhelm Reich og andre til at kalde det neuroser af varieret art. I skrækken for og bevidstheden om masseneurosernes konsekvenser, skrev Wilhelm Reich et storartet værk, ”Fascismens massepsykologi”, der netop belyser, at når arbejderbevægelse og den politiske venstrefløj ikke beskæftiger sig med disse spørgsmål, kan resultatet være faretruende.

Trods ”seksualiseringen af samfundet” viser en undersøgelse fra Frederiksberg Hospitals Innovacenter en stor uvidenhed hos unge om seksualitetens praksis. Undersøgelsens indgangsvinkel var at teste en vaccine mod livmoderhalskræft. Men forskerne bemærkede en overraskende begrænset viden om sex, prævention og krop. De unges spørgsmål var mange. Resultatet af undersøgelsen viste et stort behov for rådgivning. Det er ikke nok at få seksualoplysning i folkeskolen. Der er også en tid efter. Den tid, hvor de unge bliver seksuelt aktive.

Undersøgelsen viste også, at selv om der har været fri porno hele deres liv, seksuelle revolutioner fra 1960’erne og frem, og at meget i samfundet fremtræder som sexfikseret, en del af underholdningsbranchen, osv., så er det svært for unge at tale om deres egen seksualitet. De unge anser nogle af deres spørgsmål som ”pinlige” og ”unormale”.

Kønssygdomme er udbredte. Fra 2002 til 2009 er antallet af registrerede tilfælde af klamydia i Danmark næsten fordoblet fra 16.203 tilfælde til 29.825. Hvert år bliver 500 sterile af kønssygdommen.

Behovet for viden handler ikke kun om kønssygdomme, selv om disse er ret udbredte blandt unge. En statistik, her refereret fra fagbladet Sygeplejersken, siger, at 16-25-årige har den højeste frekvens af klamydia og provokerede aborter. Det viser, at unge, der er i gang med en uddannelse, er overladt til sig selv, når de skal søge viden. Samtidig er seksualundervisning et timeløst fag i folkeskolen. Det betyder, at den ikke er en fast del af undervisningen, og medfører, at mange unge ikke får den nødvendige undervisning på et tidspunkt, hvor de har mest brug for det.

De unge stiller ikke krav om mere brug for seksualundervisning. Det er andres opgave. Mange unge debuterer seksuelt i 16 års alderen, og derfor er det en vigtig målgruppe at nå for at forhindre ovenstående problemer.

Præstationsskræk
Mange har svært ved at leve op til ”dette samfunds seksualiseringsidealer”, sådan som de fremtræder og som nævnte undersøgelser viser. Jo mere sex fremtræder som ”vild og avanceret” i medier, reklamer, underholdningsbranchen, m.v., jo mere måler man selv sit eget sexliv eller måske mangel på samme i det lys. Og så blegner ens seksualliv næsten pr. definition og virker kedelig. Udviklingen er med til at opstille en præstationsskala, og hvis sexlivet bliver en del af en præstationslogik, er skuffelsen næsten noget, man er dømt til.

Seksualitet har stor betydning for folks selvværd og livskvalitet. Og føler man ikke at kunne leve op til ”idealet”, kan konsekvensen være, at ens seksualitet helt uddør eller bliver ”for kedelig”, eller at der opstår seksuelle dysfunktioner. En undersøgelse, foretaget af YouGov, viste, at 33 procent af danskerne er enige i udsagnet ”mit sexliv er kedeligt”. Tallet var stort det samme på tværs af aldersgrupper (18-74 år) og køn.

Politisere, ikke markedsgøre
For at udvikle et seksualpolitisk program må et af udgangspunkterne være at tage afsæt i dette tilsyneladende modsætningsforhold mellem fremtrædelse og væsen. Fremtrædelse i samfundet – ikke mindst sex som en ”vare” med de interesser, der er forbundet hermed. Og væsenet, seksualdriften, som er en del af den menneskelige eksistens. Trods de såkaldte seksuelle revolutioner gennem 1960’erne og 1970’erne fortsætter samme system. Noget er forandret, men meget er bevaret. Og i de forløbne årtier er kapitalismen slået endnu mere igennem på alle planer, så også sex mere end nogensinde er blevet en vare på et marked som alle andre ting – på fremtrædelsesplanet i det mindste, og så er rammerne sat! Kapitalen trænger så at sige ind overalt. En tendens, Karl Marx allerede så udmærket antydede i Det Kommunistiske Manifest!

I generelle vendinger kan vi derfor konkludere, at seksualiteten må være en del af en antikapitalistisk kamp. Eftersom seksualiteten er en materiel interesse, må den forsvares på samme måde som arbejderbefolkningens andre interesser. Vi må udvikle konkrete krav på dette område og finde veje til at politisere i modsætning til at kapitalisere seksualiteten?

Det er ikke denne kommentars ambition at opstille et seksualpolitisk program, men kun at påpege et behov. Og hvis ikke det sker, er der andre kræfter, der tager over. Det viser historien, jf. Wilhelm Reichs nævnte værk og tiden, der fulgte.

Det er åbenlyst, at et seksualpolitisk program må indeholde krav om en bedre og mere omfattende seksualoplysning til unge. Det det vil blandt andet sige en oplysning, som er mere seriøs, på de unges egne præmisser, ikke klichéagtig, og som ikke kun handler om ”teknik”, men også om følelser. Vi må også kræve flere og bedre muligheder for (også anonym) rådgivning, og en systematisk uddannelse i seksuelle spørgsmål fra prævention til seksualpsykologi på alle uddannelser, der skal arbejde med børn og unge.

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: DTgKJ9
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk