RELATEREDE ARTIKLER

Tag med SUF og Enhedslisten til Ende Gelände! Den sidste olie (fra Nordsøen…) Paris-aftalen kalder ikke på fest, men på kamp Trods festen – glasset er 80 procent tomt! Skovene betyder mad, vand og selve livet Katastrofen er på vej! Krisen i biodiversitet og den grønne venstrefløj Blokaden mod skifergas Systemændringer, ikke klimaændringer Stærk bog om klimakrisens revolutionære potentiale Alarmråb kalder på antikapitalistisk alternativ Allerød Kommune siger Nej Tak CO2-afgift som modgift mod global opvarmning? En farlig illusion Skifergas - nej tak Hayian-Yolanda: Klimaets budbringer Venstrefløjen har brug for en økosocialistisk vision Et radikalt, anti-systemisk, anti-kapitalistisk alternativ Hvad er økosocialisme? Fra systemkrise til grøn økonomi International kampagne: Verdens folk mod markedsgørelse af naturen For mange mennesker? SRSF-regeringen og klimaet Keynes går ikke igen Stor fremtid for økologisk biogas Guld og grøn energi Kritik af Cochabamba-erklæringen S-SF og klimavisionerne Cochabamba viser vej Lav en aftale om jordens overlevelse! Folkenes Aftale om Klimaforandringer og Moder Jords Rettigheder Klimakrisen kræver et øko-socialistisk svar Kapitalistisk klimaforandring og vores opgaver Fiasko på toppen, men fremgang i basis København - et vendepunkt for bevægelsen Kapitalistisk klimaforandring og vores opgaver Seatlle bliver voksen Omstil den skrantende bilindustri til klimavenlig produktion Enhedslisten, klimakampen og antikapitalismen Velfærd uden vækst? Økologi og socialisme – to uadskillelige revolutioner Økosocialister starter international koordinering Grøn vækst eller varm luft? Grøn ny kurs Enhedslisten – et stærkt redskab i klimakampen Dilemma om Nordpolens olie LO sætter klimaet på dagsordenen Akut redning og global retfærdighed Klassekamp og klimakamp går hånd i hånd Miljø og mad på vækstens alter Klimaforandring skaber hungersnød "Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral." Jorden til dem, der dyrker den Gennembrud for GMO-forskning Et socialistisk landbrugsprogram Stanken fra den ”rådne banan” Landbrugets krise og Enhedslistens svar En vej ud af krisen? Hvilken løsning for arbejderbefolkningen? Efter generalstrejken 28. april Brasilien ramt af første generalstrejke i 20 år Bliver Venezuela til et diktatur? Sandinisme eller "Danielisme"? Masseprotester over hele Mexico mod ”gasolinazo” - prisforhøjelser på el og benzin Historisk revolutionært massemøde Fidel Castro er død Skal vi stemme eller lade være? Temer opretter en komité for racerenhed Hilser freden velkommen, men presser på for social retfærdighed Bittersød eftersmag En blå bølge "Jordskredsvalget": Den bolivariske proces i krisetider »Vi vil have en hård venstrefløj, som fordømmer den politiske kaste og kæmper med arbejderne.« ”Der er ingen vej tilbage” "Hverken den 13. eller den 15. repræsenterer os" Vejen til folkemagt? Cuba: En sejr og et par risikomomenter Hvad har menneskerettighederne at gøre med en kanal i Nicaragua? Krise og modstand i Mexico Genvalg til Morales - revolutionær forandring stadig på dagsordenen? Den aktuelle debat handler om, hvordan man stopper offensiven fra den neoliberale højrefløj Kan et land have en revolutionær stat og en kapitalistisk økonomi? Vores Cuba Hernandez godkendt som vinder, anklager om valgsvindel Juni-vinden blæser stadig Da Pinochet inviterede nyliberalismen Ingen fredelig vej til socialisme Den folkelige opstand er retfærdig! Stop undertrykkelsen! Historien om en revolutionær Efter Chavez: Et muligt scenarie Nyt politisk landskab i Mexico Nederlag for højrefløjen, udfordringer til venstrefløjen “7. oktober: Chavez som præsident – 8. oktober: Ud med bureaukraterne” Argentinas eksempel fra 2001 Topmøde i Venezuela starten på “ny historisk fase” Nye perspektiver for den antikapitalistiske venstrefløj Udsigt til et socialt og politisk forår Humalas sejr - et ryk til venstre Den neoliberale strategi slog fejl i Cuba Et farligt og modsætningsfyldt dokument Den venezuelanske revolution PT-valgsejr med bismag Venstrefløjen vinder valget, men højrefløjen gik frem Revolutionens udfordringer Den internationale situation sommeren 2010 Forsvar og styrk den bolivarianske revolution med et bevæbnet og mobiliseret folk Solidaritet med indfødte folk fra den peruanske regnskov Konsolidering af kuppet i Honduras? Uafhængig kandidat udfordrer de to blokke Tiltrængt demokratisering af medierne Det herskende oligarkis kup Nationaliseringer og klassekamp Venstrefløjen sejrede Morales vandt – igen Alle er enige: De andre tabte Fri abort stoppet af veto Regionalvalg i Venezuela Mexico i krig Livet efter Fidel Hugo Blanco – arresteret og løsladt Peruviansk bondeoprører arresteret Karakteristiske træk ved erfaringerne fra Venezuela, Bolivia og Ecuador Historisk afstemning viser vilje til forandring Karakteristika ved udviklingen i Latinamerika Venezuelas arbejderbevægelse ved en skillevej Venezuelas revolution i krydsild

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Klima | Latinamerika | Landbrug

10.03.12 | Via Campesina

Tip en ven      |    Print  

Kræv fremtiden tilbage: Rio +20 og videre frem

Mellem den 20. og 22. juni 2012 samles regeringer fra hele verden i Rio de Janeiro for at fejre 20-årsdagen for Rio-konferencen (”Earth Summit”), FN's konference for miljø og udvikling (UNCED), som etablerede den første globale dagsorden for ”bæredygtig udvikling”.

Konferencen vedtog Klimakonventionen (UNFCC), Konventionen om biologisk mangfoldighed (CSD) og Agenda 21. Desuden blev Kommissionen for Bæredygtig Udvikling (CSD) oprettet for at sikre en effektiv opfølgning på topmødet.

20 år senere skulle regeringerne mødes igen for at gennemgå sine forpligtigelser og fremskridt. Men i virkeligheden kommer man til at diskutere en udvikling styret af den såkaldte ”grønne økonomi”, som er en motor for den samme kapitalistiske model, som har forårsaget klimakaos og andre dybe sociale og miljømæssige kriser. Via Campesina vil benytte denne historiske lejlighed til at mobilisere og være talerør for de millioner af bønder og indfødte verden over, som forsvarer velfærd for alle gennem fødevare-suverænitet og beskyttelse af naturressourcer.

20 år senere: en plan i krise
20 år efter det internationale topmøde er livet blevet vanskeligere for størsteparten af planetens beboere. Antallet af sultne mennesker er steget til næsten en milliard. Det vil sige, at en ud af hver seks menneske sulter. Kvinder og smålandbrugere er dem, der er ramt hårdest. Samtidig bliver miljøet hastigt udpint, biodiversiteten bliver ødelagt, vandressourcerne bliver knappe og forurenede, og klimaet er i krise. Det truer hele vores fremtid på jorden, mens fattigdommen og uligheden øges.

Ideen om en ”bæredygtig udvikling”, der blev lagt frem i 1992, som skulle forene ”udviklings-” og ”miljøhensyn”, løste ikke problemet, fordi det ikke forhindrede det kapitalistiske systems jagt efter profit på bekostning af alle naturmæssige og menneskelige ressourcer:

Fødevaresystemet er i stadig højere grad i kløerne på de store selskabers jagt på profit, og ikke indrettet på at brødføde befolkningen.

Konventionen om biodiversitet har skabt mekanismer til fordeling af gevinsterne, men når alt kommer til alt, legitimerer de bare den private sektors kapitalisering af genetiske ressourcer.

FN's konvention om klimaforandring har, i stedet for at tvinge lande og selskaber til at nedbringe forureningen, opfundet et nyt profitabelt og spekulativt produkt i form af handel med CO2 kvoter, der tillader forureneren at fortsætte med at forurene og tjene på det.

Forståelsen af ”bæredygtig udvikling” bliver fortsat opfattet sådan, at det er småbrugernes landbrug, som er tilbagestående og ansvarligt for ødelæggelsen af naturressourcer og miljø. Det samme udviklingsmønster fortsætter, men i realiteten er der bare tale om kapitalismens fortsatte udvikling gennem en ”grøn industrialisering”.

Den ”grønne økonomi”
Den ”grøn-maling” af økonomien, der har været fokus på i optakten til Rio+20, bygger på den samme logik og de samme mekanismer, som ødelægger planeten og fastholder folk i sult. For eksempel søger man at indarbejde elementer fra den fejlslagne ”grønne revolution” i en større sammenhæng for at sikre behovene hos de industrielle producenter, blandt andet ved at fremme ensartet såsæd, selskabernes patentrettigheder på såsæd, genmanipulerede frø osv.

Den kapitalistiske økonomi, som bygger på overudnyttelse af naturressourcer og mennesker, bliver aldrig ”grøn”. Den bygger på en ubegrænset vækst på en planet, der har nået sine grænser og på markedsgørelse af de tilbageværende naturressourcer, som indtil nu ikke har været værdisatte, eller som har været under den offentlige sektors kontrol.

I denne fase af den finansielle krise, søger den globale kapitalisme nye former for akkumulation. Det er under disse kriseperioder, at kapitalismen akkumulerer mest. I dag er det naturområder og fællesskaber, der er hovedmål for kapitalen. Som sådan er den grønne økonomi ikke bare et grønt dække for kapitalisme. Det er også en ny mekaninsme til at tilegne sig vores skove, floder, landområder … vores territorier!

Siden sidste års forberedelsesmøde til Rio+20 er landbruget blevet anført som en af årsagerne til klimaforandringer. Man har, i de officielle forhandlinger, endnu ikke skelnet mellem det industrielle landbrug og småbøndernes landbrug, eller klart vist forskellen mellem den effekt på fattigdom, klima og andre sociale forhold, som vi står overfor.

Den ”grønne økonomi” bliver markedsført som en måde til at indføre en bæredygtig udvikling for de lande, der stadig oplever et højt og urimeligt niveau af fattigdom, sult og elendighed. I realiteten er det, der bliver foreslået, en ny fase af det, vi har identificeret som ”grønne strukturelle tilpasningsprogrammer”, der justerer og omorganiserer de nationale markeder og regulativer for at underkaste dem den ”grønne kapitalisme”, der er hastigt på vej.

Investeringskapital søger nu nye markeder gennem den ”grønne økonomi”. De sikre sig verdens naturresurser som vigtigste input og varer for industriel produktion, som CO2-separering og -lagring, eller endog til spekulation. Det er blevet demonstreret gennem stigende tyveri af fællesjord på verdensplan, til at dyrke afgrøder både til eksport og biobrændsel. Nye forslag som ”klima-smarte” landbrug, der kræver en ”bæredygtig intensivering” af landbruget, omfatter også selskabernes og landbrugserhvervenes mål om at overudnytte jorden samtidig med, at de kalder den ”grøn”, og gør småbønder afhængige af omkostningskrævende såsæd og tilførsler af gødning mv. En ny runde af forureningstilladelser bliver udstedt til den industrielle sektor, især i de udviklede lande, på grundlag af aftalen om ”Begrænsning af Udledning fra Skovrydning og Nedgradering af Skove” (REDD++) og andre miljøprogrammer.

Den grønne økonomi søger at sikre, at vores planets økologiske og biologiske system forbliver i kapitalismens tjeneste, gennem intens brug af forskellige former for bioteknologier, syntetiske teknologier og klima-manipulation. GMO'er og bioteknologi er nøglelementer i det industrielle landbrug, der bliver promoveret indenfor rammerne af ”grøn økonomi”. Promoveringen af den grønne økonomi inkluderer krav om den fuldstændige gennemførelse af WTO's ”Doha-runde”, fjernelsen af alle handelsbarrier overfor de ”grønne løsninger”, finansiering og støtte fra finansinstitutioner som Verdensbanken, og projekter som US-AID programmer, og den fortsatte legitimering af de internationale institutioner, der tjener til at sikre og fremme den globale kapitalisme.

Hvorfor småbønder mobilserer
Småbønder, familiebrugere, jordløse mennesker, indfødte folk, migrantarbejdere – kvinder og mænd – vi er alle enige om at mobilisere for at modsætte os enhver markedsgørelse af vores liv, og for at foreslå en anden organisering af vores forhold til naturen. Denne skal tage udgangspunkt i en landbrugsreform, fødevare-suverænitet og økologisk landbrug, som bygger på smålandbrug.

Vi forkaster den ”grønne økonomi”, som den nu fremføres i Rio+20-processen. Det er et nyt dække, der skal skjule selskabernes og fødevareimperialisternes konstant voksende grådighed.

Vi modsætter os handel med CO2-kvoter, og alle markedsløsninger på miljøkrisen, inklusiv den foreslåede liberalisering af miljøtjenester under WTO.

Vi forkaster REDD (Reduceringen af Udledning fra Afskovning og Skovnedgradering) som tillader rige lande at undgå at nedskære deres CO2-udledninger ved at finansiere ofte ødelæggende projekter i udviklingslande.

Vi påpeger og afviser, at virksomhederne sætter sig på Rio+20 processen og alle de multilaterale processer indenfor FN.

Vi siger nej til beslaglæggelse af land, vand, såsæd, skov – til alt tyveri af ressourcer!

Vi forsvarer naturresurserne i vores lande som en del af den nationale og folkelige suverænitet, og konfronterer den offensive og private beslaglæggelse fra kapitalen.

Vi kræver, at regeringerne vedtager en statslig politik til beskyttelse af befolkningsflertallets interesser, især de fattigste og de jordløse arbejdere.

Vi kræver et totalt forbud mod klimamanipulations-projekter og eksperimenter, under dække af at være ”grøn” eller ”ren” teknologi til fordel for agroindustrien. Det omfatter også nye teknologier, der bliver foreslået til tilpasning og afbødning af klimaforandringer under ”klima-manipulationenes” banner eller ”klima-smart landbrug”. Det gælder også falske løsninger som genmanipulerede planter, der formodes at at tilpasse sig til klimaforandringerne, og ”biokul” der angiveligt skulle supplere jorden med kul.

Vi står fast på beskytte vores oprindelige såsæd og retten til at udveksle såsæd. Vi kræver gennemgribende landbrugsreformer, der fordeler og omfordeler jorden – den vigtigste produktionsfaktor – især i forhold til kvinderne og de unge. Jord skal være et produktionsmidel til at sikre levebrødet for folket og må ikke blive til en handelsvare, der kan spekuleres i på internationale markeder. Vi forkaster ”markedsstøttede jordreformer”, der bare er et andet ord for privatisering af jorden.

Vi kæmper for bæredygtig fødevareproduktion på smålandbrug til forbrug i lokalsamfundet, til lokalt forbrug, i modsætning til industrilandbrug og monokultur-plantager til eksport.

Vi fortsætter med at organisere og praktisere en agroøkologisk baseret produktion, der sikrer fødevareuafhængighed for alle, og som indfører en kollektiv forvaltning af vores ressourcer.

Opfordring til handling
Vi opfordre til en verdensomfattende mobilisering den 18-26. juni i Rio de Janeiro, med en permanent lejr, et Folkets Topmøde som modstykke til regeringernes og kapitalens topmøde.

Vi vil være i Rio som et Folkets Topmøde, hvor antikapitalistiske kampe fra hele verden kan mødes, og hvor vi sammen kan foreslå reelle løsninger. Folkenes Permanente Forsamling, mellem den 18. og 22. juni, vil præsentere de daglige kampe mod kapitalismens fortalere og deres angreb på vores lande. I dag er er Rio de Janeiro en af de byer, der modtager de største bidrag fra den globale kapital, og vil være vært både for VM i fodbold og Olympiske Lege. Vi vil forene vores symbolske kamp fra byboernes til de jordløses bevægelse og fiskerne.

Vi erklærer også ugen med den 5. juni for en verdensomfattende uge til forsvar for miljøet og mod de transnationale selskaber, hvor vi inviterer alle over hele verden til at mobilisere for:

  • Forsvar den småbrugenes bæredygtige landbrug.
  • Besæt jord til produktion af agroøkologiske og ikke-markedsdominerede fødevarer.
  • Kræv retten til brug og udvekslingen af oprindelig såsæd tilbage.
  • Protestér foran handels- og markedskontorer, som kræver stop for de spekulative markeder for forbrugsvarer og jord.
  • Organiser lokale forsamlinger for Folk der er ramt af kapitalismen.
  • Drøm om en anden verden og skab den!!
  • Den fremtid, som vi ønsker, bygger på en landbrugsreform, småbrugerens bæredygtige landbrug og fødevaresuverænitet!
  • GLOBALISER KAMPEN!!
  • GLOBALISER HÅBET!!!

 

Via Campesina er en international bevægelse af småbønder, små- og mellemstore producenter, jordløse, landbokvinder, indfødte folk, unge landmænd og landarbejdere. Frie Bønder i Danmark er medlem af Via Campesina.

Oversat fra engelsk af Martin Mørch fra International Viewpoint online magazine IV445 februar 2012.

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 33

Intet pusterum til Lunde Larsen - For en skånsom og dedikeret hav- og fiskeripolitik

Den nyeste tumult i regeringen, efter at Karen Ellemann har måttet overtage fiskerimisteriet, og udenrigsministeriet fiskeristyrelsen, fra Esben Lunde Larsen, er udtryk for en virkelig skandale. Siden det i dølgsmål lykkedes den daværende VK-regering at privatisere den danske fiskebestand i 2007, har en systematisk privatisering af havet været på dagsordenen. Men privateje og profit er i direkte konflikt med den mest effektive og omsorgsfulde håndtering af vores fælles hav. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.