02.09.12 | Svend Vestergaard Jensen

Tip en ven       |     Print  

Vollsmose: Optøjer afspejler sociale problemer

En ung mand blev stukket ned under fejringen af den muslimske Ramadans afslutning i Odense-forstaden Vollsmose. 70-80 unge med indvandrerbaggrund følger efter offeret til skadestuen på Odense Universitetshospital.

Her forsøgte de at finde den sårede mand. Bevæbnet med køller fortsatte de gennem hospitalet, hvor politiet var mødt frem. Hverken politiets biler eller hospitalets inventarer gik ram forbi. Før hospitalsepisoden havde skud i bogstavelig forstand gennemhullet festen i Vollsmose.

Noget tyder på en konflikt mellem bander i området om narkomarkedet. Ikke blot indvandrerbander, men rockere er også aktive. Bandidos og Hell Angels forsøger at rekruttere unge med indvandrerbaggrund. På den måde er de voldsomme begivenheder i Vollsmose ikke et specielt integrationsproblem. Det handler ikke om kultur, religion eller etnicitet, men om et socialt problem i en større by i Danmark, i et socialt belastet boligområde. Nogle af disse områder er befolket med store etniske mindretal. På den måde fremtræder problemer som kulturelle, som integrationsproblemer.

I disse områder er der en social marginalisering, og alt, der har med myndigheder og autoriteter at gøre, tages der ofte afstand fra og vises afsky for. Institutioner bliver brændt ned, myndigheder bliver der kastet sten efter. Det er et fænomen, man ser mange steder i verden, ikke kun i Danmark.

”Ghettodebatten” bluser op
Debatten om de såkaldte ghettoer når nye højder. I medier, på Christiansborg og rundt omkring. Tre ministre tog straks til Odense for at mødes med Fyns Politi og Odense Kommune for at diskutere optøjerne. Den ene af dem, justitsminister Morten Bødskov, mente, at der først og fremmest er brug for et massivt politipres overfor de kriminelle bandemedlemmer i Vollsmose, og han lover nye millionbeløb til politiet i efteråret for at forstærke indsatsen over for bandekriminalitet.

Justitsministeren mente dog også, at der er brug for en mere langsigtet integrationsindsats i de udsatte boligområder. Men sammen med de to andre ministre, socialminister Karen Hækkerup og by-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen – alle tre fra Socialdemokraterne – udtalte han, at hvis en søn eller andre familiemedlemmer gentagne gange begår kriminalitet, skal hele familien kunne smides ud af boligforeningen.

Dansk Folkepartis Martin Henriksen gik anderledes hårdt til værks, efter nyhederne om optøjerne i Odense kom frem. Han ville have hårdere straffe, som politikerne skulle fastsætte, f.eks. minimum to års fængsel for at trænge ind på et hospitalsområde. Andre skal sendes ”hjem”. Folkepartiets mand synes ikke helt at have forstået magtens tredeling. Den lovgivende magt skal nu indtræde som den dømmende magt!

Rive ned
En boligforening kan ikke bare få adgang til politiets kriminalregistre, så en familie kan smides på gaden, hvis en af børnene har begået en kriminel handling. Boligselskaberne kan for så vidt godt smide familier med kriminelle medlemmer ud. Men i Vollsmose er de mere end 3000 lejligheder fordelt på tre forskellige boligselskaber, som ikke må udveksle informationer om de enkelte beboere. Logikken vil vel være, at så søges der over i en anden afdeling, hvis man er smidt ud.

Odense Kommunes borgmester, Anker Boye (S), udtalte til radioens P1, at det må overvejes at trække i kontanthjælpen til de unge, der begår kriminalitet. Og Odense-borgmesteren vil tage hårdt fat og flytte hele familier ud. Altså ikke kun sønnen, som måske har lavet kriminalitet. Han mener at hele familien skal flyttes helt ud af området, og tilføjer at deres netværk ikke passer til danske normer. Spørgsmålet rejser sig så, hvor borgmesteren så mener, de skal hen. Dog mener Anker Boye, at Vollsmose som integration har været en succes.

Socialdemokraternes integrationsordfører, Trine Bramsen forslog, at flere boligblokke i Vollsmose skal rives ned. Noget Odense-borgmesteren kunne nikke enig i. Det skulle med i ide-kataloget.

Der er sket en stigning i kriminaliteten i Vollsmose fra 2010 til 2011 med over 30 procent. Men stigningen er langtfra entydig. Stigningen skyldes primært flere indbrud. Det viser en rapport om projektet ”Hotspot Vollsmose”. Tallene kan virke overraskende, fordi flere har fremhævet, at det går fremad i denne ellers socialt belastede bydel.

Kriminelt miljø
Tidligere beboer, og beboerrådgiver, i Vollsmose og tidligere folketingskandidat for Enhedslisten, Asmaa Abdol-Hamid, siger til Socialistisk Information om baggrunden for optøjerne i Odense:

”Det handler om kriminelle miljøer. Ikke om fejlslagen integration i Vollsmose. Banderne kæmper om narkomarkedet. Nogle beboere siger, at AK81 – en støttegruppe til Bandidos – er involveret. En sådan gruppe kan bestå af såvel etnisk danske som etniske mindretal. Og i rekrutteringen til det kriminelle miljø er det den samme logik hos Peter som hos Hassan, hvorfor de kommer ind i en bande og ind i det kriminelle miljø. Derfor er det ikke et kulturelt problem, men et socialt. Og jeg synes, at det er vigtigt at sige, at det her er et storbyfænomen. Det ses også lignende steder”.

Hvordan stoppes denne rekruttering? Handler det om unge, der er eller i det mindste føler sig ekskluderet af det danske samfund? Mangler disse rodløse drenge og unge mænd identitet, og finder de i det kriminelle miljø den identitet, de søger? Hvordan kan succeser i det kriminelle miljø erstattes af noget andet, andre fællesskaber?

Andre fællesskaber
Spørgsmålene flyver videre. Khaled Mustapha, der er tidligere gadeplanskoordinator i det københavnske nordvestkvarter, siger til Socialistisk Information:

”Akut for de unge handler det om at forebygge, hindre flere i at blive aktive i bander i Vollsmose og lignende steder. De unge skal motiveres til andre fællesskaber end bander. For at nå dertil skal man hjælpe på et individuelt plan og inddrage familien og andre for at sætte fokus på den unge, og finde ud af, hvad vi kan arbejde videre med”

Han fremhæver, at uddannelse og job er helt afgørende:

”Og ikke mindst handler det om fastholdelse, fordi frafaldet, når de er kommet ind på uddannelserne, er stort. Her kan lektiehjælp være en vigtig støtte, ligesom det hjælper at have en mentor, gerne fra ens eget miljø”.
Det er en stor udfordring, fordi presset for at begå kriminalitet er stort, understreger han.

”Med hensyn til at skabe nye fællesskaber som alternativ til bandekultur, så er risikoen for at falde igennem høj, da identiteten er bygget op på dette fællesskab. Det er det, man får anerkendelse for. Den unge skal tro på sig selv. I et nyt miljø handler det også om anerkendelse, imødekommenhed, kærlighed – værdier som er sunde og gode for den unge. Vi – de mange omkring den unge – må hjælpe med at opbygge selvværd, selvfølelse og selvtillid. Hjælpe med at udvikle sociale og faglige kompetencer i løbet af skolegangen, så vil de unge have store muligheder for at undgå at falde ind i kriminalitet. Så kan den ung sige: ”Jeg har et alternativ. Jeg siger fra”. Den unge skal tro på sig selv, så han bliver immun overfor det kriminelle miljø,” siger Khaled Mustapha.

Det er andre fællesskaber, der skal laves. Overfor et destruktivt fællesskab må der dannes mere konstruktive fællesskaber. Det skal helst ske tidligt i barndommen, men det er aldrig for sent at skabe noget andet. Hjælpen skal være der. Det kræver en tæt social koordinering mellem de professionelle aktører, frivillige og familierne. Det er her, ressourcerne bør sættes ind, og ikke til bulldozere, der skal rive boligblokke ned i ”ghettoen”. Heller ikke her nytter en kommunal nedskæringspolitik!

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: mtOU1L
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk